TESTS Foto & Video Hi-fi Hjemmebiograf Hovedtelefoner Højttalere TV

TEST: Reloop Turn X pladespiller

Fejende flot flagskib

Reloops flagskibspladespiller fortjener en plads hos alle vinylentusiaster, som sætter lydkvaliteten først.

Af / 18/03/2023 - 14:01
Reloop Turn X pladespiller

Lyd & Billede mener

  • Bundsolid bas, funklende dynamik, og giver god indsigt i musikken. Spiller med autoritet og finesse. 78-hastighed er kærkommen for pladesamlere.
  • Fås kun i sort.

Det er nok de færreste, der ved, at Reloop faktisk bygger pladespillere til DJs. Altså pladespillere hvor robusthed og levetid betyder mere end lydkvalitet. Derfor blev det også kun mødt med et skuldertræk, da de lancerede deres første pladespiller til hjemmebrug. Den kaldte de Reloop Hi-Fi Turn 5; bare for at understrege at den var lavet til folk, der var mere optaget af lydkvalitet.

Jeg skal gerne indrømme, at vi var lidt skeptiske, da vi fik et eksemplar til test. Den lignede i vores øjne en ganske jævn pladespiller med direkte drift, som man forbinder med DJ-pladespillere, og slet ikke en hi-fi pladespiller.

Det mest almindelige er nemlig en remdrevet pladespiller, med mekanisk afkobling af alt hvad der kan vibrere, og en lige tonearm indstøbt i et rør med integreret pickup-hus. Turn 5 lignede en sort kopi af Technics SL-1210, bare uden pitch-kontrollen. Ikke lige hvad man normalt vil forbinde med hi-fi.

Men vores smørrede grin blev hurtigt gjort til skamme, og den blev straks en af ​​vores yndlingspladespillere i prisklassen. Og det er den faktisk blevet ved med at være.

Siden da har Reloop lanceret billigere hi-fi pladespillere; to af dem har til og med remdrift, men et flagskib i klassen over Turn 5 har ladet vente på sig.

Annonce

Indtil nu. Turn X – eller Turn 10 – bygger videre på succesen fra Turn 5. Den har en kvartsstyret direktedrevet 16-pols trefase-motor uden børster, så den eliminerer vibrationer og hakken. Pladespilleren har en S-formet arm med aftageligt pickup-hus, og højdejustering.

Den leveres med en Ortofon 2M Blue monteret på pickup-huset – en af de rigtig gode og budgetvenlige MM-pickup’er.

244366 Reloop AB4
Ortofon 2M Blue MM-pickup. Foto: Reloop

Pladespilleren har en dæmpet 22,5 mm aluminiumstallerken under en støbt overtallerken, med gummimåtte på toppen, og hastighedsskifter fra 33 1/3, til 78, og hele 4500 g/cm moment, som betyder at rotationen starter umiddelbart efter at man har valgt hastighed.

Ser man på de tørre tal, vejer den lidt mindre end Turn 5, men Turn X har et bedre signal-støj-forhold.

244366 Reloop AB5
78-hastighed er kærkommen for pladesamlere. Foto: Reloop

Måledata

Den har ikke indbygget phonotrin (RIAA), men RCA-udgange til det medfølgende RCA-kabel, og den leveres med støvdæksel og aftageligt strømkabel.

Vores RPM-måling af pladespilleren, viste en rotationshastighed på 33,29, med en afvigelse på super-lave 0,12%. Wow og Flutter lagde sig lavere end på Audio-Technica AT-LP2022 med en afvigelse på 0,36%.

Platter close up
Foto: Reloop

Solid lydkvalitet

Reloop-pladespilleren er bygget på et sort-lakeret MDF-karosseri, som hviler på fire store, dæmpede fødder. Kvalitetsindtrykket er rigtig godt, og minder mere om en Technics SL-1210GR, end en Pro-Ject X2, som begge er fremragende pladespillere. Dog med forskellige kvaliteter.

Med aftageligt pickup-hus og en højdejustérbar arm er Turn X meget fleksibel, hvis man ønsker at opgradere til en bedre pickup. Man kan justere VTA – den vertikale sporingsvinkel – så nålearmen får den korrekte sporingsvinkel. Med SME-monteringen på armen er det også muligt at udskifte pickup-huset til et med højere eller lavere masse, alt afhængigt af hvad man har brug for til den pickup, man har valgt.

Potentialet er i høj grad til stede. Med den medfølgende Ortofon-pickup, en 2M Blue, kan man hente det maksimale ud af vinylpladernes riller. Med 2M Blue leverer pladespilleren en fremragende dynamisk kontrast på Dire Straits-albummet Love Over Gold. Trommerne og bas-guitaren på albummet er indspillet med generøst basniveau, som ikke alle pladespillere er i stand til at gengive. Men her får man en skøn, kraftig bas, når Pick Withers rammer pedalen til stortrommen, så man nærmest falder af stolen.

244366 Reloop TP
Foto: Reloop

Dynamikken i bassen er bedre her end på Audio-Technicas jubilæumspladespiller – AT-LP2022 – og baslyden er også mere fyldig end på en Pro-Ject X2.

Klavermusik er altid svær at gengive perfekt for de fleste pladespillere, men Reloops pladespiller har ingen problemer med at bringe klangbunden frem i Jan Gunnar Hoffs klaverindspilning Living. Klangnuancerne er måske lidt finere på en AT-LP2022, når man bruger Shibata-nålen på den medfølgende pickup, men Reloop-pladespilleren har lidt bedre dynamisk kontrast. Anslagene på tangenterne er tydeligt markeret på Turn X, og balancen i lydbilledet er upåklagelig.

244366 Reloop BA
Bagsiden på Reloop Turn X. Foto: Reloop

Pladespilleren kan også bringe dimensionerne i optagelsen frem, så Miles Davis’ nyligt udgivne bootleg-optagelser lyder som det, de er: live-indspilninger. Der er et sort bagtæppe med minimal støj, hvor musikkens mange klangfarver får frit spillerum.

Hvis man ønsker mere ud af rillerne end dét, som Turn X kan levere med 2M Blue, så vil 2M Black eller Ortofon Quintet Black (MC) være fremragende opgraderinger. Alternativt skal man op i Rega Planar 6 med Ania MC for at få væsentligt bedre lydkvalitet end fra Turn X. 

Konklusion

Reloop Turn X beviser at man kan få meget musikglæde ud af en pladespiller, som er produceret af nogen, der har gjort DJ-pladespillere til et levebrød. Technics er pragteksemplet med sine audiofile udgaver af SL-serien, og med Turn X er Reloops produkt ikke ret meget dårligere, men et af prisklassens bedste køb. Den ser muligvis lidt kedelig ud i sin sorte lakglans, men sænk bare pickup’en ned i rillerne, og du vil opleve, at den er alt andet end kedelig. En pladespiller man absolut bør lægge øre til, hvis man er ude efter noget i denne klasse.

Læs også Reloop HiFi Turn5 Reloop fortjener opmærksomhed for deres pladespillere, simpelthen fordi man får meget for pengene.
Karakter
Reloop Turn X
Premium
Lasse Svendsen
(f. 1965): Chefredaktør. Lasse har arbejdet for Lyd & Billede siden 1999. Han har også skrevet om foto for magasinet Fotografi og om hi-fi for Audio Video, ligesom han har erfaring som biljournalist fra bladet Drive. Det hele startede i 1980 med en Garrard-pladespiller, en Tandberg-receiver og et par Jamo-højttalere. Lasse har desuden stor erfaring fra hi-fi-branchen og skriver i dag mest om foto, hi-fi, computere og lyd, men også om biler.

Skriv din kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Læs videre med LB+

50%

Juletilbud - 50% Rabat!

50% På LB+ Total i 1 år!

Prøv LB+ Total i 1 måned

Fuld adgang til alt indhold i 1 måned for 49 kr

LB+ Total 12 måneder

Fuld adgang til alt indhold på Lyd & Billede og L&B Home i 12 måneder

650,-
49,- / for 1 måned
108,- / mnd
Med et abonnement får du også:
  • Adgang til mere end 7.500 produkttests!
  • Store rabatter hos vores samarbejdspartnere i LB+ Fordelsklub
  • Ugentlige nyhedsbreve med seneste nyheder/li>
  • L&B TechCast – en podcast fra L&B
  • Deaktivering af annoncer
Vi har ingen bindingsperiode, du kan sige abonnementet op, når du vil.
Annonce

Kan man lære gamle noder nye tricks?

Yderst vellydende

Weiss DAC501: Ingeniørkunst og musikglæde

Her får du meget for pengene

Bluesound tager kampen op med WiiM

Technics frier til de audiofile

Ligner et laboratorieapparat

Slet og ret et knaldgodt køb

Bringer musikken til live

Gløder af spilleglæde

Stylet minimalisme

Hi-Fi streaming på budget