For mange af os er Tivoli Audio ensbetydende med god radiolyd, ikonisk design og ordentlig kvalitet. Den klassiske Tivoli-radio findes i tusindvis af hjem og vil helt sikkert overleve FM-båndet som distributionsform.
Men den er også gammeldags – ikke bare i sin nuværende analoge form, men også fordi den ikke kan bruges som højttaler, hvis man vil streame musik. For selv om radio stadig er de flestes foretrukne underholdningsmedie, vokser musik-streaming med eksplosiv hast.
Det har Tivoli Audio indset, og den nye, digitale udgave af den klassiske bordradio har alt det ovennævnte. Plus indbygget DAB+ radio-tuner. Albergo+ har både FM, DAB og DAB+ radio, samtidig med at den understøtter streaming fra mobil og tablet via Bluetooth.
DAB-radioen har også indgang til analoge lydkilder og hovedtelefon-udgang med stereo. Oveni har Albergo+ udgang til et ekstra højttalerkabinet af samme størrelse og design, som man kan koble til, hvis man vil have stereolyd. Det er også værd at nævne, at den har vækkeur med to alarmer, og at den bliver ved med at virke, selv om strømmen skulle svigte.
Lydkvalitet
En anden cool ting ved Albergo+ er, at den fås med sort, hvid, rød, blå eller grøn front, som desuden kan kombineres med et trækabinet. Disse findes også i forskellige farver og finishes, og ifølge Tivoli vil der komme flere kabinetvariationer med tiden. Så kan man skifte til en matchende farve, når man laver om på indretningen derhjemme.
Med Bluetooth er det let at bruge mobilen som trådløs afspiller. Rækkevidden er ca. 10 meter med fri sigtbarhed, og lyden er forbavsende god fra et højttaler-element, der er kun 75 mm bredt. Albergo+ har ikke lige så potent bas som den større Tivoli Model 10+, men radioen har bevaret et af varemærkerne fra den klassiske Tivoli-radio: Klokkeklar mellemtone, der gør stemmer meget klare og tydelige. Klangen er varm og fyldig, og man kan skrue pænt meget op, før lyden forvrænges.
Den falder dog lidt igennem, hvis man hører sin yndlingssang i radioen – eller via Bluetooth – og skruer op for volumen. Så mærker man hurtigt, at der ikke er alverdens effekt eller bas i den lille højttaler, og den følger heller ikke så godt med, hvad angår rytme og dynamisk præcision.
Det ville nu også være mærkeligt, hvis de fysiske begrænsninger, som så små højttalere har, ikke skulle gælde Albergo+.
Der medfølger en fjernbetjening, som styrer de fleste funktioner, og man kan justere bas og diskant efter behag, indstille alarmen og bladre i radiostationer med den. Radioens display er skarpt og let at læse, også på afstand, og selv uden trækabinet fremstår Albergo+ som et kvalitetsprodukt fra inderst til yderst.
Konklusion
Den moderne digitaludgave af Tivolis radioklassiker er en naturlig evolution, hvor man får et opdateret design, god lyd og kombinationen af DAB+ og Bluetooth. Som det sig hør og bør for moderne lydprodukter.
Albergo+ er ikke den billigste DAB+ radio, der kombinerer Bluetooth med bekvem fjernstyring, men den er afgjort blandt de bedste bordradioer, hvis man går op i lydkvalitet.
Læs videre med LB+
Black Week Tilbud
70% På LB+ Total i 12 måneder!
LB+ Total måned
Fuld adgang til alt indhold i 1 måned
LB+ Total 12 måneder
Fuld adgang til alt indhold på Lyd & Billede og L&B Home i 12 måneder
- Adgang til mere end 7.500 produkttests!
- Store rabatter hos vores samarbejdspartnere i LB+ Fordelsklub
- Ugentlige nyhedsbreve med seneste nyheder/li>
- L&B TechCast – en podcast fra L&B
- Deaktivering af annoncer