annonce
(Foto: Producent)
Desember 2017Sony HT-MT500 + 2 x SRS-ZR5

test:
Sony HT-MT500 + 2 x SRS-ZR5

Overraskende god mini

Da vi først så den lille Sony-soundbar, afskrev vi den nærmest på stedet. Men den leverer varen bedre, end vi troede.

annonce

Den lille HT-MT500 er kun halvt så bred som en almindelig soundbar. Ud over at være et godt match til små tv’er er den nem at flytte rundt på og bruge som Bluetooth-højttaler, hvis man vil det. Subwooferen er også flad nok til at kunne være under sofaen.

Ud over Bluetooth har MT500 Wi-Fi og indbygget Spotify. Streaming sker via Chromecast, men det er ikke alle apps, der virker. Bl.a. ikke Tidal.

Har du ikke brug for streaming, multirum eller baghøjttalere, som i dette tilfælde er SRS-ZR5, er HT-MT300 ellers identisk til den halve pris.

Sonys soundbar har ingen HDMI-indgange, men en HDMI-udgang, der understøtter lydretur (ARC) fra et kompatibelt tv. Hvis du har en projektor eller et ældre tv, er du henvist til den optiske digitalindgang.

Opsætning

Soundbaren og subwooferen er trådløst forbundet på forhånd. Det er en nem sag at koble dem og baghøjttalerne til hjemmenetværket med app’en Music Center og gruppere dem som ønsket. I vores tilfælde definerede vi ZR5 som baghøjttalere.

(Foto: Producent)

 

Lydkvalitet

Med subwooferen under sofaen er der en særlig Sofa Mode, som giver renere bas ved denne placering. Det virker fint, og der er bas nok til at ruske lidt i buksebenene på film. Det kilder i rumpetten, når Max’ store, dybe stemme taler helt i begyndelsen af Mad Max: Fury Road. Hvis du ikke kan lide det, kan subwooferen placeres ved soundbaren. Så er den også lettere at integrere lydmæssigt.

annonce

Der er overraskende klar lyd i stemmer, og selv om soundbaren er afsnubbet af udseende, er lydbilledet bredere, end man skulle tro. Den kan ganske vist ikke måle sig med fuldstørrelses soundbars, men langt bagud er den ikke.

annonce

Og med baghøjttalere til at trække lydbilledet bagud og udad bliver filmoplevelsen en ekstra fornøjelig affære. Lyden er naturlig og afbalanceret, ud over at den er kraftigere, end vi havde troet.

Musik fungerer også godt. Men stereolyd dekodes altid til surround, og det er ikke muligt at få ren stereo, medmindre man kobler baghøjttalerne helt fra. F.eks. ved at tage strømkablerne ud. Så kan man mærke, at soundbaren mangler lidt bredde, men tonalt fungerer det fint. Sangstemmer og strygeinstrumenter lyder godt, mens rock kan lyde lidt fladt og pjevset.

Konklusion

Anlægget fra Sony er bygget op omkring en noget bette soundbar, men derfor bør man ikke afskrive den. Med baghøjttalere lyder den overraskende stort og medrivende. Lyden er naturlig og luftig med god diktion på dialoger. Film fungerer fint, hvis du ikke forventer et lydtryk, der kan simulere jordskælv. Det får du ikke her, og til større rum bør du vælge noget andet.

annonce

Inden for dens begrænsninger lyder både film og musik fint, og vi kan godt lide, at subwooferen kan skjules under sofaen.

Prisjagt.dk er en kommerciel partner for lydogbillede.dk. De leverer opdaterede priser, prisvarsling og produktinformation.
  • HDMI: 1 x ud (ARC)
  • Digital ind: Optisk, USB-A
  • Analog ind: 3,5 mm
  • Trådløst: Wi-Fi, Bluetooth (NFC)
  • Streaming: Chromecast, Spotify, Deezer, YouTube, TuneIn
  • App-betjening: Sony Music Center
  • Subwoofer: Trådløs
  • Mål, soundbar: 50 x 6,4 x 11 cm
  • Finish: Sort
  • Web: sony.dk

Priser:

  • HT-MT500 3.740 kr.
  • 2 x SRS-ZR5 3.198 kr.

    I alt 6.938 kr.

Pris: 6938 kr
Plus Den lille soundbar lyder større, end den ser ud, og lyden er fin og afbalanceret. Et praktisk anlæg til en meget behagelig pris.
Minus Stereolyden er noget begrænset, og vi savner HDMI-indgange.
    4 soundbars med trådløse baghøjttalere
    Også i denne test:
    Samsung HW-MS760 + SWA-9000S + SWA-W700
    Gør det meste rigtigt
    Anlægget fra Samsung gør de fleste ting rigtig godt. Det har egentlig kun ét problem.
    Sonos Playbar + SUB + 2 x Play:1
    Stadig blandt de bedste
    Selv om Sonos-anlægget er ved at være oppe i årene, er det stadig en meget tryg investering.

    Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

    annonce

    Pladespiller med højttalere

    En pladespiller med forstærker og højttalere ­indbygget? Normalt opskriften på en katastrofe, men ikke her.

    7 helt trådløse hørepropper i premiumklassen

    Hvis du elsker hørepropper med god lyd, men hader ledninger, så er det nogle af de her, du skal have.

    Ny referencehøjttaler

    Tak for kaffe! Dynaudios Confidence-højttalere er usædvanlig vellykkede – og vellydende.

    Kompromisløs kompakthøjttaler

    Disse højttalere er i en klasse for sig, godt ­hjulpet af en løsning, der er lige så smart, som den er enkel.

    OLED-TV med skjulte kræfter

    Sonys nye OLED-TV kan prale af særdeles god billedkvalitet, men det ­bedste af det hele er lyden …

    Racermobil fra OnePlus og McLaren kører fra alt og alle

    OnePlus 7T Pro McLaren er blandt de første smartphones med Android 10. Men mobilen byder på flere forbedringer, som gør den endnu mere suveræn end forgængeren.

    Trådløs luksus med et væld af funktioner

    Vi får flere funktioner på tredje udgave af Sennheisers glimrende trådløse hovedtelefoner.

    Ekstremt skarp zoom

    Panasonics lysstærke Leica-zoom er den eneste af sin slags med disse egenskaber.

    Flagskib til professionelle fotografer

    Med klassens højeste opløsning er Sonys flagskib et kamera, som mange vil have, men ikke alle har brug for.

    Venligsindet vinylhøvl

    Det er ikke pladespillere, japanske TEAC er mest kendt for, men den her kan måske sætte dem på vinylkortet.