TEST: Rotel Michi S5

Tvivlen forsvandt efter de første to-tre numre. Derefter var det en ren sejrsrunde for Rotels stereoforstærker i den genopståede Michi-serie. Der lyder lige så godt som de to 1,08 kW monotrin i samme serie, koster det halve og har rigeligt med kræfter til de fleste højttalere, jeg kan komme i tanke om.

Rotel Michi S5 er stereoversionen af Michi M8. På sidstnævnte er de to kanaler koblet sammen til én, og S5 er simpelthen den udgave, hvor de to kanaler er koblet fra hinanden i stereo.

De er altså ens, bortset fra effekten. Stereoudgaven Michi S5 leverer 2 x 500 i 8 ohm i hver kanal mod monoudgavens 1080 watt i 8 ohm. Indvendig finder man det samme dual mono-kredsløb konfigureret i stereo, med to balancerede og to ubalancerede indgange på bagsiden.

Der er således intet, der burde tilsige, at lydkvaliteten er anderledes. Måske medmindre man skal drive nogle seriøst tungtdrevne højttalere.

Michi S5 har nøjagtig samme wow-faktor som de to monoblokke. Den dynamiske kontrast er til at få åndenød af, og jeg sværger på, at selv små højttalere får imponatoreffekt med S5 som drivkraft.

Hvis man skruer det panserlignende låg på S5 af, finder man den samme egenudviklede 2200 VA transformator, hele 188.000 μF kondensatorer og for enden af alt dette 32 udgangstransistorer.

Kabinettet er det samme som på monoudgaven M8, og den vejer knap 60 kilo. Der er ingen skydere, potmetre eller knapper til andet end at vælge imellem de balancerede og de ubalancerede indgange.

En fjernbetjening medfølger til at konfigurere displayet på fronten. Det kan vise udgangseffekten i begge kanaler, enten som spektralanalyse af effekten eller som digitalt Vu-meter. Fjernbetjeningen bruges også, hvis man vil dæmpe eller slukke lyset i displayet.

Ligesom på M8 skal fjernbetjeningen ligeledes bruges, hvis man vil konfigurere forstærkeren til IP-styring over netværket via Ethernet.

Sublimt raffinement og eksplosiv dynamik

Stereoudgaven i Michi-serien stiller op i samme prisklasse som Hegel H30 og McIntosh MC312, men med 500 watt pr. kanal er den kraftigere end begge disse. Der findes nemlig ikke så mange 2 x 500 watt forstærkere. Så meget effekt pr. kanal finder man normalt kun i monoblokke.

McIntosh MC462 er det tætteste, vi kommer blandt forstærkere, som vi har testet. Med sine 2 x 450 watt stiller den op i samme klasse, men ikke i samme prisklasse, da den er ca. 30 procent dyrere.

Og her nærmer vi os sagens kerne. Rotel Michi S5 koster ikke ligefrem småpenge, men den er stadig et kup. For hvor får man ellers så meget rå kraft pakket ind i så mange lag finesse og musikalsk magi?

Forstærkeren blev stort set testet med de samme højttalere som M8-monoblokkene. Bl.a. ElectroMotion ESL X og hybrid-elektrostaterne fra MartinLogan, men også Audiovector SR3 Arreté Raw Surface, som er en specialudgave af Audiovectors flagskib i SR3-serien.

Oplevelsen af S5 på forskellige højttalere svarede fuldstændig til oplevelsen af de to M8-blokke. Man præsenteres for et usædvanlig finmasket og raffineret lydbillede med en eksplosiv dynamik, der nærmest gør fysisk ondt.

Det er ikke kun den måde, instrumenter og vokaler klinger på, men også hvordan der er luft omkring dem i lydbilledet, der er opsigtsvækkende godt.

Sammenlignet med oplevelsen af en McIntosh-forstærker er lyden strammere og bassen lidt bedre defineret. Åbningen på Kari Bremnes’ “Månens kraft” tog næsten vejret fra mig, da trommerne fyrede løs i testrummet. Samtidig lød vokalen dejlig silkeblødt, og den rigelige percussion på lydsporet var ekstremt velfokuseret.

Gåsehuden bredte sig, da Sondre Bratlands karakteristiske vokal lagde sig ind over Iver Kleives toner fra fødselskirken i Bethlehem. Hvis man ikke bliver rørt af en så levendegjort gengivelse af musik, har man et hjerte af sten.

Netop dette nummer lyder også godt på andre forstærkere og højttalere, men Rotel-forstærkerens totale kontrol over de laveste oktaver og den enorme dybde, den skaber i lydbilledet, virker som en tidsmaskine for sindet.

Ingen test uden Keith Jarrett, denne gang Up For It, som giver præcis den fornemmelse, man er ude efter, når man sætter en velproduceret jazztrio på. Musikerne kommer tættere på og danner en troværdig tredimensionel scene i rummet. Hvor man kan høre hver en lille nuance i basspillet, de små vægtløse toner fra whiskers på et bækken og dybden i klangen på koncertflyglet.

Konklusion

Rotels nye stereoforstærker i Michi-serien er måske det bedste køb blandt stereo-effektforstærkere. Der findes andre – fra McIntosh, Mark Levinson, Gryphon, Ayre, Audio Research med flere – som har andre kvaliteter, der er lette at sætte pris på. Men få, om nogen, kombinerer så meget rå kraft med så meget klang og finesse som Rotel Michi S5.

Vi glæder sig til fortsættelsen. En mindre effektforstærker, en integreret forstærker eller måske et phono-trin? Vi har lov til at håbe …