Foto & Video Hi-fi Hjemmebiograf Hovedtelefoner Højttalere TV

: Philips AE8000

Prisbillig verdensradio

Den er lille og overkommelig, men godt udrustet med analog og digital radio.

Skrevet af / 22/01/2016 - 06:00
Philips AE8000
Lasse Svendsen

En lille radio, der ikke fylder meget, kan lyde fristende. Når prisen heller ikke er afskrækkende, kan det endda lyde som et godt køb. Sådan er det med Philips AE8000. Hvis man vel at mærke ikke er kræsen med lydkvaliteten.

Den lille bordradio fra Philips har alt, hvad de fleste har brug for. Et beskedent omfang, simpel betjening med knapper på fronten samt fjernbetjening. Den kombinerer FM, DAB+ og internetradio, så man får adgang til 30.000 (!) radiostationer fra hele verden, ikke kun lokale og nationale. Op til 20 stationer kan gemmes i hukommelsen, så man hurtigt kan finde sine favoritter.

Philips AE8000 mangler Bluetooth, så man kan ikke streame musik til den, men den har analog lydindgang på bagsiden og hovedtelefonudgang til stereo på fronten. Som de fleste radioer har den også vækkeur, bare man husker at sætte det.

 

Spiller højt, men …

Radioen – der er kun 22 cm bred – har en enkelt monohøjttaler foran og et lille display, der viser den valgte radiostation med mere. Kvalitetsindtrykket er ikke det store med et simpelt træfiberkabinet og aluminiumfarvede plastknapper.

Lyden er desværre i samme klasse. Lad gå, at radioen er billig, men det må da være muligt at lave noget bedre end det her?! På den positive side er der brugbar bas, og den kan spille relativt højt i forhold til sin størrelse. Ved tale lyder den derimod farvet med tydeligt stemte sibilanter, hvilket øret opfatter som forvrængning, og selv om talen er relativt klart, kan man tydeligt høre, hvordan mandestemmer får en mærkelig betoning i bassen.

Men problemet er først og fremmest mellemtonen, som nærmest lyder grumset, selv om radiosignalet er mere end stærkt nok. På musik ligger vokaler lidt for langt tilbage i det i øvrigt uldne lydbillede, og fraværet af hørbar diskant hjælper ikke just på diktionen.

 

Konklusion

Man kan let blive imponeret af, at Philips AE8000 spiller så højt, men man bliver hurtigt træt af dens mangler i lydkvaliteten, som for nogle kan blive et irritationsmoment. Den lave pris og kombinationen af netradio, FM og DAB+ er selvfølgelig formildende. Men vi vil hellere købe en Pinell Supersound II eller Radionette Solist.

Lyd & Billede mener

God pris og relativt fyldig lyd. Adgang til lokale stationer på FM og DAB, og til hele verden med internetradio. Middelmådig lydkvalitet med ulden tale og grumset mellemtone. Simpel plastickvalitet med billigt kabinet.

Skriv din kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Vil du læse hele artiklen?

Med LB+ Total får du adgang til ALT indhold på Lyd & Billede og LB Home.

Allerede abonnent? Log ind.

  • Prøv LB+ i 30 dage
    Kun 29,-

    Fornyes efter 30 dage, ingen bindingstid.

  • LB+ Total i 12 mnd
    93.25 kr/mnd

    Du sparer 312 kr

Ønsker du kun adgang til Lyd & Billede eller L&B Home?

Klik her for at bestille adgang til Lyd & Billede

Klik her for at bestille adgang til L&B Home

Find CD-samlingen frem igen

Sensationelt godt køb

Charmerende kassetteafspiller

Lydkort sender din high-end DAC på pension

Bedst uden eget phonotrin

Kompaktanlægget som har alt

Et usædvanligt godt køb

Pladespiller med startknap

Har du set noget lignende?

Hegel holder aldrig op med at overraske

Det enkleste er det bedste

Verdensklasse!

Scroll to Top