TESTS Foto & Video Hi-fi Hjemmebiograf Hovedtelefoner Højttalere TV
L&B’s julekalender 2024 Deltag her!

TEST: Pinell north

Bedre får du ikke

Pinell er tilbage med en ny rejseradio, som overbeviser på alle områder undtagen ét.

Af / 11/07/2021 - 11:50
Pinell north

Lyd & Billede mener

  • Den bedste lyd blandt de små rejseradioer. God batteritid og flere tilgængelige kildevalg. Virker solidt skruet sammen.
  • Man kan intet se på skærmen i sollys. Ikke vandtæt.

De siger, at det egentlig er en Bluetooth-højttaler med indbygget radio, og det har Pinell ret i. Men det er også muligt at kalde den en rejseradio. Af den praktiske slags. For med en batteritid på 15 timer kan Pinell north fint være med på rejsen – hvad enten turen bare går ud på balkonen eller ned til stranden.

Her kan man bruge den som en Bluetooth-højttaler eller tænde for radioen for at følge med i sport og nyheder eller bare høre musik. Nøjagtig som på en rejseradio.

North er Pinells første rejseradio, siden den prisvindende Go-model forsvandt fra markedet i 2015, og dem, der husker den, vil nok genkende nogle af designgrebene på den nye north-radio.

F.eks. at den har en monokrom skærm og betjening på toppen. Men også at den kan leveres i farver: Arctic blue, sunset red, ice white eller night black som vores testeksemplar.

Pinell north topp scaled 1
Ja, north er også en Bluetooth-højttaler. Foto: Lasse Svendsen

Podcasts

Den nye Pinell-radio er mere avanceret end de fleste bærbare radioer, vi har testet. Radioerne har typisk Bluetooth-tilslutning og FM/DAB+ radio, og det er dét. Men north har også Wi-Fi, så man kan koble sig på internettet og lytte til netradio.

Annonce

En anden ting, som mange nok vil synes om, er den indbyggede podcast-afspiller, som man navigerer i med scroll-hjulet på toppen. Den kan også styres fra mobilen via Undok-app’en, hvor man også kan streame fra Spotify til radioens Bluetooth-modtager.

Radiostationer og podcasts kan lagres på tværs af kilder og hentes frem med fire forhåndsprogrammerede knapper på toppen af radioen – eller i menuen for 10 forhåndsindstillinger i Undok-app’en.

Klarere lyd fra flere enheder

Pinell north er 16 cm høj, større end forgængeren Go og har plads til tre højttalerenheder. Det almindelige på så små radioer er én enhed. Men her er det to 4,5 cm store fuldtoneenheder og to passive slavebasser – 6,6 x 3,5 cm – som leverer et usædvanlig klangrigt og fyldigt lydbillede.

Det gav musikken i den jazzpodcast, jeg lyttede til, et større lydbillede end det vanlige fra små rejseradioer. Det var ingen sag at følge rytmen i musikken. Jeg justerede bare lidt på bas og diskant i appen, til jeg fik den balance i lyden, som jeg syntes passede til akustisk jazz.

Pinell north side scaled 1
To aktive højttalerenheder, en på hver side, og to slavebasser. Foto: Lasse Svendsen

EQ-indstillingerne følger i øvrigt alle kildevalgene, også Bluetooth, så hvis man ønsker en anden balance, når man streamer eller f.eks. placerer radioen i et hjørne og synes, der bliver for meget bas, må man ændre EQ-indstillingerne. Det kan også gøres i indstillingsmenuen, som findes på alle nordiske sprog.

Der er i øvrigt en hovedtelefonudgang på bagsiden, lige under der, hvor teleskopantennen befinder sig, når man pakker radioen ud af den farverige emballage.

IMG_6904 IMG_6905
<
>
Ja, north er også en Bluetooth-højttaler.

Men det er lyden, der er det mest overbevisende ved radioen. Pinell har længe været lidt dygtigere end de fleste konkurrenter til at få god lyd ud af deres radioer, og denne er ingen undtagelse. Pinell north spiller ikke lige så højt og vildt som Bluetooth-højttaleren KEF Muo eller en JBL Charge, men den spiller bedre end de små rejseradioer, vi har testet indtil videre.

De to aktive enheder formår at få detaljer frem i lydbilledet, og diskantniveauet er endda godt lige fra kassen, mens de passive basenheder bidrager til lidt tyngde og fylde i bassen. Det normale for så små radioer er nemlig yderst begrænset bas, næsten ingen diskant og et ganske uldent lydbillede.

Sådan er det bestemt ikke her, og Pinell er tilbage på tronen med den bedste miniradio på markedet i dag.

Pinell north bak scaled 1
Hovedtelefonudgang og stik til den medfølgende oplader. Foto: Lasse Svendsen

Konklusion

Malurten i bægeret er den mørke skærm, som godt nok er læsbar også fra afstand, men kun indendørs. Ude på terrassen viskes alle informationer på skærmen væk af sollyset. Så hvis du vil se, hvad du spiller, eller skifte lydkilde, må du åbne app’en. Men lyden er knaldgod, kvaliteten er overbevisende, og Pinell north fungerer faktisk glimrende både som Bluetooth-højttaler – og rejseradio.

Karakter
Pinell north
Basic
Lasse Svendsen
(f. 1965): Chefredaktør. Lasse har arbejdet for Lyd & Billede siden 1999. Han har også skrevet om foto for magasinet Fotografi og om hi-fi for Audio Video, ligesom han har erfaring som biljournalist fra bladet Drive. Det hele startede i 1980 med en Garrard-pladespiller, en Tandberg-receiver og et par Jamo-højttalere. Lasse har desuden stor erfaring fra hi-fi-branchen og skriver i dag mest om foto, hi-fi, computere og lyd, men også om biler.

Skriv din kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Kan man lære gamle noder nye tricks?

Yderst vellydende

Weiss DAC501: Ingeniørkunst og musikglæde

Her får du meget for pengene

Bluesound tager kampen op med WiiM

Technics frier til de audiofile

Ligner et laboratorieapparat

Slet og ret et knaldgodt køb

Bringer musikken til live

Gløder af spilleglæde

Stylet minimalisme

Hi-Fi streaming på budget