TESTS Foto & Video Hi-fi Hjemmebiograf Hovedtelefoner Højttalere TV
L&B’s julekalender 2024 Deltag her!

TEST: Sonos Amp

Er blevet for dyr

Sonos Amp er kraftig nok til at drive ordentlige højttalere. Men prisen er steget for meget siden sidst.

Af / 26/04/2022 - 06:57
Sonos Amp

Lyd & Billede mener

  • Meget brugervenlig. HDMI-indgang. Kræfter nok til at drive seriøse højttalere.
  • Mangler lidt dynamik og rå kraft. Rumkorrektionen virker ikke med tredjepartshøjttalere. Er steget for meget i pris.

Sonos Amp kan forvandle et par gammeldags højttalere til fuldblods Sonos-multirumshøjttalere. Ud over Sonos-brugerfladen, som let lader én streame alt, hvad man kan drømme om af musik via Sonos-app’en, har Amp også HDMI-indgang og desuden optisk digitalindgang, hvis man køber en adapter.

Hvis man vil, kan Amp drive baghøjttalerne i et surround-anlæg, mens frontkanalerne spilles af en Sonos-soundbar. Eller man kan bruge to Sonos Amp: En foran og en bagi.

Læs også Ny Sonos Beam: Sikke en stor lyd! Sonos Beam var allerede den bedste kompakte soundbar. Med Dolby Atmos er den nye generation endnu bedre.

Amp har også indbygget AirPlay 2, så Apple-brugere kan streame musik direkte fra tredjeparts-apps, når de ikke gider bruge Sonos-app’en.

Der er desuden en analog RCA-indgang, hvis man f.eks. vil tilslutte en pladespillerforstærker. Har man flere Sonos-produkter i et multirums-setup, kan de grupperes sammen, så lyden fra pladespilleren fordeles rundt om i huset.

Sonos Amp lifestyle 1
(Foto: Sonos)

Lyden af Sonos Amp

Sonos Amp lyder lige så godt nu, som da jeg testede den i 2019. Men siden dengang er prisen steget med over 20 procent, og kravene til lydkvalitet er derfor øget tilsvarende.

Annonce

Forstærkeren kan fint drive både kompakt- og gulvhøjttalere, og hvis man har et par dyrere højttalere, så formår Amp faktisk at lade højttalerne få det sidste ord, når det gælder lydkvaliteten.

Lyden har fint med luft, men der mangler lidt dynamik og drive for at fænge og bringe musikken ordentligt til live. Det bliver lidt fladt og uengagerende.

Hvis man har et par Sonos indbygningshøjttalere (de hedder In-Wall og In-Ceiling), kan Trueplay-rumkorrektionen indstille lyden i forhold til rummet. Men ikke med nogen andre højttalere, bortset fra som baghøjttalere med en Sonos-soundbar. Så bliver forstærkeren inkluderet i soundbarens Trueplay-opsætning, og man får en lyd, der er mere tilpasset rummet. Med mere luft og mindre farvning som resultat.

Under alle omstændigheder kommer Sonos Amp til kort over for den billigere Harman Kardon Citation Amp, og den er kun et hak bedre end NAD Amp1 på lydkvalitet. Dermed bliver Sonos Amp for dyr.

sonos amp rear scaled 1
Sonos Amp har HDMI-indgang og analog line-indgang samt subwoofer-udgang. (Foto: Sonos)

Konklusion

Sonos Amp er en meget brugervenlig forstærker, som gør sig rigtig godt. Den lader højttalerne være højttalere og kan til en vis grad drive dyrere højttalere med stor (nok) overbevisning.

Hvis den havde kostet det samme som ved lanceringen, ville den stadig have fået vores klare anbefaling. Desværre er prisen steget med mere end 20 procent, og så virker den for dyr. Hvis man allerede har en Sonos-opsætning og vil slutte sine gamle højttalere til, kan man godt købe den. Hvis man derimod kan leve med et andet mærke, er der meget andet, vi hellere ville overveje.

Karakter
Sonos Amp
Premium

Også i denne test:

NAD Amp1

Alt hvad du behøver

NAD Amp1 er lille af størrelse, men opvejer det med god og fyldig lyd.

Behagelig varm lyd med fin klangbund. Streaming med Chromecast er supernemt. Ekstra plus for pladespillerindgang!
Kunne have haft et strammere greb om højttalerne, især når man skruer lidt op.
Læs hele testen

Harman Kardon Citation Amp

Stor forstærker i lille pakke

Citation Amp kan streame næsten alt og det med bedre og større lyd end de fleste i klassen. Pas på, Sonos!

Kraftig og medrivende lyd. Nem i brug. Understøtter det meste, man har brug for.
En USB-DAC-indgang ville have gjort den til den perfekte desktop-forstærker.
Læs hele testen

Cabasse Stream Amp

Stabil franskmand

Cabasse Stream Amp er ikke noget nyt produkt, men den klarer sig godt i den moderne streaming-verden.

Luftig og detaljeret lyd, stor og detaljeret dybbas. Bredt lydbillede.
Mangler lidt dynamik og kan lyde for pænt.
Læs hele testen

Marantz NR1200

Et væld af funktioner

Ingen i klassen har de samme tilslutningsmuligheder som Marantz NR1200. Den lyder også rigtig godt.

Masser af luft og detaljer. Rigeligt med tilslutninger, inklusive fem HDMI-indgange. God streaming-løsning med HEOS.
Vi savner lidt punch.
Læs hele testen

Bluesound Powernode (N330)

Forbedret kæmpedræber

Den lillebitte streaming-forstærker Powernode fra Bluesound er blevet endnu bedre og er afgjort den stærkeste i sin klasse.

Kraftigere end de andre i klassen, kan spille højt og kraftfuldt med glimrende lydkvalitet. Streaming i HD-kvalitet, understøtter højopløste MQA-filer.
Har heller ikke uudtømmelige kræfter.
Læs hele testen
Geir Gråbein Nordby
(f. 1978): Journalist. Gråbein har aldrig haft et fuldtidsjob, før han kom til Lyd & Billede. Her har han til gengæld været næsten halvdelen af sit liv, siden han i 2001 sendte en jobansøgning til den forkerte adresse (han ville egentlig søge job i et lydstudie af samme navn). Gråbeins ekspertise er hovedsagelig inden for hi-fi, hovedtelefoner og hjemmebiograf, men det sker, at han brillerer på andre områder.

Skriv din kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Læs videre med LB+

50%

Juletilbud - 50% Rabat!

50% På LB+ Total i 1 år!

Prøv LB+ Total i 1 måned

Fuld adgang til alt indhold i 1 måned for 49 kr

LB+ Total 12 måneder

Fuld adgang til alt indhold på Lyd & Billede og L&B Home i 12 måneder

650,-
49,- / for 1 måned
108,- / mnd
Med et abonnement får du også:
  • Adgang til mere end 7.500 produkttests!
  • Store rabatter hos vores samarbejdspartnere i LB+ Fordelsklub
  • Ugentlige nyhedsbreve med seneste nyheder/li>
  • L&B TechCast – en podcast fra L&B
  • Deaktivering af annoncer
Vi har ingen bindingsperiode, du kan sige abonnementet op, når du vil.
Annonce

Kan man lære gamle noder nye tricks?

Yderst vellydende

Weiss DAC501: Ingeniørkunst og musikglæde

Her får du meget for pengene

Bluesound tager kampen op med WiiM

Technics frier til de audiofile

Ligner et laboratorieapparat

Slet og ret et knaldgodt køb

Bringer musikken til live

Gløder af spilleglæde

Stylet minimalisme

Hi-Fi streaming på budget