Arcam har altid haft ry for vellydende forstærkere til både stereo og surround, såvel som gode signalkilder. Den engelske producent har for nylig fået canadiske JAM som ejere, men produkterne bliver stadig designet og fremstillet i Cambridge.
A29 fra topserien FMJ har et klassisk Arcam-design med et kompakt chassis og stramme linjer uden unødig kosmetik. Byggekvaliteten er fin, men virker også lidt almindelig sammenlignet med f.eks. Cambridge Audio. Når vi løfter forstærkeren på plads i racket, har den dog en tillidsvækkende vægt og soliditet over sig. Med en dybde på kun 27,5 cm glider den også pænt ind i de fleste reoler.
Klasse G
A29 benytter en speciel strømforsyning, som Arcam kalder klasse G. Det drejer sig om en hybridiseret strømforsyning med ringkernetransformator, som kombinerer høj effekt med lav forvrængning. Arcam er ikke den første producent, der hævder at have opnået dette, men A29 er konservativt opgivet til 80 watt pr. kanal i 8 ohm.
Lydkvalitet
Der er da heller ikke noget at udsætte på kræfterne: Sammenlignet med Technics-forstærkeren er det umiddelbart tydeligt, at Arcam A29 har meget bedre swing i basrytmerne hos Daft Punk. Elbassen er både stærkere, strammere og bedre defineret.
Adeles melankolske, men forførende vokal på “Hello” lyder også naturligt og klokkerent via Arcam-forstærkeren. Men vi savner lidt hjerte-smerte-faktor. Der er andre forstærkere i testen, som formidler mere indlevelse og flere følelser på dette krævende nummer.
Efterhånden som vi lytter, bliver det tydeligere, at Arcam-forstærkeren har en meget afbalanceret og neutral præsentation, men også lyder lidt mørkere og mere tilbagetrukket end mange af konkurrenterne. Både Hozier og Adele står lidt længere fra mikrofonen, og vokalen er ikke så fremtrædende i lydbilledet. Leif Ove Andsnes’ klaverspil lyder heller ikke så frisk, som vi er vant til.
Konklusion
Arcam A29 har en varm, fyldig og kontrolleret lydkarakter. Alligevel virker det lidt, som om den kører med håndbremsen trukket i forhold til nogle af de mere energiske konkurrenter. Afhængigt af hvilke højttalere man vil matche med, kan den beherskede og mørke klangkarakter være en fordel, men generelt foretrækker testpanelet forstærkere med mere dynamisk gnist.
Også i denne test:
Naim Nait 5Si
Fyrværkeriforstærker
Den lille Naim-forstærker kan spille bukserne af dig. Og gøre dig til en danseløve.
Pioneer A-70DA
Veludstyret superlyd
Fremragende lyd kombineret med avanceret digitalkonvertering i et både elegant og robust chassis.
Onkyo A-9070
En godmodig kæmpe
Onkyos forstærker er en rigtig sværvægter, men vi kunne godt tænke os, at den slog lidt hårdere en gang imellem.
Audiolab 8300A
Klassikeren
Få forstærkere har så meget historie som Audiolab-forstærkeren. Engang var den et ikon, nu er den her i en helt ny version.
Cambridge Azur 851A
Klokkeklar lyd
For Cambridge Audio drejer det sig om at gengive lyden så rent som muligt. Det er 851A et glimrende eksempel på.
Yamaha A-S1100
Musik på første klasse
Denne forstærker fra Yamaha er en mester i at grave musikalske detaljer frem, men kræver sit af det tilhørende udstyr.
Technics SU-C700
Det korteste strå
Det virker, som om Technics har fokuseret for meget på teknologien og for lidt på musikken.
Læs videre med LB+
Juletilbud - 50% Rabat!
50% På LB+ Total i 1 år!
Prøv LB+ Total i 1 måned
Fuld adgang til alt indhold i 1 måned for 49 kr
LB+ Total 12 måneder
Fuld adgang til alt indhold på Lyd & Billede og L&B Home i 12 måneder
- Adgang til mere end 7.500 produkttests!
- Store rabatter hos vores samarbejdspartnere i LB+ Fordelsklub
- Ugentlige nyhedsbreve med seneste nyheder/li>
- L&B TechCast – en podcast fra L&B
- Deaktivering af annoncer