: Rega Elex-R

Jeg var ude af mig selv af begejstring, da jeg i 2014 testede Regas integrerede Elicit-R, som til 16.000 kroner havde både fart og dynamik plus et detaljeniveau, som mange forstærkere i prisklassen kun kan drømme om. For dem, der ikke har så mange penge, er Elex-R derfor et spændende alternativ.

For 10.000 kroner får man en forstærker, der både er slank og elegant med en stor glasplade på fronten, som pryder det sorte chassis. Udseendet er nedtonet, med køleribberne på siden skjult under rammer, der går i ét med chassiset. Vægten er tillidvækkende, og de firkantede knapper tager sig elegant ud.

 

Indgange

På bagsiden er der seks stereoindgange, hvoraf en er til pladespillere med MM-pickup. Ingen digitale indgange af nogen slags betyder, at man må koble en digitalkonverter til, hvis man f.eks. vil tilslutte en pc eller få bedre lyd fra sin medieafspiller.

Der er ingen hovedtelefonudgang heller, kun tilslutning til et par højttalere samt en forforstærkerudgang – der f.eks. kan bruges til at tilslutte en separat effektforstærker til højttalernes bas-elementer. Også kaldet bi-amping.

 

Ratslør

Det, jeg ikke kan lide ved forstærkeren, er at der er temmelig meget slør på volumenknappen. Den burde føles fast, når man drejer på den, og ikke som om den er lige ved at falde af. Den lille fjernbetjening er også en trist sag. Ikke alene ser den begrædelig ud, man skal også pege den direkte mod forstærkeren, for at den fungerer. Nogle grader skævt, og der sker ingenting.

 

Toplyd

Men det er først og fremmest lyden, der er vigtig på en forstærker. Og på den front skuffer Elex-R ikke. Her er takt og tempo lige fra første tone.

Til at begynde med slutter jeg forstærkeren til Dynaudio Contour S3.4 LE. Det er højttalere, som har brug for en seriøs forstærker for at vækkes ordentligt til live, og som jeg på forhånd troede ville blive knald eller fald for den lille Rega-forstærker. Men jeg skal love for, at jeg blev overrasket!

Vi starter med en forholdsvis simpel sag som Elvis Presleys “Fever” fra albummet Elvis Is Back! afspillet på undertegnedes Hegel CDP4A MK2 cd-afspiller. Kontrabassen er til højre, fingerknipsene til venstre, og Elvis’ stemme midt i det hele, ligesom det skal være.

Rega-forstærkeren får rumklangen omkring instrumenterne frem på en måde, der nærmer sig magi. Elvis’ stemme lyder, som om han står midt i lokalet, og kontrabassen klinger så naturligt, at det lige så godt kunne være en high-end forstærker til fire gange prisen. Dynamikken i nummerets percussion er også upåklagelig i sin vekslen mellem højre og venstre højttaler.

Til sammenligning har Cambridge 851A til 10.000 kroner faktisk en lidt mere tam spillestil, selv om den har mere effekt. Der er ikke helt så mange detaljer i Elvis’ stemme, og der er ikke den samme snert i knipsene. Gulvtamtammen har derimod mere krop og snert med Cambridge, der trods alt også er næsten dobbelt så kraftig som Elex-R.

Skal man spille festmusik for fuld hammer, så er Cambridge nok et bedre valg, i hvert fald med Dynaudio-højttalerne, der kan sluge en del effekt. Det kan høres på Skunk Anansies “Hedonism”, hvor Cambridge bedre bevarer kontrollen, når man skruer op. Men Rega følger imponerende godt med, og ved lavere lydniveauer har den et mere velordnet lydbillede.

Det samme gælder derhjemme på mine egne Gallo Reference 3.5, som er lettere at få musikken ud af end Dynaudio, men som også skal bruge en del effekt for at spille højt. Til hverdagsbrug har Rega Elex-R mere end nok, og jeg savner faktisk ikke min Hegel H360 i denne periode. Rega har en imponerende præsentation og timing, både i betragtning af prisseddel og størrelse. Den lyder simpelthen meget større, end den er.

Hør f.eks. nummeret “Julius” med det amerikanske bluesrock-band Phish. En simpel, men groovy guitar følges op af et pludseligt udbrud fra Tower of Powers blæsersektion – lige i fjæset! På normal volumen lyder det både stort og fedt. Det er umuligt at holde foden i ro, så godt er det.

Hvis man spiller for højt, vil en svag forstærker vakle og miste fokus. Det gør Elex-R også efterhånden, og jeg ville gerne kunne spille endnu højere, før det hele går i kompression og lyder alt for stresset. For når foden først er i gang, vil jeg have mere kraft! Men kraft koster, og i denne prisklasse må det nødvendigvis være på bekostning af lydkvaliteten. Det er jeg ikke interesseret i.

 

Konklusion

Rega Elex-R er i bund og grund en lidt svagere version af den næsten dobbelt så dyre Elicit-R. Til prisen får du en mere vellydende forstærker, end man har lov til at håbe på. Lydbilledet er meget åbent og velafbalanceret, samtidig med at den dynamiske kontrast er imponerende. Slag på percussion-instrumenter smælder fint og dør ud igen lige så hurtigt.

Forstærkeren er ikke kræsen, hvad angår musikstil, og egentlig heller ikke så kræsen, når det gælder højttalere. Men den har begrænsede kræfter, så hvis du vil spille højt, skal du nok have højttalere med en følsomhed over 90 dB, f.eks. Focal Aria 926. Eller Klipsch RP-280 F, hvis du vil gå mere radikalt til værks.

Men pointen med Rega Elex-R er ikke at spille så højt som muligt. Det handler mere om, at det skal lyde så godt som muligt på det lydniveau, man normalt lytter ved. Og til denne pris finder du næppe noget bedre.

Vi noterer et plus i marginen for pladespillerindgang, men minus for slør på volumenknappen og en trist fjernbetjening.