Foto & Video Hi-fi Hjemmebiograf Hovedtelefoner Højttalere TV

test: Pure Pop Maxi Marius

Farverig radio med grå lyd

Klassisk strikkemode kan ikke redde Pures bordradio, der ser bedre ud, end den lyder.

Skrevet af / 31/01/2018 - 10:33
Pure Pop Maxi Marius
Lasse Svendsen

Med et blåt eller gråt strikkemønster prøver Pure at skille sig ud på butikshylderne. Deres radioer er nemlig betrukket med stof i samme mønster som de norske Marius-trøjer, der kom frem i 1950’erne.

Pop kaldes radioerne, som findes i tre udgaver: En lille bærbar kaldet Midi, en clock-radio kaldet Siesta og denne, den største, kaldet Maxi. Alle tre fås med gråt eller blåt Marius-mønster. Eller andre farver, såsom grå eller sort for enkelhedens skyld. Udgaverne uden Marius-mønster er lidt billigere.

Pop Maxi egner sig godt til køkkenbordet eller kontoret. Eller udendørs. Den kan nemlig udstyres med en batteripakke (som er ekstraudstyr), der gør den uafhængig af stikkontakten. Radioen kan ikke bruge almindelige batterier, men skal have Pures særlige ChargePAK batteripakke.

Den kan også anvendes i soveværelset, da den både har “indsovnings-timer”, som slukker radioen efter et fastsat tidsrum, og almindelig alarmfunktion.

Radioen har FM, DAB og DAB+, og man kan forhåndsprogrammere sine favoritstationer med nummererede knapper på toppen.

Man tænder for Pop Maxi ved at trykke på volumenknappen på toppen, som så springer op, klar til brug. En knap mærket Source bruges til at vælge lydkilde, men ikke Bluetooth. Vil man streame musik fra mobilen og bruge radioen som højttaler, skal man først forbi menuknappen og vælge Bluetooth.

(Foto: Pure)

 

Sådan er den

Ellers er betjeningen logisk, og displayet viser de vigtigste oplysninger. Det er også muligt at justere bas og diskant i menuen og vælge alarmtidspunkter. Det havde dog været endnu mere praktisk med separate knapper til alarmvalg.

Placeringen af hovedtelefonudgangen kunne også have været mere praktisk. Den sidder bagpå, men kunne med fordel have være placeret foran eller på siden.

Når alt kommer til alt, er det dog ikke brugervenligheden, der fortjener mest kritik. For lyden er desværre meget dårligere end forventet, og den 3 tommer store højttaler i Maxi-radioen lyder alt andet end maxi.

Lydbilledet er tyndt, selv med bassen justeret op, og vokaler og instrumenter lyder for indelukket og farvet til at gøre det specielt behageligt at høre musik. Til nyheder, debatprogrammer og tale generelt er lyden okay, men den holder ikke mål på musik. Det gælder desværre også for clock-radioen Siesta, som vi prøvede side om side med Pop Maxi Marius.

Konklusion

Vores anbefaling i denne prisklasse går snarere i retning af Radionette Solist, Jensen Buddy eller Pures egen Evoke H4, som alle lyder bedre end Pure Pop Maxi. Med eller uden Marius-mønster.

Lyd & Billede mener

Stilig radio, der skiller sig ud. Lyden er meget farvet.

Skriv din kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Vil du læse hele artiklen?

Med LB+ Total får du adgang til ALT indhold på Lyd & Billede og LB Home.

Allerede abonnent? Log ind.

  • Prøv LB+ i 30 dage
    Kun 29,-

    Fornyes efter 30 dage, ingen bindingstid.

  • LB+ Total i 12 mnd
    93.25 kr/mnd

    Du sparer 312 kr

Ønsker du kun adgang til Lyd & Billede eller L&B Home?

Klik her for at bestille adgang til Lyd & Billede

Klik her for at bestille adgang til L&B Home

Kraftigere lyd, end man skulle tro

Referencelyd i premium-klassen

Find CD-samlingen frem igen

Sensationelt godt køb

Charmerende kassetteafspiller

Lydkort sender din high-end DAC på pension

Bedst uden eget phonotrin

Kompaktanlægget som har alt

Et usædvanligt godt køb

Pladespiller med startknap

Har du set noget lignende?

Hegel holder aldrig op med at overraske

Lyd & Billede
Scroll to Top