Soundbaren fra Philips er blandt de mest komplette i sin prisklasse, med indbygget 3D Blu-ray, iPod docking, netværks-funktionalitet med internetradio og fjernbetjening fra mobile enheder. Trådløs subwoofer er også på plads, der gør det let at placere subwooferen, som det passer dig.

Trådløs netværkstilslutning betyder streaming af musik og video fra netværks-harddisk, og Smart TV-menuen giver bl.a. adgang til videotjenesten YouTube og billedtjenesten Picasa. Men ingen abonnementstjenester som Spotify eller Netflix.

Soundbaren har noget blæserstøj, men ikke mere, end de fleste billige lydanlæg med Blu-ray har. Billedkvaliteten er lige så knivskarp som med andre Blu-ray-afspillere, og jeg kan lide, at en film genoptages fra sidst sete position, selv efter at disc’en har været ude af afspilleren i mellemtiden.

Lydkvalitet
Med surround-modus aktiveret på film giver Philips’ soundbar et lydbillede, som er fysisk bredere end soundbaren, og selv om det langtfra er ægte surround-lyd, vi får, er lydlandskabet stort og åbent.

Diskantområdet er mere distinkt end hos JBL, hvilket gør overtonerne klirrende som stål, så dialoger og hvad der måtte være kommer tydeligere frem og skinner mere i toppen. Lydbilledet er væsentlig bredere end med JBL.

Subwooferen giver en saftig bas og et godt fundament. Men den er ikke lige så kontrolleret som JBL og flader tidligere ud, når eksplosioner smælder på skærmen.

Det største ankepunkt ved lyden fra Philips er den tynde mellemtone. Dialoger får ikke den energi, de bør i mellemregisteret, og specielt kvindestemmer bliver tyndere, end de skal. Dybere manderøster lyder lidt skævt, med meget energi i basområdet og meget i overtonerne, men for lidt tryk i midten. Det gør også, at bastonerne fra subwooferen ikke er så godt integreret med resten af lydbilledet, som vi kunne ønske.

Musik i stereo fungerer rimeligt, hvis du slukker for surround-effekten. Men her er mellemtone-området måske endnu vigtigere, så lydoplevelsen bliver noget mangelfuld.

Også i denne test: