TESTS Foto & Video Hi-fi Hjemmebiograf Hovedtelefoner Højttalere TV
L&B’s julekalender 2024 Deltag her!

: TEAC TN-300

Ukompliceret pladespiller

Flot finish og god lyd i en af testens mest brugervenlige grammofoner.

Af / 23/09/2016 - 05:00
TEAC TN-300

Lyd & Billede mener

  • Den både ser godt ud og fænger på rytmisk musik.
  • Lidt for farveløs klang og lidt for dyr til, at vi kan give topkarakter.

De er bedre kendt for kassette- og spolebåndoptagere, men TEAC laver også pladespillere. Som denne. En stilig grammofon, der ikke fylder meget, men er nem at sætte op og bruge, og spiller fint. Måske ikke så varmt, fyldigt og medrivende som de bedste i testen, men det er ikke meget, der adskiller TEAC’s grammofon fra de bedste.

Klangen er lidt mere grå end på Audio-Technicas og Sonys pladespillere, og ikke lige så fyldig som på Pro-Jects, men den leverer et stort og stabilt lydbillede med veldefineret bas og god dynamisk kontrast.

Hastighedsafvigelsen er den største i testen med + 0,47 procent, men pladespilleren kører meget jævnt og er ikke særlig følsom over for vibrationer. I hvert fald ikke mere end de andre i testen og ikke i nærheden af Scansonics nervøse plastickabinet.

Neil Cowley Trio sprudler ikke ligefrem her, men TEAC TN-300 følger rigtig godt med i de mere komplekse dele af den lidt vanskeligt tilgængelige jazz, som trioen spiller.

Ligesom de fleste andre pladespillere i testen formår den ikke at hente dybbassen ud af rillerne, men klaverklangen fra Jan Gunnar Hoffs og Ola Gjeilos 2L-indspilninger lider ikke nævneværdigt under det. De dybe oktaver kommer stadig godt frem, og selv om klangen er lidt mørkere og lydbilledet ikke lige så transparent som på de bedste pladespillere, fænger TN-300 temmelig godt.

Annonce

Det skyldes, at den har god dynamisk kontrast i bassen, der giver f.eks. trommer og kontrabasser godt med tyngde og drive. Der er ikke så meget klang i strygerne på Mozart-indspilningen med Marianne Thorsen og Trondheimsolisterne, og lydbilledet mangler lidt af dybden fra testens bedste pladespillere.

Ligesom de andre i testen vil TEAC lyde endnu bedre med en bedre pickup, men til prisen er den stadig et godt køb for begyndere, der gerne vil have en ukompliceret grammofon med god lyd, som også ser godt ud.

Også i denne test:

Scansonic USB100

Billig indgangsbillet

Men den tiltalende pris kan ikke kompensere for, at lyden falder igennem.

Relativt lav pris, pitch-kontrol og nem betjening.
Flad og tynd lyd. Hørbare hastighedsudsving.
Læs hele testen

Pro-Ject Essential II USB

Enkel og vellydende

Med varm og fyldig lyd bliver det aldrig kedeligt med Pro-Jects pladespiller.

Stabilt lydbillede med varm klang og god dynamisk kontrast.
Ikke den mest transparente eller opløste lyd.
Læs hele testen

Sony PS-HX500

Velspillende arkivar

Med indbygget digitalkonverter og god lyd er Sonys pladespiller et godt valg.

Rigtig god opløsning, tydelig detaljegengivelse og luftig lyd. DSD-udgangen giver dig højopløste digitalfiler.
Slankt lydbillede og behersket basdynamik.
Læs hele testen

Argon TT-2 USB

God lyd for begyndere

En simpel og prisbillig pladespiller med god lyd.

Fin lydkvalitet og enkel betjening. God, prisbillig pladespiller for nybegyndere.
Tynd klang og manglende vægt i bassen gør kompleks musik lidt rodet.
Læs hele testen

Audio-Technica AT-LP5

Den bedste lyd

Dyrest er ofte bedst, også i denne test, og lyden er vidunderligt klangrig.

Klar og tydelig lyd med både bredde og dybde, og et solidt basfundament med godt drive.
Den næsthøjeste pris i testen.
Læs hele testen

Tilbehør pladespillere

Tilbehør du har brug for

Hvis du er den glade ejer af en pladespiller, er der noget tilbehør, som er praktisk at have. Her er en oversigt.

Læs hele testen
Lasse Svendsen
(f. 1965): Chefredaktør. Lasse har arbejdet for Lyd & Billede siden 1999. Han har også skrevet om foto for magasinet Fotografi og om hi-fi for Audio Video, ligesom han har erfaring som biljournalist fra bladet Drive. Det hele startede i 1980 med en Garrard-pladespiller, en Tandberg-receiver og et par Jamo-højttalere. Lasse har desuden stor erfaring fra hi-fi-branchen og skriver i dag mest om foto, hi-fi, computere og lyd, men også om biler.

Skriv din kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Læs videre med LB+

50%

Juletilbud - 50% Rabat!

50% På LB+ Total i 1 år!

Prøv LB+ Total i 1 måned

Fuld adgang til alt indhold i 1 måned for 49 kr

LB+ Total 12 måneder

Fuld adgang til alt indhold på Lyd & Billede og L&B Home i 12 måneder

650,-
49,- / for 1 måned
108,- / mnd
Med et abonnement får du også:
  • Adgang til mere end 7.500 produkttests!
  • Store rabatter hos vores samarbejdspartnere i LB+ Fordelsklub
  • Ugentlige nyhedsbreve med seneste nyheder/li>
  • L&B TechCast – en podcast fra L&B
  • Deaktivering af annoncer
Vi har ingen bindingsperiode, du kan sige abonnementet op, når du vil.
Annonce

Kan man lære gamle noder nye tricks?

Yderst vellydende

Weiss DAC501: Ingeniørkunst og musikglæde

Her får du meget for pengene

Bluesound tager kampen op med WiiM

Technics frier til de audiofile

Ligner et laboratorieapparat

Slet og ret et knaldgodt køb

Bringer musikken til live

Gløder af spilleglæde

Stylet minimalisme

Hi-Fi streaming på budget