At Marantz kan lave musikafspillere, er ikke noget nyt: Vi har tidligere høstet erfaringer med topmodellen NA11SE, som lydmæssigt er en drøm i high-end klassen og en af vores definitive favoritlydkilder.
I forhold til dette nærmest skudsikre, tredobbelt pansrede flagskib er NA6005 en letvægter, men det er tydeligt, at de to afspillere deler noget af den samme DNA. Designsproget er det samme, brugerfladen er magen til, og det samme gælder flere af de tekniske løsninger. Bl.a. brugen af HDAM-udgangstrin og et forstærket chassis, hvor kredskortene er fastgjort med kobberskruer – alt sammen løsninger, som Marantz sværger til for at få den bedst mulige lyd.
Brugervenlighed
Marantz’ afspiller får let kontakt med netværket og styres nemt ved hjælp af en egen app til iPhone og iPad. App’en er okay, men sammenlignet med Sonos er den mere omstændelig.
Du kan vælge at sende musikken direkte fra tablet via AirPlay eller Bluetooth, men der er også indbygget understøttelse af Spotify (Tidal kommer senere) såvel som de fleste lydformater afspillet via netværk (DLNA). NA6005 er også den eneste i testen med egen volumenstyret hovedtelefonudgang, som ovenikøbet lyder meget fint. De konventionelle analoge udgange er ikke volumenstyrede.
Marantz’ afspiller har temmelig sparsomme ind- og udgange, men kan prale af volumenstyret hovedtelefonudgang på fronten. Foto: Marantz
Lydkvalitet
Wow, det var straks noget andet, fortæller testpanelets ansigtsudtryk, idet vi udveksler blikke efterfulgt af brede grin. Efter et par lidt dovne præsentationer er Marantz et frisk pust! Her er der mere af det hele: Dylans stemme vågner til live, der er ordentlig dybde og dynamik i lydbilledet, mere smæld på guitaren og en øredøvende stilhed mellem tonerne, der dør ud, før mundharmonikaen kommer ind. Det her er hi-fi på højt niveau!
Den mest musikalske oplevelse hidtil, fastslår Lasse, og de andre er heller ikke i tvivl. Marantz’ afspiller er meget omhyggeligt balanceret og har den varme og fyldige klang, som producenten er kendt for.
Omkamp til allersidst
Marantz kom i mål som en af de bedste netværksafspillere i testen med konkurrenterne fra Pioneer og Cambridge lige i hælene. Men NA6005 havde et ekstra es i ærmet, da vi skiftede fra streaming til højopløste 24 bit musikfiler i cd-kvalitet.
Her kunne Marantz’ afspiller trylle et kolossalt og klangrigt lydbillede frem med en tyngde i bassen, som ingen af de andre kandidater – selv ikke den noget dyrere Cambridge – helt kunne hamle op med. Selv på et afslørende anlæg til 100.000 kroner lyder den meget overbevisende. Til 4.500 kroner er Marantz NA6005 et kup!
Også i denne test:
Sonos Connect
Bedste brugervenlighed
Amerikanske Sonos er stadig konge, når det gælder streaming og trådløse multirumssystemer, men har en hel del at indhente på lydkvaliteten.
Denon DNP-730AE
Billig indgangsbillet
Denons netværksafspiller koster kun lidt mere end Sonos Connect og har, hvad de fleste har brug for.
Cambridge CXN
Veludstyret gentleman
Med indbygget forforstærker og mange tilslutningsmuligheder er Cambridge CXN næsten perfekt.
Definitive Technology W Adapt
Når ikke til tops
Afspilleren fra Definitive Technology er favorabelt prissat, men lyder middelmådigt og har visse mangler.
Pioneer N-50A
Et frisk pust fra Pioneer
Pioneer var længe kendt for deres geniale cd-afspillere og beviser nu, at de heller ikke har sovet i timen, når der er streaming på skemaet.
Læs videre med LB+
Årets bedste tilbud
Fuld adgang til alt indhold i 4 uger for 4 kr
LB+ Total måned
Fuld adgang til alt indhold i 1 måned
LB+ Total 12 måneder
Fuld adgang til alt indhold på Lyd & Billede og L&B Home i 12 måneder
- Adgang til mere end 7.500 produkttests!
- Store rabatter hos vores samarbejdspartnere i LB+ Fordelsklub
- Ugentlige nyhedsbreve med seneste nyheder/li>
- L&B TechCast – en podcast fra L&B
- Deaktivering af annoncer