TEST: Primare I35 Prisma

Uanset hvilken slags højttalere man har, fortjener de en ordentlig forstærker, og det krav vokser selvfølgelig, efterhånden som højttalerne kommer op i pris og kvalitet. Når man runder 20.000 kroner og måske lidt højere, er de bedste forstærkere så gode, at man ikke vil savne noget. De kan drive de allerfleste højttalere og det med et meget vellydende resultat.

Hvis du har forelsket dig i et par højttalere til hundrede tusind kroner, behøver du ikke at lægge lige så meget i forstærkeren. Selv om de selvfølgelig vil give endnu mere af det hele, hvis de får et endnu renere signal ind, så er den gyldne middelvej præcis dér, hvor vi finder Primare I35.

En forstærker i denne klasse vil kunne drive selv hardcore high-end højttalere uden store problemer, så højttalerne kan diktere størstedelen af ens hi-fi-budget. Hvis man på den anden side pludselig gerne vil nedskalere til billigere højttalere, så er denne forstærker et lige så godt match med højttalere til 20.000 kroner og derunder. For hi-fi-interesserede er det derfor en meget fornuftig prisklasse.

Modulopbygget forstærker

Den integrerede I35 fra svenske Primare er en lille genistreg af en forstærker. For det første er den bygget som en rigtig forstærker fra bunden. Baseret på Primares egen klasse D-forstærkerteknologi, som de kalder UFDP 2, og som ifølge dem selv forstærker musiksignalet fuldstændig lineært over hele det hørbare frekvensområde. Med “hurtig, ren og smidig lyd”, som skal bringe musikken til live.

Den har også to balancerede analogindgange, så man får den renest mulige håndtering af det analoge lydsignal – f.eks. fra en CD-afspiller.

Man kan sagtens købe I35 som ren forstærker, så har den, hvad man måtte behøve af analoge indgange. Men det er her, det geniale kommer ind, for det er også muligt at tilføje en digitalkonverter (DAC), og der findes endda et separat streaming-modul. Det er denne fuldt udstyrede variant, vi tester her, med både DAC og streaming, hvilket faktisk ikke øger prisen med mere end 8.000 kroner.

Hvis du spørger mig, er det som alt-i-en-forstærker, den for alvor kommer til sin ret. Og så hedder den altså I35 Prisma.

AirPlay og Chromecast

Primare har ikke ligget på den lade side med hensyn til understøttelse af formater og tjenester. I35 Prisma kan tilsluttes både Wi-Fi og kablet netværk, og så streamer den det meste. Den har nemlig både AirPlay til Apple-brugere og Chromecast til alle andre.

Roon-brugere kan desuden koble på trådløst med Chromecast og få 24 bit/96 kHz kvalitet på digitalsignalet. Værd at vide for Tidal-brugere, hvor Master-udgivelser så vil sendes som enten 88,2 eller 96 kHz, uanset hvilken opløsning de har (i MQA).

Der er også en Spotify Connect-funktion, og inden 2021 håber Primare at implementere tilsvarende understøttelse af Tidal. Altså Tidal Connect, som lader dig bruge Tidal-app’en på mobilen og flytte musikafspilningen direkte over til Primare-forstærkeren. Sandsynligvis betyder det i så fald software-dekodning af indholdet i Master-kvalitet, som så vil være begrænset til 96 kHz.

Flere steaming-muligheder – og Roon Ready

I35 Prisma har også indbygget DLNA-understøttelse, så man kan bruge tredjeparts-apps som f.eks. Mconnect eller BubbleUPnP på mobilen. Desuden loves vi fremtidig understøttelse af AirPlay 2, hvilket betyder, at forstærkeren kan indgå i et HomeKit smart-hjem.

Men mange hi-fi-interesserede vil nok alligevel være mest interesseret i, at Roon Ready-certificering er på vej. Så kan man spille musik i Roon-afspilleren på sin PC eller Mac og sende lyden direkte til Primare-forstærkeren. Såfremt både den og computeren er koblet til det samme netværk.

DAC-delen

Ellers er der nok af digitalindgange i DAC-modulet. Både optiske og koaksiale. Og desuden en separat USB-DAC-indgang (USB-B), hvor man kan koble computeren til, så forstærkeren tager over som lydkort. Hvis det er en desktop-forstærker, man er ude efter, er den mindre Primare I15 Prisma dog langt mere praktisk og prisgunstig.

Opsætning

Når man går ind i menuen, er der flere muligheder. Man kan deaktivere indgange, som ikke bruges, og alle indgangene kan navngives, som man vil. Lydniveauet kan også trimmes. Hvis man har lydkilder med et lavere eller højere udgangssignal, kan de justeres til det samme. Dermed slipper man for at skrue op og ned for lyden afhængigt af, hvilken indgang man har valgt.

Man kan også vælge, om hver enkelt indgang skal have variabelt eller fast lydniveau. Fast betyder, at forstærkeren fungerer som ren effektforstærker, hvis man f.eks. vil bruge den til at drive fronthøjttalerne i et surround-anlæg.

Stram og velopløst lyd

I35 Prisma er virkelig en fornøjelse at have i hi-fi-systemet. For det første kan jeg rigtig godt lide den stramme og veldefinerede lyd, når jeg streamer musik fra Roon via USB-indgangen. Den lader højttalerne diktere lydsignaturen i opsætningen; det være sig kompakthøjttalerne Bowers & Wilkins 705 S2 Signature (test på vej) eller de gulvstående 702 S2 Signature.

Sidstnævnte har en flot og spændstig dybbas, som virkelig fylder rummet med overbevisning, givet en tilstrækkelig god forstærker. Og Primare I35 Prisma passer som hånd i handske til disse højttalere.

Forstærkeren gør ikke meget mere end at forstærke signalet fra lydkilden. Det betyder, at Tori Amos’ stemme på “A Nightingale Sang in Berkeley Square” fra TV-serien Good Omens kommer ud med magien intakt. Jeg kan lytte til den stemme hele dagen. Primare-forstærkeren placerer hende midt i handlingen og får vibratoen frem med utallige detaljer, samtidig med at klaverklangen er meget troværdig. Det hele leveres med en snert, som det bestemt ikke er alle forstærkere, der kan få frem.

Nathaniel Rateliff kryber også ind under huden med sit nye nummer “Redemption”. Hans søgen efter sjælero formidles i den grad gennem højttalerne, med guitaren som det fremtrædende instrument næst efter Rateliffs sårbare vokal.

Sonus faber

Primare-forstærkeren er ikke ræd for at drive endnu dyrere højttalere. De nu udgåede Sonus faber Olympica III får den forstærkerkraft, de behøver, og meget af magien i den varme mellemtone kommer frem.

De får mere tyngde og stabilitet i bassen med Hegel H390, og mine egne (for længst udgåede) AVI S21 MI Laboratory Series-forstærkere har lidt mere varme og engagement i mellemtonen. Men Primare er frygtløse, og før man begynder at skifte frem og tilbage for at lytte efter de små detaljer, lyder det absolut, som det skal. Bare lidt mindre energisk i bassen, end jeg ved, at disse højttalere formår, hvis de sluttes til kraftigere sager.

Noget, jeg bider mærke i, er Primares evne til at lyde ens uanset lydniveau. Lydbilledet er nøjagtig det samme, uanset om man spiller højt eller lavt, og det er det faktisk ikke alle forstærkere, der kan prale af.

Nogle begrænsninger

Med denne stramme gengivelse af lyden havde jeg troet, at I35 Prisma ville være et perfekt match med de feststemte JBL 4349. 8 ohm impedans og 91 dB følsomhed burde have gjort dem nemme at drive, og de burde sige ja tak til Primares stramme greb.

Men netop her synes jeg, at forstærkeren kommer lidt til kort. Højttalerne bliver lidt træge at drive, når man skruer op for lyden på festmusik, og så har man brug for noget endnu kraftigere at få det sidste gear med. Hegel H390 gør et bedre stykke arbejde her, og det bliver endnu bedre med McIntosh MA7000 (som vel må siges at være vintage nu). Den er dog også i en anden klasse end Primare-forstærkeren.

Mere nærliggende er det nok at sammenligne med Electrocompaniet ECI 6DX MKII. Den lyder ret anderledes end Primare I35 Prisma. ECI’en har en mere fyldig basgengivelse, når man spiller på normalt lytteniveau. Og selv om den er specificeret til 120 watt mod I35’s 150 watt, vil Electrocompaniet også følge med opad i decibelniveau. Men der er det ved dem begge, at man forventer lidt mere, når det begynder at blive varmt om ørerne.

Konklusion

Primare I35 Prisma er en perle af en forstærker. Som netværksafspiller kan den streame så at sige alt, både af lydformater og musiktjenester. Og som forstærker lyder den strålende.

Dens største fordel er, at den fortæller sandheden. Den lyder både neutralt og stramt, og lader højttalerne bestemme den endelige klangsignatur. Forstærkeren holder lydbilledet, uanset om man spiller højt eller lavt. Den vil fungere med langt de fleste højttalere – magien i musikken strømmer ud uanset hvad.

Det eneste ankepunkt er, at dybbassen kunne have været endnu bedre kontrolleret, og når noget lyder så godt, har man jo lyst til at skrue endnu mere op. Selv om forstærkeren til langt de fleste formål er mere end kraftig nok, havde vi ikke sagt nej tak til lidt mere.