Pioneer XDP-100R adskiller sig fra andre afspillere ved at benytte Android-styresystemet. Dermed kan man downloade apps som Spotify og Tidal samt Netflix og spil. Det, der adskiller den fra en smartphone, er at man ikke kan ringe eller tage billeder med den. Vi har tidligere testet Android-afspilleren Sony NW-ZX2, som til 10.000 kroner er noget dyrere, men ligesom lillebror ZX100 ikke kan trække tungtdrevne hovedtelefoner.

Pioneers afspiller understøtter næsten alle musikformater og er den første, vi har testet, med fuld understøttelse af MQA. Det er et format, der pakker højopløst musik sammen til meget mindre filstørrelser ved at “folde” lydbilledet og lægge de ultrasoniske frekvenser under det hørbare frekvensområde. Filerne pakkes helt tabsfrit ud igen i den anden ende af signalkæden.

Formatet er så nyt, at vi ikke har haft adgang til sådanne musikfiler i testperioden, så det har vi ikke kunnet teste.

Ellers har XDP-100R 32 gigabyte indbygget hukommelse, som giver plads til omkring 30 musikalbums med højopløst lyd. Den kan udvides med to microSD-kort, hver på op til 200 gigabyte. Det burde være nok til de fleste. Batterilevetiden er opgivet til 16 timer, hvilket er okay.

Afspilleren er temmelig stor, idet skærmen er på hele 4,7 tommer. Den er mere kantet end en typisk mobiltelefon, og støddæmperne af aluminium i bund og top – hvoraf sidstnævnte virker som en slags hank – er ikke særlig fikse. De kan gudskelov skrues af.

Lydkvalitet

Pioneer XDP-100R lyder ligesom Sony ZX100 meget luftigt og opløst. Det er en fornøjelse at høre højopløst musik på den, hvad enten om det er klassisk med Trondheimsolisterne eller funky rytmer fra Daft Punk. Og prøv lige at høre Ani Difrancos album Dilate! Slideguitaren på nummeret “Done Wrong” glider lækkert ind i øret, og lydbilledet er stort og rummeligt. Anis følelsesladede stemme kommer godt frem, og elbassen er lige så opløst, som den er dyb.

Meget imponerende, og i modsætning til Sony ZX100 og ZX2 har Pioneer faktisk kraft nok til at drive de åbne ATH-R70x. Men også kun lige akkurat.

Afspilleren har højere gain end både Sony ZX100 og min iPhone 6s Plus, og får nerven i musikken frem på en helt anden måde end mobiltelefonen. Den kan dog ikke måle sig med FiiO X5, hvis superkræfter kan drive endnu tungere hovedtelefoner.

Der er EU-regler for, hvor højt en bærbar afspiller må gå, men den kinesiske FiiO-afspiller er også CE-godkendt, så det kan virke, som om både Sony og Pioneer har været lidt for forsigtige med volumenkontrollen.

Konklusion

Brugervenligheden på Pioneer XDP-100R er upåklagelig, og lyden ligeså. Her er der ikke sparet på noget – undtagen den indbyggede lagerplads, som heldigvis kan udbygges med to microSD-kort. Hardwaren er hurtig, den indbyggede afspiller er meget brugervenlig, og der er ikke meget at sætte en finger på.

Bortset fra den lidt kantede form og lydniveauet, der lige akkurat er højt nok, men ikke truer f.eks. den kinesiske FiiO X5. Meget tungtdrevne hovedtelefoner vil være et problem for Pioneer-afspilleren. Uofficielt skulle det dog være muligt at hacke gain-kontrollen på Android-enheder, f.eks. via androidaudiohacks.com. Men det er helt på eget ansvar!

Under alle omstændigheder spiller Pioneer højt nok med de fleste hovedtelefoner – og lyder fabelagtigt.

Også i denne test: