TEST: Technics SL-1300G

Motorstyring er alfa og omega for en pladespiller, lige så meget som det er alfa og omega for en motor i en bil. Technics ved en ting eller to om motorstyring, og for et par måneder siden lancerede de en ny generation af pladespillere med en kerneløs direct-drive motor, der styres af et nyt delta sigma-kredsløb.

Kort sagt er det et pulsbreddemoduleret signal, som konstant kontrollerer hastighed, motoradfærd og vibrationer og korrigerer for eventuelle afvigelser under afspilningen.

Den første afspiller med delta sigma-kontrol (ΔΣ) var SL-1200GR2. Nu har delta sigma fundet vej til den nye og mere overdådige SL-1300G. En afspiller, der ligger midt imellem 1200GR2 og 1200G.

For at 1300G ikke skal være for tæt på den fremragende 1200GR2, har Technics taget dele fra den dyrere 1200G og sat dem på 1300G.

Pladespilleren ligner måske mere en SL-1500, fordi den mangler pitch control og stroboskop, men den har mere til fælles med en 1200GR2 end med en 1500.

Chassiset består af to lag Technics BMC-dæmpningsmateriale i bunden og en støbt aluminiumsplade på toppen, med forstærkninger på indersiden. Især der, hvor motordrevet og tonearmen er monteret.

Det, der mest adskiller denne afspiller fra en 1200GR2, er en afbalanceret aluminiumsplade med et gummidæmpningsmateriale på undersiden og en messingplade på toppen, som skrues fast i aluminiumspladen.

En mere stabil masse vil normalt betyde, at afspilleren også har en bedre basdefinition. Hvis man kan kontrollere resonanserne ved de lave frekvenser, kan man forvente en klarere definition og en langt mere troværdig rytmefornemmelse.

De lave frekvenser er som bekendt meget følsomme på pladespillere uanset prisklasse, og man kan håbe, at den øgede masse på 1300G vil give en bedre lyd her, end man ville få fra en 1200GR2.

Delta-Sigma motorsystem

Technics siger, at den nye motorstyring ikke kun reducerer støj, men også cogging, som er mikroskopiske vibrationer, der sender små vibrationer helt op til pickuppen. Det ønsker man ikke. Så delta sigma-motorstyringen er parret med et nyt støjreducerende kredsløb, som vi kender fra high-end-afspilleren Technics SL-1000R. En invertering af fasen ved hjælp af en 100 kHz-frekvens annullerer reststøj i strømforsyningen.

Chassis i to lag

Med et stærkere chassis i to dele og messingpladen på toppen af tallerkenen øges massen, og vægten er halvandet kilo højere end SL-1200GR2, men stadig fem kilo lavere end den 18 kg tunge SL-1200G.

Den nederste del af chassiset er støbt af et gummilignende materiale kaldet BMC. En støbt top plade i aluminium er forstærket for at give bedre stivhed og dæmpning, og disken i to lag vejer 3,6 kg med gummimåtten på. Lidt over et kilo mere end på en SL-1200GR2. Alt dette hviler på fire justerbare fødder med silikonedæmpning.

Den s-formede tonearm har et armrør af aluminium og et aftageligt pickuphus. Den har samme type ophæng som den dyrere SL-1200G, med låsbar højdejustering og gevind bag armrøret, så man kan skrue en ekstra modvægt på, hvis det er nødvendigt. Der medfølger to stykker, og armen kan tage pickupper fra 5,6 til 28,5 gram.

Målinger

Gangpræcision plejer at være noget, Technics er god til, og her målte vi rotationshastigheden til 33,33 med en afvigelse på -0,55 procent (33,15 o/min), hvilket er på linje med SL1200GR2. Målingen af wow & flutter, som er der, hvor vibrationerne viser sig, var kun 0,22 procent. Interessant nok er dette marginalt dårligere end SL-1200GR2, som vi målte til 0,13 procent. Det er dog stadig meget godt og på niveau med både Yamaha GT-5000 og SL-1200G.

Dynamik

Det bør ikke komme som nogen overraskelse, at lyden fra SL-1300G minder meget om lyden af en SL-1200GR2. Ikke sådan at forstå at de lyder identisk, men slægtskabet kan ikke benægtes. En SL-1300G har ikke den finmaskede opløsning, som du kan få fra en SL-1200G, her er den identisk med en SL-1200GR2. Lydbilledet er med andre ord åbent og relativt fremadrettet. Opløsningen er ikke helt på højde med en Rega Planar 8 med Apheta MC, men Technics-afspilleren har mærkbart mere vægt i bassen.

Tag f.eks. rytmen på Sades Turn My Back On You. Slagtøj gengives med et massivt tryk, som du mærker på din krop. Når stortrommen slår, rammer den også din mave. I den anden ende er bækkenerne godt markeret, måske ikke så fintmasket og opløst som en Planar 8 (eller Planar 10), men hørbart mere til stede end på en Denon DP-3000NE med en DL-103 MC-pickup.

Afspillerens største styrke er dens stabile dynamik, som giver især slagtøj og kontrabasser en skala og dynamisk kontrast, der skaber en overbevisende illusion om, at du hører musikken live i din egen stue.

Jan Gunnar Hoffs album Polarity lyder eksemplarisk og overbevisende. Optagelsen, der er foretaget i Sofienberg kirke i Oslo, er et skoleeksempel på perfektioneret mikrofonteknik. Resultatet er en optagelse fuld af dynamik, og med den atmosfære, der er hørbart til stede på optagelsen, bliver man transporteret til en bænk lige ved siden af trioen. Det mærker man f.eks. på titelnummeret, hvor slagtøj og kontrabas får lov til at folde sig ud. Sammen med den dybe lyd fra Steinway-klaveret skaber det en stærk følelse af nærvær. Man kan høre hver eneste lille nuance, og lydbilledet er fyldt med varm og naturlig lyd. Lidt mere opløsning ville have gjort lyden af bækkener endnu tydeligere, og en endnu dyrere pickup end Ortofon Concorde Music Black ville have løst netop det problem.

Lydbilledet på SL-1200G er dybere, mere åbent og endnu bedre fokuseret, men det mest interessante er, hvor stor forskellen er til SL-1200GR2.

Svaret er: Meget lille.

Du får et fastere basfundament med en strammere og mere ekspansiv dynamik fra de lave frekvenser. Alt andet lige, kabler, underlag, pickup osv., vil du måske opleve SL-1300G som mere åben og endnu mere fokuseret, og det er stort set det hele.

Konklusion

Technics SL-1300G er på mange måder en ren SL-1200GR2. Uden pitch, stroboskop eller LED-lampe. Prismæssigt ligger den midt imellem en 1200GR2 og en 1200G, og min mening er, at lydkvaliteten hælder mere mod en 1200GR2 end en 1200G. Kun med strammere kontrol af dynamikken, især i basområdet. Hvis spørgsmålet er, hvilken man skal købe, er svaret, at SL-1200GR2 er det bedste køb, selv om SL-1300G lyder lidt bedre på nogle områder. De, der vil have det bedste og ikke lader sig afskrække af prisen, vil være bedre tjent med en SL-1200G. Så hvor passer en SL-1300G ind i dette selskab? Svaret er, at det er afspilleren til dem, der ikke ønsker at lægge så meget i en afspiller, som en 1200G koster – plus pickup – men er villige til at betale mere for en lidt mere raffineret lyd og et renere design.