Pioneers receiver er bygget over samme læst som Onkyo TX-RZ810 (de to firmaer har fælles ejerskab og ditto fabrikker). Det betyder masser af muskelkraft plus klargøring til betjening over netværket med professionelle styringssystemer som Crestron og Control4.

I modsætning til TX-RZ810 er Pioneer SC-LX501 dog ikke THX-certificeret. Det er nok et økonomisk valg ikke at betale for specificeringen, da receiveren ellers følger Onkyos specifikationer næsten til punkt og prikke. Bortset fra multikanal forforstærkerudgang, som skammeligt nok mangler.

På den positive side har Pioneer i løbet af testperioden valgt at nedsætte den vejledende udsalgspris fra 11.000 til 10.000 kroner, så her får du potentielt mere for pengene.

Multirumsfunktion i form af FireConnect fra Blackfire skulle have været på plads, men er blevet forsinket. Vi har derfor ikke fået testet det. Trådløs streaming kan i stedet ske via AirPlay eller Bluetooth, og højopløst musik kan streames via netværk eller fra USB-hukommelse.

Brugervenlighed
Pioneers skærmmenu er overskuelig ligesom Onkyos. Men højttalerkalibreringen og rumkorrektionen er anderledes. Pioneer tvinger mærkeligt nok alle højttalere i systemet til samme delefrekvens. For os er det et problem, da vores loftshøjttalerne bør deles ved 120 Hz, mens resten deles ved 80 Hz.

Mobil-app’en Pioneer Remote App gør det nemt at streame musik over netværket, og den er klargjort til multirum, hvor man kan navngive produkterne efter rum.

Lydkvalitet
Erfaringsmæssigt er Pioneers MCACC-rumkorrektion en tand skarpere end Onkyos. Derfor er det overraskende at konstatere, at lyden fra Pioneer er mere spids efter den automatiske korrektion.

Tidligere kunne man vælge, om lyden skulle kalibreres fladt for alle kanaler, om lyden fra frontkanalerne skulle diktere resten af højttalerne, eller om man ville matche højttalerne parvis. Det lader til at være fjernet; her er det alt eller intet. I Pure Direct-tilstand lyder det langt bedre, helt på højde med Onkyo.

Der er ikke helt den samme sammenhængende boble af lyd i Pure Direct, da lyden fra hver højttaler opfører sig noget anderledes i rummet, så det ikke bliver helt så sømløst. Men det er nu godt alligevel, og Atmos-lydsporet på Deadpool kommer godt frem. Det åbner sig fint over vores hoveder, når både kugler og biler (!) flyver gennem luften.

Der er godt med kraft, så eksplosioner og andre høje lyde gengives med knald på, mens dialogerne har en fin, majestætisk klang over sig. Den har måske ikke helt så meget “hår på brystet” som Onkyo, men vi savner egentlig ikke noget. Bortset fra at vi gerne ville have haft fire bagkanaler med Dolby Atmos, som kræver ni kanaler i alt, ikke syv som her.

På sit bedste lyder Pioneer fint og åbent med både film og musik, og der er kraft nok til det meste. Der er ikke helt samme punch og brunst som med Onkyo, men næsten.

Også i denne test: