TEST: Rotel Michi

Jeg ved, det lyder søgt, men jeg vil vove at påstå, at Rotels nye Michi-serie måske er det største kup i high-end hi-fi lige nu. Den nye forforstærker og effektforstærker – som findes i en stereo- og en monoudgave – er simpelthen fantastisk velspillende.

Her får man næsten alt, hvad man kan ønske sig. En lydkvalitet, der i den grad får én til at tabe kæben, massiv dynamik, næsten uendelige kræfter og en gennemsigtighed, der giver en detaljerigdom og en åbenhed, som normalt koster meget mere.

Det er altså ikke småting, der er pakket ind i de hermetisk forseglede forstærkere. Men lad os først tage et tilbageblik.

De er bedst kendt som den japanske producent med engelsk lyd. Det meste af, hvad Rotel har lavet – hvad enten det handler om stereo eller hjemmebiograf – hører til i budget- eller premiumklassen. Men de har også en historie i high-end-sfæren, der ikke er så kendt.

Tag f.eks. Rotel RB-5000. En 53 kg tung 2 x 500 watt effektforstærker, der debuterede i 1978 sammen med forforstærkeren RC-5000. Den havde 31 potmetre og forskellige knapper på fronten, inklusive en 10 bånds equalizer.

Den senere Michi-serie debuterede i 1991. Forforstærkeren RHA-10 var som et minimalistisk alter med kun fire potmetre, og den passive udgave RHC-10 havde kun tre potmetre, phono-trinet RHQ-10 kun ét.

Michi-serien bestod også af en FM-tuner, en CD-afspiller samt en 2 x 200 og en 2 x 100 watt effektforstærker. Jeg har hørt alle Rotels Michi-produkter, og de havde alle sammen den samme varme, åbne og behagelige klang, som Rotel var kendt for på den tid. Bare med bedre dynamisk kontrol og mere raffineret lyd. Phono-trinet RHQ-10 ville nok klare sig godt i sammenligning med dagens phono-trin og er meget eftertragtet på brugtmarkedet.

Den nye Michi-serie fortsætter den minimalistiske tankegang, men kun udvendig. Indeni i er den så fuldt pakket, at der næsten ikke er plads til luft mellem alle kredskortene, kondensatorerne og komponenterne. Det er måske derfor, effektforstærkere har blæsere, der hjælper med at køle udgangstransistorerne ned.

Op til 1800 watt

Den nye Michi-serie er hverken baseret på 90’ernes teknologi eller nogen af de eksisterende Rotel-produkter i premiumklassen. Alt er udviklet fra bunden. Det har taget dem over tre år og utallige timers lytning at udvikle forstærkerne, som har proprietære 2200 VA transformere og en kondensatorkapacitet på hele 188.000 μF, der fodrer de 32 udgangstransistorer i hver af effektforstærkerne.

Som er ens, bortset fra effekten og antallet af kanaler. Mens Michi S5 leverer 2 x 500 i 8 ohm i hver kanal, skovler monoudgaven Michi M8 1080 watt i 8 ohm ud. Eller 1800 watt i 4 ohm! Den bruger S5’s dual mono-kredsløb slået sammen til én monokanal og har derfor halvt så mange tilslutninger på bagsiden, og det er en af meget få effektforstærkere på markedet med over 1 kW effekt.

De to effektforstærkere vejer næsten 60 kilo og er bygget som tanks. Hermetisk lukkede, i mat sort med blank front og en medfølgende fjernbetjening. Det er ikke almindeligt, at der følger en fjernbetjening med effektforstærkere, men der er en til S5 og M8, fordi den er nødvendig for at konfigurere displayet på fronten, som kan vise udgangseffekten eller spektrumanalyse af den effekt, der tilføres højttalerne.

Fjernbetjeningen kan også dæmpe lyset i displayet og LED’en på fronten eller slukke dem helt. Desuden bruges den til at konfigurere forstærkeren til IP-styring over netværket via Ethernet.

32 bit DAC og phono-trin

Det er få forforstærkere, der er lige så veludstyrede som Michi P5. Den har i alt 16 indgange fordelt på balancerede, ubalancerede og digitale samt pladespillerindgang til MM- og MC-pickupper. Plus USB til tilslutning af PC med understøttelse af op til 384 kHz sampling.

Den har også Bluetooth-streaming (aptX), men ingen Wi-Fi eller netværksforbindelse ud over IP-styring via netværk. En separat netværksafspiller er altså nødvendig for at streame højopløst lyd, og den kan kobles til P5’s analoge indgange eller til den indbyggede digitalkonverter via en af de syv digitale indgange.

Det skal også bemærkes, at forforstærkeren har i alt fire lydudgange med volumenkontrol og én uden, og desuden kan den sende digital lyd ud fra en optisk og en koaksial udgang. Den har også to monoudgange til subwoofer.

Digitalkonverteren i P5 anvender to AKM 32 bit DAC’er, hvor det analoge kredsløb er opbygget som et rent klasse A-design for mindst mulig forvrængning og støj. Rotel siger, at de anvender 17 spændingsregulatorer, der fodres af to speciallavede transformere. Som bruger ESR-kondensatorer (Equivalent Series Resistance), der udglatter ripple i strømmen til forforstærkerens kredsløb.

AKM-DAC understøtter bl.a. MQA-lydfiler (Master Quality Authenticated), som vi f.eks. kender fra Tidal Masters.

Ligesom effektforstærkerne har forforstærkeren et display, der kan konfigureres via fjernbetjeningen, og mulighed for at omdøbe indgangene. Som også kan slukkes, så kun de tilsluttede indgange er tilgængelige som kildevalg.

Vinylentusiaster skal være opmærksomme på, at pladespillerindgangen er begrænset til valg af MC- eller MM-pickup. Der er ingen tilpasningsmuligheder for belastningsimpedans, kapacitet eller udgangsspænding.

Super fokuseret og ekstremt dynamisk kontrol

Jeg skal ærligt indrømme, at man bliver lidt blasert af at leve med god lyd så længe. Forstærkere som Devialet Expert Pro 1000, Mark Levinson No. 532 og 326S, Ayre KX-R og MX-R, Audio Researchs GS-serie, Diablo 300 og McIntosh MC1.25KW og C2600 har alle sat deres spor.

Rotel-forstærkerne er ikke lige så lette at håndtere som en Devialet, og de fylder meget mere, men når man har fået slæbt dem på plads og sluttet højttalere til, står det straks klart, at lydkvaliteten ikke står tilbage for de nævnte forstærkere, som alle har én ting til fælles: De koster meget mere end en Rotel Michi P5 og et par Michi M8.

De første højttalere, jeg tilsluttede, var hybrid-elektrostaterne MartinLogan ElectroMotion ESL X, derefter vores referencehøjttalere Audiovector R3 Arreté og senere Sonus faber Olympica Nova III. Som vi er ved at teste, mens dette skrives.

Uanset hvilke højttalere jeg brugte, gav Rotel-sættet mig en silkeblød, raffineret lyd med alle regnbuens klangfarver. Strygere, vokaler, træ- og messingblæsere har jeg ikke hørt så perfekt og naturligt gengivet siden testen af Ayre-sættet. Klangen i musikken fra Rotel-sættet har lidt af den samme varme glød, som et godt McIntosh-sæt kan have, men med lidt mere indsigt og finmasket detaljegengivelse.

Det har også næsten uendelige kræfter, og det lykkedes mig ikke at fremprovokere én eneste fejl fra forstærkerne. Som jeg oplever som lige så kontrollerede og dynamiske som både Devialet og Mark Levinson i bassen. Den dynamiske kontrast står ikke tilbage for noget, jeg har testet i high-end-klassen.

Sammenlignet med de langt mere overkommelige integrerede McIntosh MA7200 og Devialet Expert 220 Pro er vi i Champions League her. Bassen på Lady Gagas “Stupid Love” går dybere med endnu bedre kontrol, og ikke mindst kan den mærkes endnu mere fysisk. Lydbilledet på live-versionen af Pat Methenys “Are You Going With Me” har jeg ikke hørt så klippefast og dybt siden McIntosh C2600 og MC1.25KW, men lyden via Rotel-sættets DAC er bedre fokuseret, og detaljerne tydeligere. Her kan man virkelig høre alting.

Såsom knirken i scenegulvet på Puccinis La Boheme, og ikke mindst hvordan Luciano Pavarotti og Mirella Freni bevæger sig rundt på scenen, mens de synger. Det er virkelig magisk at lytte til.

Når jeg så skifter til Keith Jarrett Trio live, er det næsten skræmmende, hvordan lydbilledet åbner sig op med Rotel-forstærkerne. Jeg tror ikke, jeg har hørt en kontrabas bedre gengivet, og klaverets overtoner, bækkenerne og de små klangnuancer, der fortæller om akustikken i det rum, koncerten er indspillet i, er simpelthen verdensklasse.

Konklusion

Der er en dybde og en åbenhed her, som man sjældent oplever. Rotels nye forstærkere i Michi-serien er helt klart blandt de bedste køb i high-end-klassen. Forforstærkeren P5 har Bluetooth i stedet for Wi-Fi-streaming, og man kan ikke tilpasse phono-trinet til forskellige pickupper, men den har en formidabel DAC, uden tvivl den bedste helintegrerede, vi har testet i en forforstærker.

Sammen med de to kraftværker af et par M8-monoforstærkere leverer Michi-sættet high-end-lyd, der er så naturlig og lydeløs, som man kan ønske sig. Vi har ikke testet stereoudgaven Michi S5, men der er næppe grund til at tro, at den lyder dårligere end to M8’er. Og for de fleste af os er 2 x 500 watt måske mere end nok. I så fald sparer man en masse penge, da Michi S5 koster det samme som én M8.