Receiver. Smag på ordet. Det lyder lidt som fars gamle Tandberg Sølvsuper, eller Beomaster for de patriotiske. Et solidt produkt med FM, mellembølge, pladespillerindgang og en separat knap mærket ‘Tape’. Til båndoptageren.
En receiver er nærmest antitesen til hi-fi, en laveste fællesnævner, et produkt, der samler alle de nødvendige funktioner på ét sted. Et kompromis. Det lyder ikke som noget, der får hårene til at rejse sig i nakken.
Samtidig er det ikke til at komme uden om, at mange mennesker har det godt med en enkel løsning. Det er både praktisk og brugervenligt at alt er samlet i én enhed, og i nogle tilfælde kan en receiver faktisk levere god lyd. Men high-end hi-fi er det ikke.
Eller det troede vi i hvert fald.
Yamaha R-N2000A
Indtil vi i maj 2022 fik en forsmag på Yamahas nyeste netværksreceiver. Normalt en kategori, der aldrig vækker begejstring hos os, selv ikke hvis der står Yamaha på forsiden. Men i betragtning af at de har lavet nogle fremragende hjemmebioreceivere, tænkte vi, at der måske kunne være håb for Yamaha R-N2000A.
Den er en to-kanals netværksreceiver, en slags moderne Sølvsuper eller Beomaster. Med FM- og DAB+-radio, pladespillerindgang, analoge og digitale indgange, trådløs og kablet streaming – og en HDMI-indgang med lydretur til TV-lyd.
En slags to-kanals version af Yamahas hjemmebiomodtagere, med Yamahas YPAO-rumkorrektion og det hele? Ikke helt.
Premium kvalitet
Yamaha-receiveren har ikke meget andet end YPAO-rumkorrektionen til fælles med deres hjemmebioreceivere. Derimod er R-N2000A bygget på en af Yamahas integrerede forstærkere i A-S-serien, A-S1200. Det er indgangsmodellen i en serie på tre forstærkere, bygget som en seriøs to-kanals integreret i et massivt chassis med en potent strømforsyning og nøje udvalgte komponenter.
Den mest markante forskel er, at R-N2000A integrerer DAC, radio og streaming, som mange efterspørger.
Receiveren er også bygget som en A-S1200, hvilket giver et helt andet indtryk af kvalitet end de billigere receivere i Yamahas R-N-serie af netværksreceivere. Vægten på godt 22 kilo siger det hele. En stor del af vægten skyldes en 603 VA-transformer (A-S1200 har 625 VA), fire 18.000 pF-kondensatorer, Sanken MLE20- og MJD20 Mos-Fet-transistorer i push-pull, på kraftige køleplader – og et kabinet, der ser ud som om det er hugget ud af en massiv stålblok.
Yamaha opgiver den nominelle udgangseffekt til 90 watt pr. kanal, eller 145 watt i 4 ohm, men i praksis opfører den sig som en endnu kraftigere forstærker.
DAC
Den digitale del af modtageren er bygget op omkring en ES9026PRO digitalkonverter. En DAC, som vi kender fra mange andre produkter. Den understøtter lyd fra USB-B-indgangen bagpå og understøtter op til 32-bit / 384 kHz afspilning, DSD 256 (11,2 MHz), PCM og de fleste andre lydformater. Undtagen MQA.
Ud over USB-B-indgangen har DAC’en også to optiske og en koaksial digital indgang med understøttelse af 24-bit / 192 kHz-afspilning.
Den har også en Ethernet-indgang til kablet netværk, trådløs Wi-Fi-tilslutning og Bluetooth for dem, der vil have det så enkelt som muligt. Der er også tre analoge indgange her. Den ene er mærket CD, og derudover er der en indgang til en pladespiller med MM-pickup, en udgang til subwooferen og en udgang til en ekstra effektforstærker.
YPAO
Yamaha har haft rumkorrektion i mange år. Dette er den seneste generation af YPAO (Yamaha Parametric Room Acoustic Optimizer) med R.S.C. (Reflected Sound Control), som anvender 64-bit/192 kHz processering af de data, der opfanges af den medfølgende mikrofon. Den tilsluttes på forsiden af receiveren, og så skal man blot følge anvisningerne på receiveren, indtil målingerne er gennemført. Det tager ca. 30 sekunder.
Målingerne foretages ifølge Yamaha inden for 31,5 Hz til 16 kHz og justerer niveauet fra højttalerne inden for 0,5 dB, hvor der korrigeres for tidsforskelle, balance og frekvensrespons i rummet.
Det fungerer usædvanligt godt, og du kan straks høre effekten af EQ-justeringerne og forbedringerne i lyden fra højttalerne. I mit testrum blev fokus bedre, stereoperspektivet klarere, bassen strammere og diskanten mere behagelig. Så der er ingen tvivl om, at det virker. Hvis man ikke kan lide resultatet af YPAO-kalibreringen, kan man slå den fra via fjernbetjeningen og i app’en.
Enkel opsætning
For selvfølgelig er der også en app her. Yamaha har sin egen app, kaldet MusicCast, som man bruger til at tilslutte receiveren til netværket og til at styre musikken. App’en understøtter streamingtjenester som Spotify Connect, Tidal Connect, QoBuz m.fl., og det er her, man finder alle netradiostationerne. Receiveren understøtter også AirPlay 2 og multiroom-lyd.
Det største problem er at få receiveren ud af kassen, resten går som smurt. Første gang man sætter den i stikket og tænder for strømmen, er det en god idé at have downloadet MusicCast-app’en på forhånd. Det vil få receiveren til at bede om at oprette forbindelse til et netværk, og hvis man følger vejledningen i app’en, er det klaret på et par minutter. Radiostationer kan gemmes som favoritter, og når man har logget ind på sin foretrukne streamingtjeneste, er man klar til at streame musik.
Hovedparten af betjeningen er selvforklarende. Den lille OLED-skærm på forsiden holder dig orienteret om valg af kilde, eller hvem der spiller. Den og tonekontrollerne kan også slås fra for at få mindre støj i signalvejen.
Dynamisk og gennemsigtigt lydbillede
Støj var langt fra det første ord, der faldt mig ind, da jeg hørte modtageren for første gang i 2022. Den spillede på Yamahas nye NS-2000A (test kommer senere), et par gulvhøjttalere, der skulle passe godt sammen med R-N2000A. Lyden fra receiveren og højttalerne var åben, krystalklar og dynamisk. Virkelig ikke hvad man forventer af en receiver.
Det var derfor med en vis forventning, at jeg forbandt receiveren med et par Dynaudio Special Forty. Et par fremragende kompakthøjttalere, som lever deres liv koblet til en Hegel H190. En integreret forstærker, der også har streaming, og som koster det samme som Yamaha-receiveren, men har færre funktioner.
Hegel-forstærkeren har lidt flere kræfter, med en lidt mere potent dynamik, men Yamaha-receiveren er mere opløst og gennemsigtig.
Klaverklangen er varmere med Yamaha, og der er en mere fyldig klangbund på Keith Jarretts liveoptagelse Up For IT. Kontrabassen og slagtøjet er mere stramt defineret med Hegel-forstærkeren, men lyder mere nuanceret med Yamaha-receiveren
Den spiller med en autoritet, som man normalt ikke forbinder med receivere, og den er mere potent og dynamisk end Roksan Attessa Streaming Amplifier og Marantz Model 40, selv om den ligger en prisklasse under både R-N2000A og H190.
Forstærkeren blev flyttet til lytterummets Sonus faber Olympica III, og her kunne man straks konstatere, at forstærkertrinnet i receiveren ikke mangler kræfter til at drive de fire basenheder. De to effektmetere på fronten svingede hurtigt til højre, da jeg skruede op for volumen på George Bensons version af Billie’s Bounce. Det blev næsten for meget bas, ikke fordi det var for højt. Forstærkertrinnet syntes at have fuld kontrol, det lød aldrig ubehageligt eller skarpt.
Men efter YPAO-kalibreringen var der bedre balance i lydbilledet, og bassen faldt på plads og lød endnu mere defineret, strammere og bedre kontrolleret.
Receiveren minder meget om Yamaha A-S2200, som er en af de bedste integrerede enheder, vi har testet i sin klasse. Begge præsenterer vokaler med gåsehudsfremkaldende realisme; men detaljerne i lydbilledet er en anelse bedre defineret på A-S2200, som også lyder mere raffineret og gennemsigtig. Men forskellene er ikke store, og det er pointen. Yamaha-receiveren lyder så fænomenalt godt, at den faktisk kan hamle op med mange forstærkere i samme prisklasse.
Lyden fra DAB-modtageren afhænger som altid af den kvalitet, radiostationen vælger at sende med. Desværre er den deprimerende dårlig (32 til 128 kbit/s), og alt lyder fladt og komprimeret. Men netradio har meget større potentiale, og her findes der radiostationer med god lydkvalitet. Det lyder godt, men langt fra lige så godt som streaming via Wi-Fi eller Ethernet.
Pladespillerindgangen lyder til gengæld dejligt varm og åben. Nul støj og god dynamisk kontrast gør, at man får mest muligt ud af rillerne på vinylpladerne, og receiveren er et godt match til afspillere med gode MM-pickupper. Selv hovedtelefonudgangen, som ofte bliver stedmoderligt behandlet, lyder godt. Hovedtelefoner som Sennheiser HD660S2 med 300 ohm passer perfekt til receiverens hovedtelefonudgang. Lyden til højttalerne afbrydes, når stikket stikket sættes i, og lyden er lige så varm og behagelig som fra højttalerudgangen.
Konklusion
Jeg kan ikke komme i tanke om en bedre receiver end Yamaha R-N2000A. Den har det hele. Den understøtter streaming af musik i højopløst kvalitet, den har radio, netradio, HDMI til TV-lyd, DAC og digitale indgange. Selv en pladespillerindgang har den. Den er bygget til et langt liv og leverer en fantastisk lydkvalitet. Den manglende understøttelse af Roon-klient og MQA-filer er ikke et stort problem for alle og ikke noget stort minus. Men at den har lydkalibrering er et stort plus for mange. For med kalibrering kan man få endnu mere af potentialet ud af receiveren, især hvis den og højttalerne står i et rum med akustiske udfordringer. Man kan med andre ord ikke gå galt i byen med en Yamaha R-N2000A.
