En receiver i fuld størrelse kan have sine fordele. For det første får man separeret komponenterne indeni bedre. Desuden giver det plads til flere fysiske knapper på fronten og flere kildeindgange på bagsiden. Der er stadig mange, der gerne vil tilslutte både cd-afspiller, pladespiller og tv. Det kan man – og mere til – med Onkyo TX-8150.
Af moderne streaming-funktioner har receiveren indbygget understøttelse af Deezer, som har sin egen brugerflade (af den kedelige listetype) i app-styringen, og Spotify Connect, som man betjener på sædvanlig vis ved at åbne Spotify-app’en på mobil eller tablet. For at spille fra andre streaming-tjenester skal man bruge AirPlay eller Bluetooth, og receiveren kan afspille musikfiler, der er gemt på netværket, også højopløste.
Ud over internetradio har receiveren DAB og DAB+.
Lydkvalitet
Tidal i cd-kvalitet via AirPlay oplevede vi indimellem med små udfald, som vi ikke fik med de andre forstærkere. Langt bedre gik det med Spotify Connect.
Under optimale betingelser skildrer Onkyo guitarspillet på London Grammars ballade “Hey Now” med god præcision. Der er godt med luft omkring sangerinden Hannah Reids stemme, og basregisteret har substans nedad. Det lyder ikke hårdt, men måske stadig på den lidt kølige side af neutralt.
Det er et godt drive i rytmerne. R&B-duoen Marian Hills “I Know Why” lyder livligt i bassen, mens sangerinden Samantha Gongols stemme er tydelig og velplaceret. Først når man spiller højt, kan det blive lidt hårdt og krast.
Lars Danielssons “II Blå” gengives med god, distinkt lyd fra kontrabassen. Det er ikke helt samme tyngde i bunden som med Bluesound, og Onkyo har ikke samme fylde som Yamaha. Vi synes også, at Yamaha har et mere holografisk lydbillede med mere luft omkring tonerne fra bassen, end Onkyo tryller frem. Men klart godkendt!
Også i denne test:
Yamaha R-N602
Moderne retro
I sej 70’er-stil varter Yamaha op med underholdende musik og multirum på den nemme måde.
HEOS Amp
Kraft og finesse
Denne forstærker fra HEOS er måske lille af udseende, men sikke en slagkraft!
Marantz M-CR511
Mangler punch
Forstærkeren fra Marantz har klar og tydelig lyd, men mangler muskler og ikke mindst streaming-tjenester.
Bluesound Powernode 2
Orkesterplads
Glem konkurrenternes diffuse og anæmiske lyd. Her er streaming-forstærkeren, der kan slå Sonos i gulvet.
Pioneer SX-N30DAB
Åben musik
Pioneer lyder fint og har mange tilslutningsmuligheder. Streaming-tjenester er der lige så få af som på Onkyo. Af en indlysende grund.
Sonos Connect:Amp
På bagerste række
Med Sonos Connect:Amp får du adgang til markedets mest brugervenlige multirumssystem. Problemet er bare, at den ikke lyder specielt godt …
Resumé
Stor eller lille?
Efter vores erfaring er det ikke givet, at en stor streaming-forstærker lyder bedre end en lille. Det er andre hensyn, der gælder, når du skal vælge ud fra størrelsen.
Læs videre med LB+
Juletilbud - 50% Rabat!
50% På LB+ Total i 1 år!
Prøv LB+ Total i 1 måned
Fuld adgang til alt indhold i 1 måned for 49 kr
LB+ Total 12 måneder
Fuld adgang til alt indhold på Lyd & Billede og L&B Home i 12 måneder
- Adgang til mere end 7.500 produkttests!
- Store rabatter hos vores samarbejdspartnere i LB+ Fordelsklub
- Ugentlige nyhedsbreve med seneste nyheder/li>
- L&B TechCast – en podcast fra L&B
- Deaktivering af annoncer