De krævende scener fra Hobbitten: Dragen Smaugs ødemark på Blu-ray gengives klart og tydeligt. Dialogerne lyder åbent og tydeligt, og klingende stål og sprøjtende ild gengives med dynamik og gnist. Bilbo Sækkers’ stemme er tydeligere ved lav volumen end med Yamaha, og Smaugs malmrøst lyder mere opløst og naturligt i basområdet.
Med velpoleret jazz i surround breder musikken sig rundt om os, og flyglet har et godt anslag, samtidig med at undertonerne gengives tydeligt. Uanset om det er stereo eller surround, og om det er klassisk, rock eller visesang, der er på programmet, så byder Pioneer på et klart og åbent lydbillede.
Effekten er helt klart godkendt, for man kan spille temmelig højt. Men VSX-924 bliver noget skarp i overtonerne, når den presses, og kan med fordel parres med højttalere med en lidt rund karakter i toppen.
Udstyr
Pioneer VSX-924 er som udgangspunkt den eneste receiver uden trådløs netværkstilkobling, men skal forbindes til hjemmenetværket med kabel. Koblet til netværket bruger du bare Spotify Connect eller AirPlay til at afspille al den musik, du vil, fra din telefon eller tablet. Internetradio er der også.
De syv HDMI 2.0 indgange understøtter 4K video-opløsning (3840 x 2160) med fuld 12 bit farvedybde (4:4:4) og 60 billeder i sekundet. Nyt er opskalering fra lavere opløsninger. Rumkorrektionen MCACC kalibrerer højttalerne automatisk til én siddeplads, og korrigerer også for faseforandringer i lyden.
Brugervenlighed
Pioneers nyeste fjernbetjenings-app, iControlAV5, giver en hel del funktioner. F.eks. at kunne flytte sig selv et par “rækker” frem eller tilbage i lydbilledet, bare med mobiltelefonen. Der er måske lidt for mange funktioner, for det tager et godt stykke tid at lære dem at kende.
Tidligere apps var måske mere overskuelige, men plus for, at man endelig kan søge i musiklister, når musik afspilles fra en netværks-harddisk (via DLNA). Alligevel er det klart mest brugervenligt at benytte tjenester som Spotify eller WiMP via AirPlay.
Brugervenligheden øges af trin-for-trin instruktioner om tilkoblinger, og hvordan knapperne på fjernbetjeningen fungerer. Men jeg synes, at app’en kunne have været mere overskuelig.
Jeg savner også direkte knapper til forskellige indstillinger af rumkorrektionen. Man kan gemme forskellige kalibreringer med og uden EQ-indstillinger, og skifte imellem dem, men så må man ind i skærmmenuen hver gang. Lidt besværligt.
En anden ting, jeg ikke kan lide, er at jeg tit og ofte finder mig selv i menuen for at lave justeringer, og hver gang forsvinder lyden fra højttalerne. Det ville være rart, hvis lyden forblev der, ikke mindst fordi det så ville være lettere at justere den i realtid.
Konklusion
Den fuldpakkede Pioneer VSX-924 er nem at sætte op takket være trin-for-trin instruktioner. Fjernbetjenings-app’en kunne have været mere overskuelig, men den fungerer. Lyden er klar og fin, især i mellemtone-området, hvor dialoger og sangstemmer befinder sig. Den kan blive lidt stresset ved høj volumen, men alt i alt en rigtig god receiver.
Også i denne test:
Onkyo TX-NR636
Atmosfærisk lyd
Onkyo varter op med et stort og luftigt lydbillede. Det er også den eneste i klassen med surround-formatet Dolby Atmos.
Sony STR-DN1050
Brugervenlig og potent
Receiveren fra Sony er let at bruge og adskiller elementerne i lydbilledet godt.
Yamaha RX-V677
Fart og tempo
Yamaha har altid ment, at det er sjovere med flere muskler i hjemmebiografen. I dette tilfælde mangler der bare en lidt mere delikat hånd.
Opsummering
Små forskelle
Surround-receiverne i denne prisklasse er blevet så fintunede, at det er svært at høre forskel på dem. Udstyrslisten er også temmelig ens. Ingen er perfekt, men én skiller sig ud.
Læs videre med LB+
Juletilbud - 50% Rabat!
50% På LB+ Total i 1 år!
Prøv LB+ Total i 1 måned
Fuld adgang til alt indhold i 1 måned for 49 kr
LB+ Total 12 måneder
Fuld adgang til alt indhold på Lyd & Billede og L&B Home i 12 måneder
- Adgang til mere end 7.500 produkttests!
- Store rabatter hos vores samarbejdspartnere i LB+ Fordelsklub
- Ugentlige nyhedsbreve med seneste nyheder/li>
- L&B TechCast – en podcast fra L&B
- Deaktivering af annoncer