Cambridges trådløse netværksafspiller er testens bedst udstyrede. Bl.a. har den forforstærkerudgang, så man kan slutte den direkte til en forstærker eller et par aktive højttalere. Dermed kan man få et meget velspillende trådløst hi-fi-system, som ikke behøver at fylde særlig meget i stuen.

De mange tilslutningsmuligheder og funktioner i Cambridge CXN gør prisen langt mindre afskrækkende. Den balancerede forforstærkerudgang er f.eks. også fin for dem, der vil integrere CXN i et anlæg med balancerede indgange.

Her kan du lave forbindelse til netværket ved hjælp af Ethernet-kabler, streame via AirPlay og afspille højopløste lydfiler. Den har også USB-indgang til dem, der vil slutte den bærbare til afspilleren. Så kan man nemlig spille DSD-filer, men CXN understøtter stort set alle andre filtyper også, enten trådløst eller via digitalindgangene.

Her får man desuden mulighed for at tilslutte en harddisk til USB-indgangen og afspille musik direkte fra disken.

 

Hi-Res

Cambridge CXN understøtter selvfølgelig højopløste lydfiler op til 24 bit/192 kHz og har op-sampling, som potentielt kan give lidt mere opløsning i lydbilledet.

Den ser stilig ud og har en stor farveskærm, men brugervenligheden er ikke helt i top med lidt ufærdig app-styring, der af og til nægter at tage imod kommandoer.

Der er et væld af tilslutninger på bagsiden af Cambridges afspiller. Læg mærke til balancerede XLR-udgange med egen forforstærker. Foto: Cambridge Audio

 

Lydkvalitet

Cambridge CXN lyder forbandet godt. Med Tidal eller højopløste lydfiler er lydbilledet stort og åbent. Cambridge-afspilleren lyder lidt tyndere end Marantz, men er lige så krystalklar og fokuseret som Pioneer – der dog er meget billigere.

Lydbilledet er proppet med detaljer, og afspilleren leverer en stram, distinkt bas. Her får man klarhed og neutral klang frem for dybde og fylde. Plus for et glimrende stereoperspektiv, og så er den tindrende god til nuancer og kontrast. Trods det er den ikke så dynamisk og engagerende som Marantz NA6005.

F.eks. lyder Aurora Aksnes’ vokal tyndere, men er rigtig godt defineret, mens lydbilledet er rigt på klange, som bringer dig tættere på musikken. Vi savner noget dybde, og efter vores mening er der ikke varme nok i Bob Dylans stemme, ligesom den heller ikke har den samme dybde i bassen som Marantz NA6005.

Fornemt gengivede vokalharmonier hos Tracy Bonham vidner om et produkt, der er designet til at lyde neutralt; ulempen er, at det kan blive lidt uengageret og kedeligt.

Også i denne test:

6 trådløse netværksafspillere