Foto & Video Hi-fi Hjemmebiograf Hovedtelefoner Højttalere TV

: Quad II Classic

Klassisk lyd i moderne aftapning

Retro-rørforstærker med moderne klang, tilpasset analogfans med en stor vinylsamling.

Skrevet af / 30/12/2014 - 00:01
Quad II Classic
Lasse Svendsen

Den integrerede forstærker fra britiske Quad havnede ikke på testbænken, fordi vi blev grebet af nostalgi. Årsagen er snarere, at den lille rørforstærker endelig bliver tilgængelig på vores breddegrader, og at nysgerrigheden blev for stor.

Kendere vil kunne fortælle om Peter Walkers legendariske højttalere med elektrostatiske elementer. De fleste af disse kendere har nok grånende hår, og mange af dem har måske haft et par Quad-højttalere drevet af Quads rørforstærkere. De vil helt sikkert sige, at har man først ejet et par af Peter Walkers elektrostater, så glemmer man det aldrig. Omtrent ligesom tidligere ejere af Porsche 911 siger om denne bil.

Analogien er straks sværere at overføre til Quads rørforstærkere. For de kom på et tidspunkt, hvor transistorforstærkere ikke fandtes. Og forsvandt ud i mørket, da Peter Walker begyndte at lave transistorforstærkere. Som havde flere fordele: Højere effekt, lavere forvrængning, mindre støj og potentielt vedligeholdelsesfri. Desuden var det lettere at drive Quads elektrostater med dem.

Nydesignet retro
Men efter Walkers død hentede Quads nye ejere de gamle rørdesigns frem igen. Som faktisk var meget fornuftige konstruktioner. De hentede også en yderst nulevende Tim De Paravicini ind, og han fik ansvaret for at designe en ny generation af rørforstærkere baseret på Quads originaler. Den integrerede 25 watt model er en af dem, men da Walker aldrig lavede en integreret rørforstærker, kunne De Paravicini konstruere den fra bunden.

Resultatet er en 25 watt rørforstærker med pladespiller-indgang. En kompakt sag, der kun er 31 cm bred og let at få plads til.

Den har bevaret de gamle Quads formsprog, men indvendig er alt nyt. Selv om vakuumrør hører fortiden til i manges øjne – og ører – er lyden overraskende moderne i den måde, den præsenterer musik på. Her er ikke nogen sløring i klangen eller mangel på detaljer. Heller ikke fra pladespiller-indgangen – til både MM og MC – som næsten er støjfri og lyder, ligesom forstærkeren gør via de andre indgange.

Charmerende og forførende
Da prisen er næsten den samme, var det naturligt at sammenligne med en integreret McIntosh MHA100 på 50 watt. Jeg prøvede forstærkerne med McIntosh-kompakthøjttalerne XR50, Sonus faber Olympica I i samme størrelse og de gulvstående Olympica III. Ideelt set skulle jeg have haft Quad-forstærkeren samtidig med et par Quad-elektrostater, men man kan ikke få alt.

Før jeg pakkede forstærkeren ud, jeg var spændt på, om den var kraftig nok, men det behøvede jeg ikke at bekymre mig om. 25 watt effekt er ikke alverden, men der var rigelig effekt til de tre højttalere, som jeg brugte under testen. Den fungerede dog bedst med Olympica.

Quad-II-Classic_text

Der er noget ved den måde, vokaler gengives på, som kan forføre selv de mest hjerteløse. For gennem forstærkeren lyder sang så uanstrengt og naturligt, at man glemmer, at den hverken spiller særlig højt eller dynamisk. Den er ikke spor anæmisk, for der er gnistrende dynamisk kontrast her; den er bare begrænset af effekten. Man kan også høre godt med detaljer, og lydbilledet er stort og rumligt. Men ikke så dybt og gennemsigtigt som med MHA100.

En nypresning på 180 gram vinyl med Keith Jarretts Köln-koncert var en oplevelse med den lille rørforstærker. Den formåede at skabe en atmosfære i rummet, som mere end mindede om en live-oplevelse. Tonerne fra klaveret lød aldrig hårdt eller aggressivt, men heller ikke uldent og blødt. Snarere naturligt, bare lidt farvet af forstærkerens generøse varme klang.

Sammen med et par neutrale kompakthøjttalere som Dynaudio Confidence C1 eller de nævnte Sonus faber kan den lille Quad-forstærker levere magiske oplevelser med vokaler, hvilket er sjældent. Operasangere lyder mere organisk, ja levende, og den skaber en indlevelse, som fuldstændig overskygger manglen på effekt. Eller dybbas. Den klasker nemlig ikke bassen til, som en stor transistorforstærker kan gøre.

Men selv om den sådan set ikke er nogen hiphop-forstærker, så er der kraft nok bag tonerne til, at trommer og bas får deres velfortjente præsentation i lydbilledet.

Lige i øret – for nogle
Hvis man skal vælge Quad II Classic af kun én grund, så må det være for den naturlige og organiske klang. Som får musikken til at fremstå i et gyldent skær, og som mange vil lade sig forføre af. Den er ikke 100 procent neutral, men derfor bliver det heller aldrig kedeligt at lytte til den kompakte Quad-forstærker.

Hvis prisen ikke er afskrækkende – eller fraværet af fjernbetjening er en deal-breaker – er der så mange positive aspekter af lyden fra en vellykket rørkonstruktion som denne, at man kan få mange år med mere glæde fra 25 watt end fra mange andre, kraftigere forstærkere, som vi kan komme i tanke om.

Lyd & Billede mener

Livlig dynamik og en glødende smuk klang, som kan forføre hvem som helst. Med de rigtige højttalere vil denne forstærker give ejeren meget glæde i lang tid. Ingen fjernbetjening eller hovedtelefon-udgang, og udførelsens kvalitet står ikke helt mål med prisen.

Skriv din kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Vil du læse hele artiklen?

Med LB+ Total får du adgang til ALT indhold på Lyd & Billede og LB Home.

Allerede abonnent? Log ind.

  • Prøv LB+ i 30 dage
    Kun 29,-

    Fornyes efter 30 dage, ingen bindingstid.

  • LB+ Total i 12 mnd
    93.25 kr/mnd

    Du sparer 312 kr

Ønsker du kun adgang til Lyd & Billede eller L&B Home?

Klik her for at bestille adgang til Lyd & Billede

Klik her for at bestille adgang til L&B Home

Find CD-samlingen frem igen

Sensationelt godt køb

Charmerende kassetteafspiller

Lydkort sender din high-end DAC på pension

Bedst uden eget phonotrin

Kompaktanlægget som har alt

Et usædvanligt godt køb

Pladespiller med startknap

Har du set noget lignende?

Hegel holder aldrig op med at overraske

Det enkleste er det bedste

Verdensklasse!

Scroll to Top