TEST: Thorens TD 1601

Langsomt, men sikkert er Thorens ved at finde tilbage til det grundlag, der gav dem legendestatus. Solide, velbyggede remdrevne pladespillere med flydende ophæng, lyd i topklasse og en byggekvalitet, der ikke står tilbage for nogen.

Med undtagelse af TD 350 og 550 har de sidste år været en trist affære med en retningsløs jagt på Thorens’ identitet. Ringe tonearme, generiske kinesisk producerede dele, fuldautomatik, halvautomatik, manuel betjening, remdrift, direkte drift, udæmpet chassis, fjederophæng og en salig strøm af mix and match, som det hedder.

Omtrent det eneste, de ikke har prøvet, er mellemhjulsdrift.

Men nu er det heldigvis slut med at famle i blinde. De nye ejere af Thorens har – efter et par bommerter – forstået, hvilken retning de skal gå, og ingen steder er det tydeligere end på TD 148, TD 124 og TD 1600.

De er bygget, som ægte Thorens-pladespillere “skal” være. Flydende ophæng med fjedre, lukket chassis, remdrift og pænt udførte trækabinetter. Her bruges hverken Corian, mikrocement eller kulfiber – old-school hele vejen i stedet, og det virker.

De remdrevne TD 1600 og TD 1601 med motoriseret armløft og elektronisk motorstyring er en vellykket blanding af klassiske principper og moderne elektronik.

Arven fra TD 160 fra 1972 er tydelig på TD 1601, som vi tester her. Men på TD 1601 hviler chassiset på tre fjedre, mens det hænger i fjedrene på TD 160. Ellers er der vældig mange ligheder mellem grammofonen fra 1972 og den moderne udgave.

Elektronisk armløft

Den nye TD 1601 har koniske spiralfjedre monteret på en solid bundplade og understøtter underchassiset i tilskåret MDF, som armbasen og lejet til tallerkenen hviler på. Motoren er fysisk frakoblet det flydende chassis og har kun kontakt med indertallerkenen med en poleret gummirem.

Pladelejet, som akslen roterer i, og armbasen er placeret i hver sin ende af en aluminiumplade, som er monteret på MDF-chassiset. En tynd ståltråd er fastgjort til to punkter mellem lejet og armbasen, og absorberer sidelæns vibrationer, så chassiset altid dæmper vibrationer vertikalt, altså væk fra arm og pickup, hvilket sikrer mere stabil afspilning.

I vores målinger er rotationshastigheden yderst stabil med en hastighedsafvigelse på marginale +0,43 procent og meget lav wow & flutter under afspilning.

Tonearmen er Thorens’ egen TP92, en lige 9-tommer med et armrør i aluminium, der har en lille dæmpering på midten for at dæmpe resonanser i røret. Den har enkel, magnetisk justering af antiskating, og på TD 1601 har den også elektronisk armløft og sænkning, og armen løfter sig automatisk til sidst, og pladespilleren stopper.

Man kan også løfte og sænke armen med knappen ved siden af armbasen på toppen, og en optisk-elektronisk sensor registrerer, når armen er i indersporet, og løfter armen forsigtigt.

Balancerede udgange

På undersiden har pladespilleren justérbare fødder i letmetal, og på bagsiden har den finjustering af hastigheden på 45 og 33 1/3 omdrejninger i minuttet, men også noget så sjældent på en pladespiller som balancerede udgange, ud over almindelige ubalancerede RCA-udgange.

Den leveres med støvlåg og fås i blank sort lak eller højglans valnøddefinér.

Thorens-pladespilleren kan købes uden, men også med den pickup, man måske selv måtte ønske. Der findes bl.a. en særlig Thorens-pickup – TAS 1600 – en MC-pickup med 0,4 mV udgangsspænding og en skarpslebet Line Contact-nål med en tonearm i boron, som passer til TD92-armen på pladespilleren.

Pladespilleren drives af en ekstern strømforsyning. Ikke den triste plastvariant med strømforsyningen på stikket, men en rigtig, solidt bygget, fritstående sag med jordet stik og ditto trepols kabel til pladespilleren. Strømforsyningen kan placeres ude af syne, fordi start og stop styres fra toppen af aluminiumpladen på grammofonen.

Klassisk Thorens-klang med moderne raffinement

Thorens-pladespilleren starter hurtigt uden den gyngen og knirken, der kendetegner Linn LP12, og er musestille, når den kører. Det eneste, der laver lidt lyd, er det motoriserede armløft.

Men lyd kommer der, når nålen sænkes ned i vinylrillerne. Vores TD 1601 var fra leverandøren udstyret med en ZYX Premium 4D MC-pickup – en dyr, åben sag med en lav udgangsspænding på 0,24 mV, som gjorde et fremragende stykke arbejde på den mellemtunge TP92-arm.

Det gav et forfriskende gennemsigtigt og detaljeret lydbillede med rigtig godt fokus, måske især i mellemtoneregisteret, men også i diskanten. Man får et dybere lydbillede med mere indsigt og flere klangnuancer på Linn Akurate LP12 og et endnu strammere fokus på Rega Planar 10. Mens Thorens-pladespilleren lægger sig et sted mellem de to.

Musikken klinger varmere på TD 1601 end på en Planar 10 med Apheta-pickup, men har ikke helt så bred klangstruktur og fylde i bassen, som LP12 kan have.

Guitarklangen på Dire Straits’ Love Over Gold er perfekt fokuseret i det brede lydbillede, og man kan let høre nuancerne i strengene, samtidig med at klangbunden i både guitarens resonanskasse og Mark Knopflers vokal får god vægt og fylde.

Nancy Wilsons vokal er et godt eksempel på, hvor ekspansiv dynamikken kan være. Hvor trommerytmerne på Love Over Gold dundrer ud i rummet bag slagene, hænger vokalen midt i rummet, og Nancys elastiske frasering understøttes af pladespillerens glimrende dynamiske evner.

Det kommer også godt frem på 2L’s Mozart-indspilning med Trondheimsolisterne, hvor strygerne nok kunne have haft lidt mere klangbund, men fremstår superbt opløst i et klippefast lydbillede.

Klangen fra barytonsaxofonen på Gerry Mulligans Live at The Village Vanguard får en dybere klangbund på den næsten dobbelt så dyre Akurate LP12, men lyder lige så opløst og dynamisk på Thorens’ pladespiller. Hvis man sætter en seriøs pickup på en Technics SL-1210G, får man et endnu strammere og dybere basfundament, men kun lidt, og det siger egentlig en del om, hvor vellykket TD 1601 – og 1600 – er blevet.

Hvis man ikke er af den opfattelse, at elektronisk armløft er et must, er TD 1600 et endnu bedre køb. Man sparer mange tusind kroner ved at vælge den manuelle udgave, som man i stedet kan bruge på en endnu bedre pickup.

Konklusion

Thorens TD 1601 er et velkomment comeback til den anerkendte Thorens-lyd. Den er faktisk bedre end nogensinde, og jeg har ikke hørt en bedre Thorens-pladespiller siden TD 350. Hvis det her er en indikation af, hvad vi har i vente fra den kant fremover, er det bare at glæde sig. Og gratulere Thorens med endelig at være “kommet hjem”.

Den velspillende og velbyggede grammofon er så god, at den med den rigtige pickup kan udfordre hvad som helst i denne klasse. Og ende på toppen af podiet.