Marantz SR7009 er bygget over samme læst som Denon AVR-X5200W og er næsten identisk indeni. Men Marantz har en joker i forforstærkertrinet, hvor der anvendes diskrete overflademonterede komponenter, som skal forbedre både hastighed og støjniveau i forhold til Denons integrerede kredsløb (IC). Marantz har også 7.1 analogindgang, hvilket Denon har ikke.
Ellers er de meget ens. Det gælder også 11 kanalers processering, understøttelse af Atmos og mulighed for Auro-3D (koster ca. 1.300 kroner ekstra).
Brugervenlighed
Marantz’ fjernbetjenings-app er den samme som Denons, hvilket betyder, at den er let at bruge, men ikke har så avancerede funktioner. Der er dog det, man har brug for i det daglige.
Opsætningen gøres på samme måde som med Denon, og et billede kommer op på skærmen, der viser, hvor hver højttaler skal tilsluttes.
Lydkvalitet
At Marantz er opgivet til færre watt end Denon, tror jeg har noget at gøre med, hvordan målingerne er lavet, da effekten opleves som identisk. Det betyder imidlertid, at heller ikke Marantz slår Onkyo, Yamaha og Pioneer på råstyrke. Men ligesom Denon tegner Marantz et vanvittig luftigt lydbillede op, og Audyssey rumkorrektionen er pinligt nøjagtig, hvad højttalerafstande angår. Hvilket giver rigtig god faserespons.
Også her sætter jeg pris på muligheden for at slukke for EQ på fronthøjttalerne, da detaljerne i toppen kan virke lidt påtrængende.
Husk, at indhold med Atmos-lydspor ikke kan gengives med Pure Direct, så Atmos-kanalerne skal processeres med Dolby Surround-funktionen.
Hvor Denon har en lidt blødere lydsignatur, opleves Marantz som noget hurtigere og med mere gnist, især i mellemtonen. De er begge rigtig gode, men klangkarakteren er noget anderledes. Luften i Atmos-lydsporet fra Transformers: Age of Extinction kommer endnu bedre frem, så der tegnes en endnu større sfære med luftig lyd op.
Den norske klassiskindspilning Magnificat på Blu-ray har Auro-3D lydspor og ikke Atmos. At receiveren skal omkalibreres, hver gang man skifter fra Atmos til Auro-3D indhold, viser hvor inkompatible disse to lydformater er, men det er da rart at have mulighed for at vælge.
Auro-3D lydsporet giver indspilningen fra Nidarosdomen en mere tydelig holografi end almindelig dts-MA 5.1 på grund af højdekanalerne. Det lyder simpelthen fabelagtigt. Et drømmeagtigt musikalsk landskab, hvor man virkelig føler, at man sidder i en boble af musik.
Musik i stereo lyder exceptionelt rent og pænt, især i Pure Direct-indstillingen. Marantz holder god kontrol, også ved forholdsvis høj volumen, men ligesom Denon er den ikke noget decibelmonster.
Konklusion
Med meget intuitive menuer og hjælp til højttaleropsætningen er brugervenligheden i top. Lyden er opløst og distinkt, og slægtskabet til Denon AVR-X5200W er umiskendeligt. Denon har en mere fyldig mellemtone, hvor Marantz er lidt mere luftig i toppen. Marantz opleves som lidt hurtigere i vendingen end Denon, men hvilken af dem man bør vælge, afhænger meget af, hvilken pris man ser dem til.
Også i denne test:
Yamaha RX-A3040
Samlet sejr
Yamaha graver guldet frem fra lydsporet, hvad enten det er film eller musik, og byder på kraft og elegance i en brugervenlig indpakning.
Denon AVR-X5200W
Meget for pengene
Testens billigste receiver har ingen problemer med at tegne et meget stort lydbillede op. Brugervenlig er den også.
Pioneer SC-LX88
Kraft og kontrol
Pioneer har måske den mest neutrale klangkarakter i klassen. Her er godt med tryk og mange funktioner.
Onkyo TX-NR3030
Voldsomt tryk på
Ingen kan hamle op med Onkyos power i hjemmebiografen. Med 11 forstærkertrin har den også fuld kraft til samtlige kanaler.
Læs videre med LB+
Juletilbud - 50% Rabat!
50% På LB+ Total i 1 år!
Prøv LB+ Total i 1 måned
Fuld adgang til alt indhold i 1 måned for 49 kr
LB+ Total 12 måneder
Fuld adgang til alt indhold på Lyd & Billede og L&B Home i 12 måneder
- Adgang til mere end 7.500 produkttests!
- Store rabatter hos vores samarbejdspartnere i LB+ Fordelsklub
- Ugentlige nyhedsbreve med seneste nyheder/li>
- L&B TechCast – en podcast fra L&B
- Deaktivering af annoncer