Mens de konkurrerende receivere kan tilkobles fire Atmos-højttalere plus syv almindelige højttalere (forudsat ekstra effektforstærker), er Pioneer SC-LX88 begrænset til to plus syv eller fire plus fem.
Bluetooth er indbygget med aptX-understøttelse for bedre lyd, det samme er Wi-Fi. Højopløste musikfiler kan afspilles via hjemmenetværket (DLNA), og hvis du har DSD-filer, kan de afspilles fra pc eller Mac via USB-indgangen. AirPlay og Spotify Connect er der også for lettest mulig adgang til musikken.
Brugervenlighed
Betjenings-app’en iControlAV5 giver adgang til alle funktioner. På en smartphone må man arbejde i mange lag, mens skærmstørrelsen på iPad er godt udnyttet til at give bedre overblik. Men jeg fatter ikke, hvorfor nogle funktioner har animerede knapper, der bevæger sig hele tiden. Man kan låse dem, men som udgangspunkt danser de rundt på skærmen!
Opkobling går legende let med en trin-for-trin grafisk brugervejledning indbygget i receiveren, som du kan tilgå direkte via browseren på din computer.
Autokalibrering af højttalerne korrigerer for både lydniveau, afstand, delefrekvens, indbyrdes fase og stående lydbølger.
Lydkvalitet
Dynamikken er glimrende. Her brager det løs med fuld kontrol i alle kanaler! Dialoger på film er distinkte, og lydlandskabet omslutter os. Når en helikopter svæver over en majsmark på Atmos-lydsporet til Transformers: Age of Extinction, kan man nærmest mærke rotoren over hovedet.
Et 5.1 setup med fire Atmos-kanaler giver en mere jævn og rumlig gengivelse end et 7.1 setup med to Atmos-kanaler. Det havde været endnu mere omsluttende med 7.1 og fire loftshøjttalere, men det understøtter processoren ikke.
Øges volumen for meget, bliver det lidt skarpt, så hvis du insisterer på at køre for fuld udblæsning i længere tid ad gangen, findes der mere behagelige alternativer.
Musik i surround er forførende. Den norske klassiskudgivelse Magnificat på Blu-ray flytter klangen fra Trondheims domkirke ind i testrummet på overbevisende vis. Det lyder mest opløst og rent i Pure Direct-indstillingen. Sæt den f.eks. til Dolby Surround, og loftshøjttalerne aktiveres. Så bliver det mere omkransende, men også lidt mere diffust, da indspilningen ikke har Atmos-lydspor. Den har dog Auro-3D, men det understøtter receiveren ikke.
Musik i stereo gengives med en fin, stram bas, og uanset musikstil følger den klare, tydelige mellemtonegengivelse godt med. Men der er ingen tilsat blødhed og varme her: Lyden er stram, pågående og analytisk.
Konklusion
Pioneer SC-LX88 tegner et åbent lydbillede op med klare dialoger og sangstemmer. Her er glimrende dynamisk kontrast, og Dolby Atmos løfter det hele yderligere med mere omkransende lyd fra oven. Vi kunne dog have ønsket os et par Atmos-kanaler mere.
Ellers er der godt med funktioner og brugsområder, fra streaming til netværksbetjening, alt sammen i en brugervenlig indpakning. Fjernbetjenings-app’en iControlAV5 har mange funktioner, som man får det bedste overblik over på en iPad.
Også i denne test:
Yamaha RX-A3040
Samlet sejr
Yamaha graver guldet frem fra lydsporet, hvad enten det er film eller musik, og byder på kraft og elegance i en brugervenlig indpakning.
Denon AVR-X5200W
Meget for pengene
Testens billigste receiver har ingen problemer med at tegne et meget stort lydbillede op. Brugervenlig er den også.
Marantz SR7009
Forfinet nydelse
Marantz laves på samme platform som Denon. Men der er gjort noget ekstra for at få endnu renere lyd.
Onkyo TX-NR3030
Voldsomt tryk på
Ingen kan hamle op med Onkyos power i hjemmebiografen. Med 11 forstærkertrin har den også fuld kraft til samtlige kanaler.
Læs videre med LB+
Juletilbud - 50% Rabat!
50% På LB+ Total i 1 år!
Prøv LB+ Total i 1 måned
Fuld adgang til alt indhold i 1 måned for 49 kr
LB+ Total 12 måneder
Fuld adgang til alt indhold på Lyd & Billede og L&B Home i 12 måneder
- Adgang til mere end 7.500 produkttests!
- Store rabatter hos vores samarbejdspartnere i LB+ Fordelsklub
- Ugentlige nyhedsbreve med seneste nyheder/li>
- L&B TechCast – en podcast fra L&B
- Deaktivering af annoncer