TESTS Foto & Video Hi-fi Hjemmebiograf Hovedtelefoner Højttalere TV
L&B’s julekalender 2024 Deltag her!

: BenQ W1400

Stort potentiale

DLP-projektoren fra BenQ kan give glimrende billedkvalitet, men ikke før man har kalibreret den grundigt.

Af / 11/03/2015 - 05:00
BenQ W1400

Lyd & Billede mener

  • BenQ W1400 er en fleksibel projektor med imponerende lysstyrke, som giver rigtig god kontrast, selv når der er noget lys i rummet.
  • Projektoren kommer med temmelig fejljusterede farver fra fabrikken og kræver en omgang med lysmåling og kalibrering for at vise sit sande potentiale.

BenQ er ligesom Optoma en taiwansk producent, der fremstiller både computere og digitalkameraer såvel som projektorer af DLP-typen. De seneste år har BenQ haft stor succes med deres computer- og hjemmebio-projektorer, heriblandt W1300, der vandt vores seneste test i budgetklassen. Denne gang er vi gået et skridt op i pris, og storebror W1400 er et naturligt valg.

Brugervenlighed og funktioner
BenQ W1400 er en DLP-baseret projektor, der er lidt fladere og bredere end Optoma HD50. Byggekvaliteten er også lidt bedre med et tofarvet chassis, der virker mere solidt og velbygget. BenQ har ligesom Optoma mange ribber til luftcirkulation, men støjer ikke så meget, da blæserlyden har en anden, mere behagelig frekvens.

BenQ W1400 har lidt større zoomrækkevidde end Optoma, hvilket gør den i stand til at projicere et lidt større billede på kortere afstand. Den har også vertikal linsejustering (lens-shift), omend ret begrænset. W1400 skal enten stå på et bord eller monteres i loftet for at vende rigtigt i forhold til større lærreder.

Billedkvalitet
Det tager ikke lang tid at fastslå, at BenQ repræsenterer et tydeligt skridt op i billedkvalitet i forhold til Optoma HD50. Med 2200 Ansi lumen er den en veritabel lyskanon, og den har endda god kontrol over lysudslippet i mørke filmscener. Det giver billederne en kontrast, der langt overgår, hvad Optoma kan præstere.

Det ses tydeligt på en film som Transformers: Age of Extinction, hvor instruktør Michael Bay virkelig smører tykt på med kontraster og overdrevne effekter. Her er der mere smæld i det hvide, og konturer i ansigter og på objekter fremstår mere tydeligt. Den forkromede kofanger på Optimus Prime i lastbilform bliver endnu mere blank med BenQ, mens farvespillet i hans rød-blå lakerede skærme nærmest funkler.

Annonce

Helt perfekt er det ikke: Selv om farverne er meget flotte og nuancerede, opleves de som lidt for stærke lige ud af æsken. Selv en Hollywood-skuespiller som Mark Wahlberg ser lige lovlig solbrun ud. Desuden kan vi ane tendenser til moskitostøj i billedet. Det opstår sandsynligvis som et resultat af den måde, DLP-projektoren blander farverne på, og skaber lidt uro i billedet.

Kalibrering af BenQ W1400
BenQ-projektoren kommer med fuld CMS-farvekalibrering, der lader os justere farvebalance, lysstyrke og farvemætning individuelt for hver af primærfarverne. Og det har den virkelig brug for! Mens Optoma HD50 er relativt okay justeret fra fabrikken, men svær at optimere yderligere, er det stik modsatte tilfældet for BenQ.

W1400 er faktisk en af de projektorer, der har den værste farvegengivelse målt lige ud af æsken. Alt sammen på grund af nogle velmente, men helt fejlslåede justeringer fra fabrikken. Farveværdierne (R/G/B) er kun justeret ved maksimal lysintensitet, hvilket kan sammenlignes med tune en motor til kun at køre på fuld gas hele tiden – det fungerer sjældent godt i virkeligheden.

Lige ud af æsken målte vi farverne til en delta-afvigelse på 15, hvilket er skyhøjt og vidner om alt for varme farver. Heldigvis er BenQ W1400 let at kalibrere.

Vi fandt hurtigt ud af, at forudindstillingen Standard er den bedste grundindstilling at starte med. Derefter justerede vi balance, lysstyrke og farvemætning ned fra de sindssyge fabriksværdier til 50 (hvilket tilfældigvis er de standardværdier, overkommelige BenQ-projektorer som 1070 kommer med). Det gav et meget bedre udgangspunkt, og efter nogle få justeringer opnåede vi næsten snorlige målinger.

BenQ lader dig oprette to forskellige sæt brugerindstillinger (Users), men de er ikke låsbare, som bl.a. Epson tilbyder. Enhver ændring i menuen medfører nye brugerindstillinger. Desværre mistede BenQ’s projektor også alle kalibreringsdata, da vi trak stikket ud for at flytte den. Så her kan det betale sig at notere eller tage billeder af indstillingsmenuerne.

Konklusion
BenQ fortsætter med at levere projektorer med høj ydelse til prisen. W1400 byder på masser af lysstyrke og kontrast i et kompakt format, og blæserstøjen er mere behagelig end på konkurrenten fra Optoma. Billedet har som udgangspunkt lidt skæv farvebalance fra fabrikken, men kan gøres langt bedre med relativt enkle midler. Så bliver farvegengivelsen fremragende og kommer faktisk tæt på flere langt dyrere projektorer.

Også i denne test:

Epson EH-TW6600

Biografoperatøren

Epson EH-TW6600 er afgjort en af de bedste projektorer i prisklassen. Den leverer højere ydelse end konkurrenterne på en række vigtige områder.

Bedre optik og flere justeringsmuligheder gør den til en projektor for de kræsne. Epson giver det skarpeste og mest kontrastrige billede med den bedste dybdeeffekt af de tre testdeltagere.
Farvegengivelsen er ikke så lineær som på DLP-projektorerne, hverken før eller efter kalibrering. Vores testeksemplar havde en rød stribe i yderkanten af billedet.
Læs hele testen

Optoma HD50

Kompakt lyskanon

Fra Optoma kommer en lille, men effektiv biografprojektor med masser af lysstyrke.

God lysstyrke og meget jævn farvegengivelse fra fabrikken gør Optoma HD50 let at tage i brug.
Billedskarpheden er ikke den bedste, og den lette, åbne konstruktion medfører en del blæserstøj.
Læs hele testen
Audun Hage
(f. 1981): Redaktionschef. Audun blev ansat som journalist på Lyd & Billede i 2004 og har spillet en aktiv rolle i udviklingen af Lyd & Billede som magasin og website. Audun er ekstremt kvalitetsbevidst og kendt for sine kræsne ører og sit skarpe blik. Som redaktionschef holder han et vågent øje med alt, hvad journalisterne skriver. Han er også ansvarlig for Lyd & Billedes TV-tests.

Læs videre med LB+

50%

Juletilbud - 50% Rabat!

50% På LB+ Total i 1 år!

Prøv LB+ Total i 1 måned

Fuld adgang til alt indhold i 1 måned for 49 kr

LB+ Total 12 måneder

Fuld adgang til alt indhold på Lyd & Billede og L&B Home i 12 måneder

650,-
49,- / for 1 måned
108,- / mnd
Med et abonnement får du også:
  • Adgang til mere end 7.500 produkttests!
  • Store rabatter hos vores samarbejdspartnere i LB+ Fordelsklub
  • Ugentlige nyhedsbreve med seneste nyheder/li>
  • L&B TechCast – en podcast fra L&B
  • Deaktivering af annoncer
Vi har ingen bindingsperiode, du kan sige abonnementet op, når du vil.
Annonce

Ultra short-throw-projektorer – det perfekte alternativ til et kæmpe-TV?

100 tommer fra 1,5 meter!

Short-throw-projektor i luksusklassen

Rullende hjemmebiograf

Tag skærmen med dig overalt! 

Marantz' flagskib på testbænken

Præcision til fingerspidserne

Her får soundbaren klø

Marantz gi'r os en hæsblæsende oplevelse

Denon har overgået sig selv

"Usynlig" storskærm med laser

Skræmmende realistisk biografbillede