De tidligere udgaver af Auralics Aries og Altair var længe blandt de bedste musikstreamere. Derfor havde vi visse forventninger til den nye Altair G1.1, som er en Aries med indbygget DAC og analoge udgange. Vi blev ikke skuffet.
Afspilleren ligner sin forgænger, men den aluminiumsgrå bundplade fortæller os, at der er tale om noget andet. Og det er det, for det er ikke kun bedre dæmpning af chassiset, der gør Aries og Altair G1.1 til et bedre produkt. På indersiden sidder der en nyere og bedre digitalkonverter, en skarpere Femto-clock med en nøjagtighed, som måles i femtosekunder, som dæmper jitter endnu bedre, end forgængeren var i stand til.
Altair G1.1, som vi tester her, er versionen med indbygget DAC og analoge udgange. Både den og Aries G1.1 kan udstyres med en installerbar SSD til intern lagring (man kan rippe direkte til SSD’en med et USB-drev), og den understøtter streaming fra Tidal, Spotify, Qobuz, Amazon Music – og derudover finder man netradio i Lightning-app’en, der styrer enheden.
Der medfølger ikke fjernbetjening, men på fronten er der i det mindste en 4-tommers farveskærm, som viser hvad man er i gang med, og en volumenkontrol, som blandt andet styrer en kraftigere og forbedret hovedtelefonforstærker. På bagsiden finder man fire digitale indgange, heriblandt en USB-indgang, der understøtter højopløst musik fra den bærbare. Der er også en USB-indgang til musik fra en ekstern harddisk, og man kan streame musik over netværket fra en NAS eller en computer.
Der er både Bluetooth og Wi-Fi indbygget, sidstnævnte via to antenner på bagsiden, og man kan koble sig på kablet netværk med Ethernet-kabel.
Lightning-app’en erstatter fjernbetjeningen med fuld kontrol over afspilning fra en foretrukken streamingtjeneste. Den er ikke liges så avanceret som Naim-app’en, men giver et godt overblik over musikken og spejler det, man afspiller på skærmen i Altair G1.1.
“App’en er ikke så ringe, men spørgsmålet er, om man ikke bare kan bruge Tidal Connect,” funderer Geir.
Lydkvalitet
Der er noget med den måde, musikken klinger på, der adskiller Auralic-afspilleren fra de andre. Sammenlignet med Naim-afspilleren er der mere luft og indsigt her, og bassen er strammere og mere potent sammenlignet med HiFi Rose RS150B. Det er vigtigt at bemærke, at forskellene ikke er store. Vi var nødt til at skifte mellem dem flere gange for at dissekere lydkvaliteten i tilstrækkelig grad til at rangere dem.
Men vi taler om mere end subtile forskelle, om ikke nat og dag, og i denne klasse er det for mange ofte de små nuancer, der gør den store forskel.
Jan Gunnar Hoffs Living giver en dejlig klaverlyd med fin dybde og et stort, luftigt og åbent lydbillede.
“Jeg synes, lydbilledet er stort, der er mere af det hele her,” siger Geir.
Nummeret med Taylor Swift og Bon Iver åbenbarer sig med et meget klart defineret lydbillede, hvor vokalerne står i markant kontrast til hinanden.
“Rigtig god separation, og når Bon Ivers vokal veksler mellem begge kanaler, er det slående, hvor veldefineret det hele lyder. Jeg kan godt lide, at der er lidt varme i lydbilledet,” siger Geir.
Klangen skiller sig positivt ud her med mere luft og åbenhed, end vi havde turdet håbe på.
Loyal med Sudan Archives er et komplekst stykke, hvor der sker en masse, og igen viser Auralic Altair G1.1 sig fra sin bedste side med et enormt godt fokus og kontrastrig dynamik.
“Du føler ikke, at musikken bliver tvunget ned i halsen på dig, men der er en autoritet i den måde, musikken bliver leveret på,” mener Geir.
Auralic-afspilleren formår i lidt højere grad end de andre at få dybden i lydbilledet frem. Der er mere luft mellem tonerne, og de fine nuancer i musikken er gengivet tydeligere her.
Konklusion
Auralic Altair G1.1 er et referencepunkt for streamere i denne klasse. HiFi Rose-streameren byder på langt bedre brugervenlighed og flere funktioner, men koster en del mere. Naim-streameren koster det samme og puster Auralic i nakken på lydkvaliteten, men alt i alt vurderer vi, at Auralic Altair G1.1 er det bedste køb i denne klasse. Kombinationen af brugervenlighed, tilslutningsmuligheder og lydkvalitet scorer højest i vores bog, og det sidste er især vigtigt. Så der er ingen tvivl. Auralic Altair G1.1 er referencen i sin klasse.
Også i denne test:
Wattson Audio Madison
Schweizisk minimalisme på sit mindste
Når man ser Wattson Madison skulle man tro, at den kostede langt mindre. Det er indtil man hører den. Men den er ikke for alle.
Matrix Audio Element M2
Overflod af funktioner
En af de mest veludstyrede streamere i klassen er spækket med indgange og understøtter alle nødvendige musiktjenester og lokalt lagret musik.
HiFi Rose RS150B
Fantastisk gennemført afspiller
HiFi Rose er det nyeste eksempel på, at lydkvalitet og brugervenlighed ikke behøver at være hinandens modsætninger.
NAIM ND5 XS 2
En grå ulv i fåreklæder
Den minimalistiske Naim ND5 XS 2 er ældst blandt musikstreamerne, men det mærkes på ingen måde på lyden.
1 kommentar til “Auralic Altair G1.1”
Skriv din kommentar
Læs videre med LB+
Juletilbud - 50% Rabat!
50% På LB+ Total i 1 år!
Prøv LB+ Total i 1 måned
Fuld adgang til alt indhold i 1 måned for 49 kr
LB+ Total 12 måneder
Fuld adgang til alt indhold på Lyd & Billede og L&B Home i 12 måneder
- Adgang til mere end 7.500 produkttests!
- Store rabatter hos vores samarbejdspartnere i LB+ Fordelsklub
- Ugentlige nyhedsbreve med seneste nyheder/li>
- L&B TechCast – en podcast fra L&B
- Deaktivering af annoncer
Spændende test!
Et par ønsker til en opfølger – hvis I kan få tid:
1 Auralic hovedtelefon udgang m relevante gode telefoner?
2. Sammenlign auralic m. naim atom hpe
3. Auralic m stream fra pc over usb vs Auralic m. indbygget streamer:umiddelbart lyder det mystisk at selve selve streamer delen er afgørende for lyden?
4. Auralic + hegel h 390 vs hegel h390 (egen streamer dac)
I ser nok, at der er sat tanker i gang!
Vh