TEST: Thorens TD 402 DD

Få varemærker er så tæt forbundet med grammofoner og pladespillere. Lige siden Hermann Thorens grundlagde selskabet i Sainte-Croix i Schweiz, har navnet vært forbundet med musik. De producerede tilmed mundharper – og lightere, men det er en anden historie.

Thorens har siden haft mange forskellige ejere, og alt, hvad der er blevet produceret, har ikke været lige vellykket, men for ikke så længe siden fik de endelig hyret folk, der så det potentiale, der lå i den legendariske mærkevare.

De nye ejere har sågar lovet, at de vil lave en moderne version af den ikoniske pladespiller TD-124, som blev lanceret i 1957. Denne, TD 402 DD, er noget ganske andet, end hvad vi normalt forbinder med Thorens, selv om den i høj grad ligner en TD-166. Det er den første direkte drevne Thorens-pladespiller siden 1982, hvor DJ-pladespilleren TD-524 fik sin debut med kvartskontrolleret direkte drift og pitch-kontrol.

Direkte drift har sine fordele, hvis det gøres rigtigt. Technics’ nyere SL-pladespillere er eksempler på, hvor god lyd man kan få uden en gummirem, men samtidig viser Rega stadig fordelene ved remdrift. Så det er ikke driftsprincippet alene, der er afgørende for lyden.

Dæmpning, arm, pickup og præcision betyder mere, og her har Thorens valgt et stift chassis i sort lak eller valnøddefineret træværk med en topplade i aluminium og fire gummifødder. Armen – TP 72 – er en kombination af karbonfiber og aluminium, med aftageligt pickuphus og påmonteret en AT VM95E fra Audio-Technica, som er en habil MM-pickup i budgetklassen.

Pladespilleren har indbygget phono-trin for MM-pickupper, som kan slås fra, hvis man allerede har et separat, eller det er indbygget i forstærkeren. Man kan også slå autostart og autostop fra med en knap på bagsiden. Pladespilleren er nemlig halvautomatisk og starter, når man fører armen over pladen, og stopper uden at løfte armen, når pladesiden er spillet færdig.

Vældig følsom over for vibrationer

Den er meget enkel at sætte op og brugervenlig for hele familien. Med indbygget phono-trin har man ikke behov for meget mere end et par aktive højttalere, men der hersker lidt tvivl om, hvorvidt afspilleren lyder bedst, når man springer det indbyggede phono-trin over til fordel for et separat som f.eks. Schiit Mani, der også kan bruges med MC-pickupper, hvis man skulle have lyst til at opgradere lyden.

Prisen på Thorens-pladespilleren ligger en anelse over en Rega Planar 3 og midt imellem Pro-Jects velspillende The Classic og Technics’ fabelagtige SL-1500C, som også har indbygget phono-trin.

Der er altså hård konkurrence, og Thorens-pladespilleren når ikke helt op til de bedste i klassen, selv om den har en minimal hastighedsafvigelse på bare 0,22 procent og en god, budgetvenlig pickup.

Dire Straits’ Love Over Gold lyder ganske godt til at begynde med, men man mærker efterhånden, at Thorens-pladespilleren ikke har den samme autoritet i bassen som en Technics SL-1500C og heller ikke den fyldige klang som en Pro-Ject The Classic. Guitarer, vokaler og klaver lyder okay fokuseret, og der er fin dybde i lydbilledet, men bassen er efter min mening for tynd.

Eftersom pickuppen kan opgraderes med en bedre nål, forsøgte jeg også med en VM95ML (rød), som har en langt skarpere mikrolineær slibning, og det hjalp på fokus og detaljer, men ikke i bassen, der plages af et langt større problem: resonans.

Pladespilleren er ganske enkelt meget følsom over for underlaget. Den bør stå på et solidt møbel, allerhelst på en væghylde, for den er alt for dårligt dæmpet, til at den alene formår at absorbere eller fortrænge lavfrekvente resonanser.

Klaverklangen på Keith Jarrett Trios Still Live gynger som en elastik, når jeg banker let på den fiberplade, pladespilleren står på. Et spækbræt eller en ekstra dæmpeplade er helt nødvendigt, for at pladespilleren i det hele taget skal være interessant at lytte til musik på. Men så bør man undgå det indbyggede phono-trin, som fratager musikken al dynamik og klang. Denne pladespiller SKAL bruges sammen med et separat phono-trin eller phono-trinnet i McIntoshs strålende C2700, som jeg bl.a. har benyttet.

I et forsøg på at få mest muligt ud af Thorens-pladespilleren brugte jeg en Audio-Technica AT OC9XSH, en nydelig MC-pickup, der koster næsten lige så meget som pladespilleren alene. Det hjalp, men ikke på pladespillerens manglende dæmpning.

Konklusion

Thorens TD 402 DD er på rigtig mange måder en tiltalende pladespiller. Den har et tiltalende design, er meget brugervenlig og leveres færdigmonteret med en god og budgetvenlig pickup. At den også kan bruges uden et ekstra phono-trin, gør den aktuel for endnu flere, men lydmæssigt kommer den til kort i denne klasse. Den mangler dynamisk kontrast og fængende lyd, hvilket er ret usædvanligt for en Thorens-pladespiller, og den er alt for følsom over for underlag og placering. I denne klasse ville vi hellere vælge en Technics SL-1500C.