TESTS Foto & Video Hi-fi Hjemmebiograf Hovedtelefoner Højttalere TV
L&B’s julekalender 2024 Deltag her!

: Acer H7532BD

En positiv overraskelse

Acer er ikke ligefrem kendt for deres hjemmeprojektorer. Derfor kom det bag på os, at denne model er rigtig god.

Af / 04/02/2014 - 10:36
Acer H7532BD

Lyd & Billede mener

  • God lysstyrke og et mørkt sortniveau sørger for, at billedet står godt på lærredet. Her er meget lidt billedstøj, billederne er skarpe, og farverne flotte med fin mætning. Rigtig god billedkvalitet!
  • Blæseren forstyrrer. Projektoren leverer ikke det bedste billede lige ud af æsken, men kræver lidt justering. Fjernbetjeningen har ikke oplyste knapper.

Menuen er overskuelig nok, med flere indstillingsmuligheder. Primær- og sekundærfarver kan justeres for mætning, lysstyrke og balance. Personligt kan jeg ikke lide, at man bekræfter valg med højre piletast i stedet for Enter-knappen i midten, men det er nok et tilvænningsspørgsmål.

Automatisk Keystone-korrektion justerer billedet, hvis projektoren lodret er vinklet skævt i forhold til lærredet. Men det er bedre at vinkle projektoren rigtigt og undgå Keystone.

Eco-lampetilstand og Movie-indstilling fungerer bedst i mørke rum. Justering af lysstyrke og kontrast er nødvendigt, da billedet er temmelig blegt lige ud af æsken. Sæt Brightness til 43 og Contrast til 58.

Projektoren har den mest hørbare blæser i testen, fordi den støjer i et mere hørbart frekvensområde.

Billedkvalitet
Testens næsthøjeste lysstyrke kombineret med et mørkt sortniveau sikrer billeder med smæld i.

Annonce

Der er meget lidt støj i billedet og jævne graderinger. Det ses især på skyer mod himlen, der har flere lysnuancer med Acer end med næsten alle de andre projektorer i testen. De flotte galakser i dokumentarfilmen Wonders of the Universe har masser af detaljer. Og der er ingen kunstigt tilføjede artefakter, såsom en skinnende sol, der med InFocus får en kunstig ring omkring sig. Der mangler bare lidt mere pang i blå, så en blå himmel bliver netop dét.

Farvegengivelsen er god, og ansigter er neutrale med fin farvemætning og god skarphed.

Med fuldt blus på lampen har Acer lavere lysstyrke end de andre, når de er på maks. Til gengæld holder Acer bedre farvemætning end både Vivitek, InFocus og Optoma.

Også i denne test:

BenQ W1300

Mageløst billede

Klassens bedste DLP-projektor giver skarpe, farverige billeder. Kontrasten er i top, og billedet er nærmest støjfrit.

Det bælgmørke sortniveau kombineret med god lysstyrke giver klassens bedste kontrast. Farvemætning i topklasse og næsten totalt fravær af billedstøj betyder super billedkvalitet! Desuden testens eneste projektor med linsevinkling.
Den blå farve er noget overdrevet lige ud af æsken.
Læs hele testen

Epson EH-TW5200

Bedst i dagslys

Testens eneste LCD-projektor har knald på farverne og fungerer lige så godt i dagslys som om aftenen.

Ingen i prisklassen er i nærheden af disse farver, især ved maksimal lampestyrke. Måske klassens bedste dagslysprojektor.
Sortniveauet er for lyst. Mørke scener bliver blege og uinteressante. Fjernbetjeningen har ikke oplyste knapper.
Læs hele testen

Optoma HD131Xe

Helt fin

Testens billigste projektor kræver næsten ingen billedjustering. Farverne er gode, men der er en del billedstøj.

Farvegengivelsen er neutral med god mætning, som giver et naturligt og flot billede. Ansigter er hverken sygeligt bleg eller rødvinsrøde. Et par 3D-briller medfølger.
Billedet lider af noget støj, især i overgange fra mørkt til lyst. Lysstyrken i Eco-tilstand kunne være bedre. På nattehimlen skinner stjernerne ikke helt, som vi kunne tænke os, og sort kunne være mere sort.
Læs hele testen

InFocus IN3128HD

Ekstrem lysstyrke

Testens mest lysstærke projektor er efterfølger til en tidligere testvinder. Desværre er øget lysstyrke gået ud over billedkvaliteten.

Projektoren er meget lysstærk, hvilket især er en fordel i lysere rum. En ganske effektiv zoom giver mere fleksibilitet mht. afstand til lærredet.
Projektoren har lejlighedsvis rigtig meget billedstøj. Det er ret irriterende og ødelægger desværre filmoplevelsen.
Læs hele testen

Vivitek H1180HD

Meget lys, lidt varme

Trods talrige indstillingsparametre kommer Vivitek aldrig helt i mål med billedkvaliteten.

Sortniveauet er mørkt, og lysstyrken god, hvilket giver billedet god kontrast. Desuden er der kun lidt billedstøj, uden irriterende distraktioner. Også plus for gode indstillingsmuligheder.
Desværre er farvemætningen ikke godkendt. Farverne er falmede, og ansigter ser unaturligt blege ud.
Læs hele testen
Geir Gråbein Nordby
(f. 1978): Journalist. Gråbein har aldrig haft et fuldtidsjob, før han kom til Lyd & Billede. Her har han til gengæld været næsten halvdelen af sit liv, siden han i 2001 sendte en jobansøgning til den forkerte adresse (han ville egentlig søge job i et lydstudie af samme navn). Gråbeins ekspertise er hovedsagelig inden for hi-fi, hovedtelefoner og hjemmebiograf, men det sker, at han brillerer på andre områder.

Skriv din kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Ultra short-throw-projektorer – det perfekte alternativ til et kæmpe-TV?

100 tommer fra 1,5 meter!

Short-throw-projektor i luksusklassen

Rullende hjemmebiograf

Tag skærmen med dig overalt! 

Marantz' flagskib på testbænken

Præcision til fingerspidserne

Her får soundbaren klø

Marantz gi'r os en hæsblæsende oplevelse

Denon har overgået sig selv

"Usynlig" storskærm med laser

Skræmmende realistisk biografbillede