TEST: Weiss DAC501

Weiss er et navn, som alle digitale entusiaster bør kende. Virksomheden har en spændende historie i studieverdenen.

Grundlæggeren Daniel Weiss startede sin karriere hos det legendariske Studer i 1980’erne. Her udviklede han banebrydende DSP-løsninger til deres digitale spolebåndoptagere med innovative metoder til fejlkorrektion, der sikrede stabil afspilning selv ved datakorruption. Denne ekspertise inden for digital signalbehandling kendetegner stadig Weiss-produkterne.

Weiss-produkter er blevet brugt til at mastere utallige musikoptagelser i årenes løb. Med DAC501 bringer han denne studieekspertise ind i high-end-segmentet, nu med indbygget streaming og avancerede DSP-funktioner.

Mit seneste møde med et Weiss-produkt var tilbage i 2012, hvor jeg havde æren af at teste DAC202. PC-forbindelsen var via FireWire, som faktisk er en bedre standard for lydoverførsel end USB, fordi den særlige metode til at overføre data sikrer, at lydsignalerne har deres helt egen ”motorvej”. I modsætning til USB, hvor alle enheder skal dele den samme ”motorvej”, hvilket kan føre til forsinkelser og interferens i lydsignalet. Med FireWire har lyden en tendens til at flyde jævnt med mindre jitter, selv når computeren laver flere andre ting på samme tid.

DAC202 imponerede med sin neutrale og præcise gengivelse, og 192 kHz som højeste samplingsfrekvens er faktisk nok – selv i dag. Men man forventer stadig mere, og en moderne DAC bør også kunne streame musik via netværket. Enten med Roon Ready, AirPlay eller noget andet.

DAC501 – en naturlig udvikling

Det er her, DAC501 kommer ind i billedet. Ikke alene understøtter den samplingsfrekvenser på op til 384 kHz, den har også både Roon Ready og understøtter universel UPnP. Sidstnævnte er en open source-protokol, som alle mobiltelefoner og computere kan spille på, men den kan være lidt besværlig, og det er vigtigt at finde de rigtige apps til opgaven. Roon Ready kræver derimod et Roon-abonnement, men er langt mere elegant. Her kan du afspille dine egne musikfiler, men også streame direkte fra et Tidal- eller Qobuz-abonnement. Vi venter stadig på understøttelse af flere tjenester, men jeg er for længst holdt op med at holde vejret i spænding.

Den førnævnte FireWire-forbindelse er nu blevet erstattet af asynkron USB. Hvilket trods alt er langt mere praktisk, da det er plug-and-play, uanset hvilken pc eller Mac du har. Hvad angår lyd, findes der også mange fremragende USB-DAC’er. Andre aspekter af DAC-designet er ofte vigtigere for lydkvaliteten end transmissionsstandarden, så jeg er mere optimistisk end skeptisk over, at FireWire er blevet byttet ud med USB på DAC501.

Byggekvalitet og tilslutninger

DAC501 kommer i et kompakt halvbredt chassis med en solid vægt. Frontpanelet er lavet af 10 mm aluminium med en farvet touchskærm og en præcis volumenkontrol, der også fungerer som menuvælger. Skærmen kunne godt være mere højopløst, men den er funktionel nok.

Bagpanelet har alle de tilslutninger, som en moderne DAC har brug for: Balancerede XLR- og ubalancerede RCA-udgange, AES/EBU (XLR), koaksiale og optiske digitale indgange samt USB og Ethernet. Der er også en 6,3 mm hovedtelefonudgang på forsiden.

Hvad du dog ikke finder, er en 4-polet XLR-hovedtelefonudgang. Hvis du vil have det, skal du skifte til DAC502, som ellers er identisk, men monteret i et kabinet med fuld rackbredde.

DAC’en kan fjernstyres via en dedikeret webgrænseflade med omfattende tilpasningsmuligheder. Du kan blandt andet indstille separate EQ-kurver for linje- og hovedtelefonudgangene. Interfacet kunne dog være mere intuitivt.

Opbygning og funktioner

Det virker måske kontraintuitivt, men DAC501 konverterer alle indgående signaler til 195 kHz, før de sendes til de to ESS Sabre DAC-kredsløb – en frekvens, som Weiss mener giver optimal signalkvalitet og minimal jitter. Et præcisionsur styrer timingen, og separate strømforsyninger til de digitale og analoge sektioner vidner om det gennemtænkte design.

I stedet for valgbare digitale filtre har Weiss låst sig fast på én optimeret signalvej. Det viser tillid fra en producent med så meget digital erfaring. DSP-funktionerne fokuserer i stedet på praktiske værktøjer som rumkorrektion med parametrisk EQ og et de-essing-filter, der er hentet fra den professionelle industri. Medmindre dine højttalere eller hovedtelefoner er særligt voldsomme i toppen, ville jeg nok styre uden om sidstnævnte.

Lyden af Weiss

Thom Yorkes atmosfæriske vokal på The Smile’s Teleharmonic strømmer ud af de fantastiske Focal Scala Utopia Evo og svæver i et tredimensionelt rum. Den dronelignende synth og den drømmende guitar får plads til at udfolde sig, mens det afbalancerede forstærkersæt bevarer en stålsat kontrol. Der er en bemærkelsesværdig ro over præsentationen, og DAC’en supplerer Hegel P30A forforstærkeren og H30A monoforstærkerne på glimrende vis. Især med balancerede kabler, som giver en ekstra dosis dynamik i forhold til ubalancerede.

Adrianne Lenkers akustiske Sadness As A Gift præsenteres med al sin organiske varme intakt. Den kompakte Raidho X1.6 møder denne sang på en mere organisk og musikalsk måde end de store Focal-højttalere – et bevis på, at stort ikke altid er bedst til akustisk musik. Og at denne DAC er en multikunstner.

For virkelig at teste dynamikken satte jeg Tuvayhun af Kim André Arnesen på, fremført af Nidarosdomens jentekor og Trondheimsolistene. Dette er en af 2L’s fantastiske indspilninger, som virkelig viser et systems evne til at håndtere store dynamiske kontraster. Fra de dybeste orgeltoner til de luftigste sopranstemmer kræver denne indspilning fuld kontrol.

Og mens de førnævnte Focal-højttalere til omkring 300.000 kroner(!) gør arbejdet fremragende, er der også noget særligt ved DALI Rubikore 8, som får kvaliteterne til at træde overbevisende frem. Til mindre end en femtedel af prisen og en tredjedel af vægten viser de danske højttalere en imponerende evne til at håndtere disse kontraster. DAC501 formår at bringe klarhed og ro frem i selv de mest komplekse passager. Kirkens rumklang breder sig ud i lytterummet på en måde, der får mig til at glemme alt om højttalerne.

Som forforstærker

DAC501 har digital volumenkontrol, hvilket betyder, at du sænker bitopløsningen ved at justere lydniveauet. Derfor vil signalvejen i Roon ikke længere fremstå som ”bitperfekt”, hvis lydstyrken ikke er på 100 procent. Værd at bemærke, hvis du vil bruge DAC501 som sin egen forforstærker.

Selv om jeg vil hævde, at lyden er bedre med et niveau på 100 procent og sendt gennem Hegel P30A-forforstærkeren, gør DAC’en også et fremragende stykke arbejde uden en forforstærker. Så der er penge at spare her, hvis du ikke føler behov for en separat forforstærker.

Konkurrenter

I denne prisklasse er DAC501 udsat for hård konkurrence. dCS Lina Network DAC 2.0 og Naim NSS 333 har bedre streamingmuligheder med indbyggede tjenester. dCS tilbyder større skala og opløsning, men koster betydeligt mere, mens Naim er mere rytmisk og energisk. Mola Mola Tambaqui matcher Weiss på streamingfronten, men har større rum og dynamik samt en afbalanceret hovedtelefonudgang.

Alt i alt er det mest et spørgsmål om smag i denne klasse, og Weiss DAC501 er på næsten alle måder en fantastisk DAC, som lydmæssigt forsvinder ind i enhver opsætning. Det betyder, at den bør fungere glimrende, uanset hvilken type system den sættes i.

Konklusion

Weiss DAC501 er en imponerende DAC, der bringer studiekvalitet til high-end-verdenen. Dens præcise og neutrale lydkarakter får det bedste frem i et lydsystem, med en karakteristisk ro, der gør musikken let at følge, selv i komplekse partier.

Streamingfunktionen understøtter Roon Ready og UPnP, og med avanceret DSP til rumkorrektion har du værktøjerne til at finjustere din lyd. Webinterfacet kunne være mere intuitivt, men det er et mindre problem, når lydkvaliteten er så overbevisende.

Med en pris på næsten 70.000 kroner er dette for de få, men så får du også en DAC i topklasse.