Foto & Video Hi-fi Hjemmebiograf Hovedtelefoner Højttalere TV

: Optoma HD87

Optoma HD87

Skrevet af / 05/06/2011 - 18:54
Optoma HD87
Peter Gotschalk

Optoma HD87 er en DLP-projektor og har dermed en DLP-chip og et farvehjul. Denne type projektorer fylder mindre end dem, der benytter LCD-teknologien, og er kendt for at have et utrolig godt sortniveau, hvilket klart er at foretrække til hjemmebiografen. Man kan vel næsten beskrive dem som plasmaskærmen inden for projektorverdenen.

Design
Selv om Optoma HD87 med stor sandsynlighed skal hænge under loftet, er det ikke den kønneste kasse at have hængende. Skal jeg være grov, vil jeg kalde den en øjebæ. Heldigvis er det en af de mindre, hvilket taler til dens fordel. Der er ingen fysiske knapper på selve projektoren, og de hjul, der skal bruges til at indstille optikken, sidder under en klap i toppen. Der følger to fjernbetjeninger med i kassen, hvoraf den ene er en lille sag med knapbatteri, som kan sættes fast på bagsiden.

Brugervenlighed
Ligesom Sonys projektor skal objektivet på Optoma HD87 indstilles manuelt via drejbare hjul. Desværre er det begrænset, hvor meget billedet kan justeres op og ned, hvorfor den gerne skal stå så lige for lærredet som muligt. Det er muligt via menuerne at rette videre ved hjælp af keystones, men det er bestemt ikke noget, vi vil anbefale, da det forvrænger billedet. Frustrationen ved indstillingen af objektivet fortsætter desværre til menuerne, som er lige lovlig omfattende og rodede at finde rundt i. Det er desuden kun muligt at lave en enkelt brugertilpasset profil, hvilket ikke er i orden. Blæseren larmer en del, og der kommer godt med varm luft ud fra bagenden.

Billedkvalitet
Standard-indstillingerne på HD87 er ganske fornuftige, og billedet fremstår blødt og lækkert med naturtro farver. Sortniveauet er utrolig flot, og der er godt med detaljer selv i de mørke områder af billedet. Sortniveauet har dog sin pris, og DLP-teknologien plages desværre af, hvad vi kender som regnbue-effekten. Heldigvis var det ikke noget, vi bemærkede under vores test, hvilket er yderst positivt. Selv om standard-indstillingerne er gode, er det irriterende, at man kun kan oprette en enkelt brugerprofil, især når mulighederne for at finjustere farveprofiler og lignende er så omfattende som her.

Konklusion
Overordnet set er Optoma HD87 en ganske fornuftig projektor med et flot og overbevisende billede, der burde tilfredsstille de fleste. De ringe justeringsmuligheder for optikken trækker dog ned, idet det stiller store krav til det rum, projektoren skal monteres i. Larmen fra blæseren er ligeledes et irritationsmoment, man bør overveje, før man smadrer sparegrisen.

Også i denne test:

5 bioprojektorer

Skriv din kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Vil du læse hele artiklen?

Med LB+ Total får du adgang til ALT indhold på Lyd & Billede og LB Home.

Allerede abonnent? Log ind.

  • Prøv LB+ i 30 dage
    Kun 29,-

    Fornyes efter 30 dage, ingen bindingstid.

  • LB+ Total i 12 mnd
    93.25 kr/mnd

    Du sparer 312 kr

Ønsker du kun adgang til Lyd & Billede eller L&B Home?

Klik her for at bestille adgang til Lyd & Billede

Klik her for at bestille adgang til L&B Home

Præcision til fingerspidserne

Her får soundbaren klø

Marantz gi'r os en hæsblæsende oplevelse

Denon har overgået sig selv

"Usynlig" storskærm med laser

Skræmmende realistisk biografbillede

Vi tester B&O’s fedeste soundbar

Det bedste Sony-køb?

Laserskarpt biografbillede

Knivskarp 8K OLED fra LG

Devialets første soundbar på testbænken

Nu kan du få Google TV på alle dine skærme

Scroll to Top