Elektronikken i dette Samsung-anlæg har noget så specielt som rør i forforstærkertrinet for at give en varmere og mere behagelig klang. Det afgiver også mere fysisk varme, hvilket Samsung kompenserer for med en blæser. Den kan høres, når man spiller lavt, og det samme kan drivværket, der afgiver noget mekanisk støj. Men anlægget skiller sig ikke ud fra surround-anlæggene fra Sony og LG, hvad det angår.
Højttalerne kalibreres nemt med den medfølgende målemikrofon. Placér den i ørehøjde i siddeposition og kør kalibreringen. Den trådløse forstærker til baghøjttalerne synkroniseres automatisk med hovedenheden; manuel parring er ikke nødvendigt.
Trådløs netværkstilslutning giver adgang til Samsungs Smart TV-portal, hvor du kan streame musik og video, og også få adgang til videotjenesten Netflix. Det, Samsung mangler, er en fjernbetjenings-app til smartphone og tablet. Forhåbentlig arbejder de på det.
Billedkvaliteten på Blu-ray er – som med de andre Blu-ray-afspillere – den fra dvd overlegen og langt bedre end almindelige HD tv-kanaler. Blu-ray er både skarpere og med langt flere detaljer i skyggeområder på grund af en mere opløst gråtoneskala.
Lydkvalitet
Lyden fra Samsung-anlægget er væsentlig renere og klarere end fra Sony BDV-N790W og LG BH9520TWN. Mellemtonegengivelsen er mere åben, hvilket gør sangstemmer større. Diskantgengivelsen er også luftigere, hvilket giver en større overtonestruktur og tilfører musikken luft. Bare hør på, hvor meget mere cymbaler skinner end med Sony og LG! Bassen er ikke lige taktfast, men tonekvaliteten er bedre hos Samsung. Alligevel er det her et udpræget rockanlæg, og opløsningen er ikke i klasse med stereoanlægget Denon Ceol Piccolo eller Dali Zensor 1.
Lyden fra film gengives med renere og mere opløste dialoger end fra de andre surround-anlæg. Og jern klirrer som netop det uden at blive skærende af den grund. Der er bedre dynamik her, hvilket gør kontrasten mellem stille og stærke partier mere markant. Samsung-anlægget er kort og godt bedst blandt surround-anlæggene.
Også i denne test:
JBL Cinema SB400
En rigtig sej fyr
Sine begrænsninger til trods er JBL Cinema SB400 en fiks, billig soundbar, som lyder ret så barskt.
LG BH9520TWN
Ikke godt nok
Hold fast, det er nogle store højttalere! Det kan have sine fordele, men i dette tilfælde er det faktisk en ulempe.
Philips HTB5150D
En soundbar med alt
Få andre kan skilte med en soundbar med indbygget Blu-ray-afspiller og trådløs netværks-funktionalitet til denne pris.
Bose CineMate II GS
Når størrelsen må vige
Bose CineMate II GS er et kompakt lydanlæg til en rimelig pris og desuden meget simpelt i brug.
Denon Ceol Piccolo og Dali Zensor 1
Ægte hi-fi
Dette anlæg er for dig, som synes, at musikken er det allervigtigste.
Sony BDV-N790W
Kompakt surround
Surround-anlægget fra Sony er kompakt og let at placere.
Læs videre med LB+
Juletilbud - 50% Rabat!
50% På LB+ Total i 1 år!
Prøv LB+ Total i 1 måned
Fuld adgang til alt indhold i 1 måned for 49 kr
LB+ Total 12 måneder
Fuld adgang til alt indhold på Lyd & Billede og L&B Home i 12 måneder
- Adgang til mere end 7.500 produkttests!
- Store rabatter hos vores samarbejdspartnere i LB+ Fordelsklub
- Ugentlige nyhedsbreve med seneste nyheder/li>
- L&B TechCast – en podcast fra L&B
- Deaktivering af annoncer