W Adapt minder af udseende om en kabel-tv dekoder. Lille og fiks, og temmelig lækker at se på, selv om plasticfølelsen er fremherskende.
Afspilleren er en del af en større familie af trådløse produkter fra Definitive Technology, som alle taler trådløst sammen i et multirumssystem. Det betyder, at du kan afspille musik i stuen og soveværelset samtidig og styre det hele fra mobilen. W Adapt er et oplagt valg, hvis du vil tilføje denne mulighed til dit eksisterende stereoanlæg.
Brugervenlighed
Den styres med smartphone-app’en DTS Play-Fi til iOS og Android, og her finder du også forskellige musiktjenester, bl.a. Spotify Connect. Selv om understøttelse af Tidal er på vej, var det ikke på plads i testperioden. Og da produktet hverken har AirPlay eller Bluetooth, er man låst til de tjenester, der understøttes. Ingen af disse har i skrivende stund tabsfri cd-kvalitet.
W Adapt er kompakt og nem at installere. Foto: Definitive Technology
Musikfiler kan afspilles fra USB-hukommelse eller over hjemmenetværket med DLNA. Også højopløste filer understøttes, men vær opmærksom på, at de nedskaleres til cd-kvalitet.
DTS Play-Fi er en temmelig basal app, som fungerer fint, men den har ikke Sonos’ mange muligheder.
Lydkvalitet
Med Spotify Connect lyder W Adapt helt okay. Aurora har en rundere, mere behagelig stemme på den elektroniske “Running With the Wolves” end med Sonos; basrytmerne er tungere, mens plekterspillet på den elektriske guitar også er mere fyldigt. Men der mangler nogle klanglag her, og Bob Dylans stemme på “Man in the Long Black Coat” er lidt flad. Det samme er lydbilledet, som normalt er stort og gasagtigt på denne sang.
Fraværet af Bluetooth og AirPlay kunne til dels have været ordnet med en USB pc-indgang. I stedet er der kun optisk digitalindgang. Foto: Definitive Technology
Alle instrumenter gengives rundt og behageligt, men Definitive Technology formår ikke at tegne et tilstrækkelig stort musikalsk rum op, og der mangler noget opløsning. Med ukomprimerede musikfiler åbner det sig mere, men at det er utvetydigt bedre end lydkvaliteten fra Sonos, kan vi ikke påstå.
Definitive Technology W Adapt er kort sagt en kompakt, lille netværksafspiller, hvor vi savner en del tilslutningsmuligheder, og med den begrænsede app-styring kan vi ikke anbefale den frem for Sonos’ uovertrufne brugervenlighed. Det vil blive bedre med Tidal-understøttelse, som i skrivende stund er lige om hjørnet, men W Adapt kommer under alle omstændigheder ikke op på siden af de bedste.
Også i denne test:
Sonos Connect
Bedste brugervenlighed
Amerikanske Sonos er stadig konge, når det gælder streaming og trådløse multirumssystemer, men har en hel del at indhente på lydkvaliteten.
Denon DNP-730AE
Billig indgangsbillet
Denons netværksafspiller koster kun lidt mere end Sonos Connect og har, hvad de fleste har brug for.
Cambridge CXN
Veludstyret gentleman
Med indbygget forforstærker og mange tilslutningsmuligheder er Cambridge CXN næsten perfekt.
Pioneer N-50A
Et frisk pust fra Pioneer
Pioneer var længe kendt for deres geniale cd-afspillere og beviser nu, at de heller ikke har sovet i timen, når der er streaming på skemaet.
Marantz NA6005
Tonemesteren
Marantz NA6005 lyder simpelthen fantastisk og hæver overliggeren for de andre afspillere i prisklassen.
Læs videre med LB+
Juletilbud - 50% Rabat!
50% På LB+ Total i 1 år!
Prøv LB+ Total i 1 måned
Fuld adgang til alt indhold i 1 måned for 49 kr
LB+ Total 12 måneder
Fuld adgang til alt indhold på Lyd & Billede og L&B Home i 12 måneder
- Adgang til mere end 7.500 produkttests!
- Store rabatter hos vores samarbejdspartnere i LB+ Fordelsklub
- Ugentlige nyhedsbreve med seneste nyheder/li>
- L&B TechCast – en podcast fra L&B
- Deaktivering af annoncer