Epsons projektor har en simpel menu, der kan tale dansk, men personligt foretrækker jeg engelsk pga. nogle lidt underlige oversættelser indimellem.
Hver farve kan justeres individuelt for både lysstyrke, tone og mætning. Fjernbetjeningen er okay, men mangler oplyste knapper samt direkte knapper til lysstyrke og kontrast.
Fordi LCD-projektorer ikke har et farvehjul med hvidt segment, men laver hvid ved at blande alle farver, er lysstyrken i hvid som når lysstyrken i hver farve lægges sammen. Det giver højere farvemætning end tilsvarende prissatte DLP-projektorer. Farvebalancen har man derimod ingen garanti for.
Billedkvalitet
Farvebalancen er bedst i Cinema-tilstand. Det er ordentlig tryk på farverne, uden at de er overdrevne. Ansigter gengives med neutral hudfarve og en frisk glød. Skarpheden på skægstubbe er ikke helt på niveau med de skarpeste, men absolut godkendt.
Hvidt lys er ikke det kraftigste i testen, men lysstyrken i farver er så meget desto højere. Skift til fuld lampekraft, og Epson har pludselig det næstlyseste hvide lys – også ved fuld farvemætning. Hvis jeg skulle vælge en ren dagslysprojektor, ville det blive den her.
Desværre har Epson testens blegeste sortniveau. Stjernehimlen er grå og flad, og selv ikke fuld lampestyrke kan skjule det. Det er derfor ikke en projektor til dystre film som Batman, Terminator eller Alien. Men dagslysscener ser rigtig godt ud. Man kan få bedre sortniveau ved at aktivere dynamisk iris, men selv foretrækker jeg den deaktiveret.
Et plus ved LCD-teknologien er, at man slipper for regnbueeffekten fra DLP, og øjnene slapper gerne mere af.
Også i denne test:
BenQ W1300
Mageløst billede
Klassens bedste DLP-projektor giver skarpe, farverige billeder. Kontrasten er i top, og billedet er nærmest støjfrit.
Acer H7532BD
En positiv overraskelse
Acer er ikke ligefrem kendt for deres hjemmeprojektorer. Derfor kom det bag på os, at denne model er rigtig god.
Optoma HD131Xe
Helt fin
Testens billigste projektor kræver næsten ingen billedjustering. Farverne er gode, men der er en del billedstøj.
InFocus IN3128HD
Ekstrem lysstyrke
Testens mest lysstærke projektor er efterfølger til en tidligere testvinder. Desværre er øget lysstyrke gået ud over billedkvaliteten.
Vivitek H1180HD
Meget lys, lidt varme
Trods talrige indstillingsparametre kommer Vivitek aldrig helt i mål med billedkvaliteten.
Læs videre med LB+
Juletilbud - 50% Rabat!
50% På LB+ Total i 1 år!
Prøv LB+ Total i 1 måned
Fuld adgang til alt indhold i 1 måned for 49 kr
LB+ Total 12 måneder
Fuld adgang til alt indhold på Lyd & Billede og L&B Home i 12 måneder
- Adgang til mere end 7.500 produkttests!
- Store rabatter hos vores samarbejdspartnere i LB+ Fordelsklub
- Ugentlige nyhedsbreve med seneste nyheder/li>
- L&B TechCast – en podcast fra L&B
- Deaktivering af annoncer