TESTS Foto & Video Hi-fi Hjemmebiograf Hovedtelefoner Højttalere TV
L&B’s julekalender 2024 Deltag her!

: InFocus IN3128HD

Ekstrem lysstyrke

Testens mest lysstærke projektor er efterfølger til en tidligere testvinder. Desværre er øget lysstyrke gået ud over billedkvaliteten.

Af / 04/02/2014 - 10:31
InFocus IN3128HD

Lyd & Billede mener

  • Projektoren er meget lysstærk, hvilket især er en fordel i lysere rum. En ganske effektiv zoom giver mere fleksibilitet mht. afstand til lærredet.
  • Projektoren har lejlighedsvis rigtig meget billedstøj. Det er ret irriterende og ødelægger desværre filmoplevelsen.

InFocus IN3128HD er testens eneste projektor uden 3D-understøttelse. Den er beregnet til at blive sat op næsten uden justering. Her er nemlig ingen farveindstilling, kun forhåndsindstillinger. Ikke engang skarpheden kan justeres, men kontrast og lysstyrke kan, gudskelov.

Fjernbetjeningen er irriterende lille og uden oplyste knapper. Direkte knapper til kontrast og lysstyrke savnes også. Blæseren kan høres, uden at det er voldsomt belastende.

Zoomen har en god rækkevidde, hvilket giver fleksibilitet ved opsætning.

Billedkvalitet
I mørke rum giver Eco-tilstand og farveindstillingen Film med farvetemperaturen Warm det bedste billede.

Sortniveauet er lidt mere gråt end de bedste, men det opvejes af den ekstreme lysstyrke. I Eco-tilstand er den lysere end alle de andre på fuld styrke. Og lysstyrken øges yderligere 20 procent med lampen på fuld kraft. Det gør, at InFocus er den letteste at se i dagslys.

Annonce

Heller ikke denne projektor har særlig mættede farver, men de er ikke så blege som med Vivitek. Bortset fra blå, der mangler lidt kraft, så en blå himmel ser mere grå ud, end den burde.

Det er dog billedstøjen, der er InFocus’ akilleshæl. Der er undertiden rigtig meget moskitostøj i billedet. Ansigter på film bærer præg af meget støj, og det samme gør f.eks. galakser mod det sorte rum i BBC’s Wonders of the Universe på Blu-ray. Det er skuffende, for forgængeren havde slet ikke så meget ​​billedstøj. Det skyldes sandsynligvis den højere lysstyrke.

Med lampen og lysstyrken på fuld bliver billedet endnu lysere og mere blændende, men får også tilsvarende mere støj.

Også i denne test:

BenQ W1300

Mageløst billede

Klassens bedste DLP-projektor giver skarpe, farverige billeder. Kontrasten er i top, og billedet er nærmest støjfrit.

Det bælgmørke sortniveau kombineret med god lysstyrke giver klassens bedste kontrast. Farvemætning i topklasse og næsten totalt fravær af billedstøj betyder super billedkvalitet! Desuden testens eneste projektor med linsevinkling.
Den blå farve er noget overdrevet lige ud af æsken.
Læs hele testen

Epson EH-TW5200

Bedst i dagslys

Testens eneste LCD-projektor har knald på farverne og fungerer lige så godt i dagslys som om aftenen.

Ingen i prisklassen er i nærheden af disse farver, især ved maksimal lampestyrke. Måske klassens bedste dagslysprojektor.
Sortniveauet er for lyst. Mørke scener bliver blege og uinteressante. Fjernbetjeningen har ikke oplyste knapper.
Læs hele testen

Acer H7532BD

En positiv overraskelse

Acer er ikke ligefrem kendt for deres hjemmeprojektorer. Derfor kom det bag på os, at denne model er rigtig god.

God lysstyrke og et mørkt sortniveau sørger for, at billedet står godt på lærredet. Her er meget lidt billedstøj, billederne er skarpe, og farverne flotte med fin mætning. Rigtig god billedkvalitet!
Blæseren forstyrrer. Projektoren leverer ikke det bedste billede lige ud af æsken, men kræver lidt justering. Fjernbetjeningen har ikke oplyste knapper.
Læs hele testen

Optoma HD131Xe

Helt fin

Testens billigste projektor kræver næsten ingen billedjustering. Farverne er gode, men der er en del billedstøj.

Farvegengivelsen er neutral med god mætning, som giver et naturligt og flot billede. Ansigter er hverken sygeligt bleg eller rødvinsrøde. Et par 3D-briller medfølger.
Billedet lider af noget støj, især i overgange fra mørkt til lyst. Lysstyrken i Eco-tilstand kunne være bedre. På nattehimlen skinner stjernerne ikke helt, som vi kunne tænke os, og sort kunne være mere sort.
Læs hele testen

Vivitek H1180HD

Meget lys, lidt varme

Trods talrige indstillingsparametre kommer Vivitek aldrig helt i mål med billedkvaliteten.

Sortniveauet er mørkt, og lysstyrken god, hvilket giver billedet god kontrast. Desuden er der kun lidt billedstøj, uden irriterende distraktioner. Også plus for gode indstillingsmuligheder.
Desværre er farvemætningen ikke godkendt. Farverne er falmede, og ansigter ser unaturligt blege ud.
Læs hele testen
Geir Gråbein Nordby
(f. 1978): Journalist. Gråbein har aldrig haft et fuldtidsjob, før han kom til Lyd & Billede. Her har han til gengæld været næsten halvdelen af sit liv, siden han i 2001 sendte en jobansøgning til den forkerte adresse (han ville egentlig søge job i et lydstudie af samme navn). Gråbeins ekspertise er hovedsagelig inden for hi-fi, hovedtelefoner og hjemmebiograf, men det sker, at han brillerer på andre områder.

Skriv din kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Læs videre med LB+

50%

Juletilbud - 50% Rabat!

50% På LB+ Total i 1 år!

Prøv LB+ Total i 1 måned

Fuld adgang til alt indhold i 1 måned for 49 kr

LB+ Total 12 måneder

Fuld adgang til alt indhold på Lyd & Billede og L&B Home i 12 måneder

650,-
49,- / for 1 måned
108,- / mnd
Med et abonnement får du også:
  • Adgang til mere end 7.500 produkttests!
  • Store rabatter hos vores samarbejdspartnere i LB+ Fordelsklub
  • Ugentlige nyhedsbreve med seneste nyheder/li>
  • L&B TechCast – en podcast fra L&B
  • Deaktivering af annoncer
Vi har ingen bindingsperiode, du kan sige abonnementet op, når du vil.
Annonce

Ultra short-throw-projektorer – det perfekte alternativ til et kæmpe-TV?

100 tommer fra 1,5 meter!

Short-throw-projektor i luksusklassen

Rullende hjemmebiograf

Tag skærmen med dig overalt! 

Marantz' flagskib på testbænken

Præcision til fingerspidserne

Her får soundbaren klø

Marantz gi'r os en hæsblæsende oplevelse

Denon har overgået sig selv

"Usynlig" storskærm med laser

Skræmmende realistisk biografbillede