Det er ikke uden grund, at nogle vælger at bygge et separat rum til film- og musikoplevelserne. Du er nødt til at opleve det for at forstå, hvor fedt det kan være! Men du behøver ikke at bygge om for at få ægte biograflyd derhjemme. Med ordentlig forstærkerkraft kombineret med en god højttalerpakke kan du sagtens få heftige biografoplevelser i din dagligstue.

Sammen med billedkvaliteten fra ​​en god storskærm eller projektor er vejen til hjemmebio-himlen kort, hvis du smider små ti tusind kroner på bordet for en ordentlig surround-receiver.

Markedets billigste receivere kan give okay filmoplevelser ved moderat lydniveau og er et stort skridt op fra fladskærmens indbyggede højttalere. Men jo mere man ofrer på forstærkeren, jo renere og mere heftig lyd får man også. En receiver til ti tusind kroner kan give seje film- og musikoplevelser i selv et temmelig stort rum, og kan også drive ganske dyre højttalere uden at gøre dem til skamme.

Billigere receivere kan også give anstændig lyd, men kommer aldrig tilstrækkelig tæt på den musikalske kerne for dem, der kan lide bare at sidde og nyde musik i længere tid ad gangen.

Endnu dyrere receivere har mere af det hele: Endnu bedre processering og flere kræfter, men selv små forbedringer koster meget. Der er dog en magisk grænse omkring 10.000 kroner, hvor de bedste receivere giver så meget af totaloplevelsen med både film og musik, at det i mange tilfælde kan være mere fornuftigt at opgradere til bedre højttalere end at købe en endnu dyrere receiver.

Autokalibrering og rumkorrektion
For at få mest muligt ud af lyden derhjemme er alle receiverne i denne test udstyret med målemikrofon. Den placeres i ørehøjde ved siddepladsen, og så er det bare at aktivere receiverens auto-opsætning. Den kan hedde noget forskelligt afhængigt af producent, men den gør altid det samme: Måler og kalibrerer for afstand til hver højttaler, volumen og delefrekvens mellem højttalere og subwoofer. Desuden tjekkes den tonale balance fra højttalersystemet (gælder ikke NAD T757v2), og de nødvendige justeringer laves, så det kan lyde så korrekt som muligt i det rum, hvor anlægget står.

Det vil være forskelligt fra receiver til receiver, hvor nøjagtigt dette gøres. Nogle vil også kontrollere faseresponsen fra højttalerne og korrigere for stående lydbølger i basområdet for at forhindre, at bassen bliver for blød i et dårligt rum. Men for meget korrektion kan også berøve lydbilledet ​​varme og magi, så det kan være nødvendigt at lave manuelle justeringer bagefter.

Højdekanaler
Receiverne i testen er af typen syvkanals. Det betyder, at op til syv højttalere kan drives samtidig ud over en eller to subwoofer-kanaler (LFE). Det giver mulighed for en typisk 5.1-opsætning med ekstra forstærkerkraft til fronthøjttalerne (bi-amping) eller at koble et ekstra par baghøjttalere på for at få et mere omsluttende lydlandskab. Eller montere et par små højttalere nær loftet over fronthøjttalerne for at trække lydbilledet op i højden.

Alle testens receivere undtagen NAD har mulighed for højdekanaler.

3D og 4K
Alle nye receivere er kompatible med 3D Blu-ray-afspillere og kan sende signalet uforandret videre til tv-skærm eller projektor. De kan også håndtere fremtidens HD-videoformat, nemlig 4K eller UHD (gælder ikke NAD), der har fire gange så mange pixels som 1080p – det, vi kender som fuld HD.

Streaming
Netværks-streaming bliver mere og mere almindeligt, i takt med at cd-salget styrtdykker. Med disse receivere (igen med undtagelse af NAD) kan man streame musik direkte fra computeren via DLNA, forudsat at de er koblet til samme netværk. Afhængigt af filformat og bit-rate kan du få rigtig god lydkvalitet fra din digitale musiksamling.

Hvis du er vant til at spille musik fra din computer, vil du finde funktionen i ​​de fleste receivere lidt mangelfuld. F.eks. kan man ikke lave spillelister. For at bøde på den lidt for simple musik-streaming har flere og flere producenter udstyret deres receivere med AirPlay, som trådløst forbinder din Apple iDims til receiveren (eller en pc/Mac med iTunes). Nogle har også tjenester som Spotify integreret i receiverens menusystem, så man kan søge efter musik og afspille spillelister direkte fra receiveren uden at have en computer i nærheden. Det er noget begrænset i forhold til, hvad man er vant til med computeren, men kan være en fin funktion.

Alle receiverne har også internetradio. Stadig bortset fra NAD T757v2.

Watt og watt …
Vi har anført den effekt, producenterne har opgivet i 8 ohm. Dermed ikke sagt, at det er den reelle effekt. Nogle tager effekten fra én kanal og ganger den med syv, andre opgiver effekten med to kanaler drevet samtidig, og kun NAD har opgivet effekten med alle kanaler drevet samtidig (7 x 60 watt). Derfor er det svært at vide, hvad den reelle effekt er.

Det gælder om ikke at stirre sig blind på den effekt, der står på papiret, men prøve at høre selv.

Sådan testede vi
Vi leder efter den receiver, der giver den bedste samlede oplevelse. Det betyder, at lydkvaliteten især er vigtig, både i surround og stereo. Men funktionalitet er også væsentligt, såsom netværks-streaming. Hvor let produktet er i brug, betyder også en del, og her spiller det ind, om receiveren kan styres via smartphone eller tablet. Det kan de fleste i testen, dog ikke med lige heldigt resultat.

For at kunne vurdere receiverne bedst muligt er det vigtigt med højtalere, som kan afsløre lyden. Vi har for nylig udbygget vores testrum efter specifikationer for vores 7.1 reference THX-system fra Procella. Højttalersystemet – som koster mere end 150.000 kroner – bruges til at teste både film og musik i surround. Højttalerne er letdrevne og kan drives med selv billige forstærkere, men de er også gode til at afsløre forskelle mellem dem.

Desuden testede vi i stereo med de prismæssigt mere passende Monitor Audio Bronze BX5 til 6.000 kroner pr. par.