TESTS Foto & Video Hi-fi Hjemmebiograf Hovedtelefoner Højttalere TV
L&B’s julekalender 2024 Deltag her!

: Tilbehør pladespillere

Tilbehør du har brug for

Hvis du er den glade ejer af en pladespiller, er der noget tilbehør, som er praktisk at have. Her er en oversigt.

Af / 23/09/2016 - 05:00
Tilbehør pladespillere
(Foto: Producent)
(Foto: Producent)

Pladestrammer
Skæve plader er ikke noget ukendt fænomen. En simpel pladestrammer klemmer lp’en mod pladetallerkenen, så du slipper for falske toner. Kendte mærker er Pro-Ject, Michell og Avid. Priserne starter ved 1.000 kroner.

 

 

(Foto: Producent)
(Foto: Producent)

Stift
Alle får brug for at skifte stift på et tidspunkt. Sørg for at få en, der passer til netop din pickup, f.eks. Ortofon, Audio-Technica, Sumiko, Rega eller Grado. Stifter koster fra et par hundrede til flere tusind kroner. De dyre giver endnu bedre lyd.

 

Annonce

 

(Foto: Producent)
(Foto: Producent)

Pladebørste
Støv er pladernes fjende nr. ét. I værste fald kan støvkorn lave ridser i pladerne, så holder knitren og hak væk med en pladebørste. De fås i de fleste butikker og koster fra 150 kroner og op.

 

 

(Foto: Producent)
(Foto: Producent)

Pladevasker
Den bedste måde at holde pladerne rene på er at vaske dem. Brug ikke opvaskemiddel, men køb hellere en pladevasker. De fås i manuelle, halvautomatiske og automatiske udgaver, og priserne starter omkring 1.000 kroner, såsom denne fra Pro-Ject.

 

 

(Foto: Producent)
(Foto: Producent)

Pladespillerforstærker
Hvis du allerede har en pladespiller eller køber en uden indbygget pickup-forstærker (RIAA-trin), har du brug for en pladespillerforstærker. I hvert fald hvis du ikke har en indbygget i din forstærker. Rega Fono A2D har indbygget RIAA og USB-udgang, og kan kobles til enhver forstærker. De fås også fra bl.a. Musical Fidelity, Pro-Ject og NAD, og priserne starter ved ca. 1.000 kroner.

 

 

(Foto: Producent)
(Foto: Producent)

Pickup
En ny og bedre pickup kan være en betydelig opgradering af lydkvaliteten. Selv en ældre grammofon vil lyde meget bedre med en ny og bedre pickup. Det mest almindelige er MM-pickup’er som f.eks. den viste MP150 fra Nagaoka. Priserne starter ved 1.000 kroner, og de mest almindelige mærker er desuden Ortofon, Audio-Technica, Sumiko, Rega, Denon og Grado.

 

 

(Foto: Producent)
(Foto: Producent)

Plademåtte
En god og billig måde at få bedre lyd på er at erstatte gummimåtten med en plademåtte i læder, kork eller filt. Det mest almindelige er filtmåtter, som giver bedre lyd end gummimåtter. Priser fra 200 kroner.

 

(Foto: Producent)
(Foto: Producent)

Nem opsætning af pladespilleren

Det bedste råd for at få god lyd fra pladerne er at læse monteringsanvisningen.

Før vinylpladerne kan give dig liflige toner i stuen, skal du sørge for, at pladespilleren er rigtigt sat op. Ellers bliver lyden dårligere, og du risikerer, at pladerne alt for hurtigt bliver slidt.

Stil grammofonen på et fladt, solidt og stabilt underlag; sørg for, at den er i vater; og følg disse råd for enkel og sikker opsætning:

Når du har pakket pladespilleren ud og læst monteringsanvisningen, skal du dobbelttjekke nåletrykket. Det gør du ved at tage beskyttelsen på pickup’en af og forsigtigt lirke armen ud af armholderen.

Lad armen hvile på en finger, mens du skruer på vægten bagpå, til den løfter sig lidt. Tjek, om den er i plan med pladetallerkenen, og skru på vægten, til den er det. Hold kontravægten fast, så den ikke drejer, og skru skalahjulet med vægtangivelser til 0. Så drejer du vægten og skalaen samtidig til producentens opgivne nåletryk, f.eks. tallet 2, hvis der står 2 gram i monteringsvejledningen.

Nu skal du justere anti-skating – anti-gravitering. Start med at dreje anti-skating-hjulet på siden af armen, til tallet viser det samme som nåletrykket, eller sæt nylontråden på vægten (hvis pladespilleren har sådan en) i det midterste hak. Start derefter grammofonen, læg en plade på og før armen forsigtigt ind til slutningen af pladen, hvor du sænker stiften ned midt mellem afslutningsrillerne.

Hvis armen bliver liggende på pladen, er anti-skatingen korrekt. Hvis den bevæger sig væk fra eller ind mod midten, drejer du anti-skatingen et kvart trin den ene eller den anden vej (eller flytter tråden et hak), til armen står stille, når nålen er placeret mellem afslutningsrillerne.

Efter at alt er korrekt sat op og justeret, kan det stadig ske, at du støder på uventede problemer. Hvis du opdager, at nålen hopper i rillerne, når du går på gulvet, skal du enten flytte pladespilleren til et mere stabilt underlag eller placere den på en væghylde for at undgå vibrationer.

Hvis det skurrer i højttalerne, kan det være støvlåget, der vibrerer mod pladespilleren, når du spiller højt. Løft støvlåget eller tag det af, og sæt det på igen, når du ikke spiller plader. Hvis du kan høre falske toner, må du tjekke, om pladen ligger fladt mod tallerkenen; hvis ikke skal du bruge en pladepresser. Alternativt kan gummiremmen være slidt og må udskiftes.

Også i denne test:

Scansonic USB100

Billig indgangsbillet

Men den tiltalende pris kan ikke kompensere for, at lyden falder igennem.

Relativt lav pris, pitch-kontrol og nem betjening.
Flad og tynd lyd. Hørbare hastighedsudsving.
Læs hele testen

Pro-Ject Essential II USB

Enkel og vellydende

Med varm og fyldig lyd bliver det aldrig kedeligt med Pro-Jects pladespiller.

Stabilt lydbillede med varm klang og god dynamisk kontrast.
Ikke den mest transparente eller opløste lyd.
Læs hele testen

Sony PS-HX500

Velspillende arkivar

Med indbygget digitalkonverter og god lyd er Sonys pladespiller et godt valg.

Rigtig god opløsning, tydelig detaljegengivelse og luftig lyd. DSD-udgangen giver dig højopløste digitalfiler.
Slankt lydbillede og behersket basdynamik.
Læs hele testen

Argon TT-2 USB

God lyd for begyndere

En simpel og prisbillig pladespiller med god lyd.

Fin lydkvalitet og enkel betjening. God, prisbillig pladespiller for nybegyndere.
Tynd klang og manglende vægt i bassen gør kompleks musik lidt rodet.
Læs hele testen

Audio-Technica AT-LP5

Den bedste lyd

Dyrest er ofte bedst, også i denne test, og lyden er vidunderligt klangrig.

Klar og tydelig lyd med både bredde og dybde, og et solidt basfundament med godt drive.
Den næsthøjeste pris i testen.
Læs hele testen

TEAC TN-300

Ukompliceret pladespiller

Flot finish og god lyd i en af testens mest brugervenlige grammofoner.

Den både ser godt ud og fænger på rytmisk musik.
Lidt for farveløs klang og lidt for dyr til, at vi kan give topkarakter.
Læs hele testen
Lasse Svendsen
(f. 1965): Chefredaktør. Lasse har arbejdet for Lyd & Billede siden 1999. Han har også skrevet om foto for magasinet Fotografi og om hi-fi for Audio Video, ligesom han har erfaring som biljournalist fra bladet Drive. Det hele startede i 1980 med en Garrard-pladespiller, en Tandberg-receiver og et par Jamo-højttalere. Lasse har desuden stor erfaring fra hi-fi-branchen og skriver i dag mest om foto, hi-fi, computere og lyd, men også om biler.

Skriv din kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Kan man lære gamle noder nye tricks?

Yderst vellydende

Weiss DAC501: Ingeniørkunst og musikglæde

Her får du meget for pengene

Bluesound tager kampen op med WiiM

Technics frier til de audiofile

Ligner et laboratorieapparat

Slet og ret et knaldgodt køb

Bringer musikken til live

Gløder af spilleglæde

Stylet minimalisme

Hi-Fi streaming på budget