Den trådløse subwoofer er større end sædvanlig, og justering af frekvens og lydniveau samt faseafbryder på bagsiden gør, at subwooferen kan tilpasses rummet. Forsinkelse og afstand kan ikke justeres; derfor kan du blive nødt til at flytte lidt rundt på subwooferen for at opnå optimal sammenhæng mellem den og soundbaren.

Soundbaren er af den simple type; her er ingen Blu-ray-afspiller indbygget, og noget display eller en skærmmenu findes ikke. Tre HDMI-indgange foruden optisk digitalindgang er derimod rigeligt for denne type produkt. Bashøjttaler og soundbar parres trådløst med hver sin knap. Systemet styres med en fjernbetjening (som godt kunne have været større), hvor man også kan vælge imellem almindelig stereo og quasi-surround-effekt.

Det er irriterende, at de lysdioder, som viser, hvad der er valgt, sidder på toppen af soundbaren og ikke foran. Dermed er det umuligt at se fra sofaen, hvilken modus den står i. Jeg kan heller ikke lide, at subwooferen slår fra, når det er helt lydløst, for så at komme ind igen et sekund efter at højttaleren er begyndt at spille. Småirriterende, når man hører musik og skifter imellem sangene.

Lydkvalitet
JBL’s soundbar har en overraskende barsk spillestil med meget tryk i den vigtige mellemtone. I dette område ligger dialogerne, som står fint frem af lydbilledet. Subwooferen tager sig langt mere overbevisende af det heftige basområde, end vi kan huske at have hørt fra en soundbar til denne pris. Imponerende.

Overtonerne, altså diskantområdet, har ikke samme luftighed som med Philips HTB5150D, og surround-effekten er langt mere moderat hos JBL. Indimellem er det vanskeligt at høre forskel på stereo og “surround”. Derimod har JBL bedre kontrol i bassen, og dynamikken er generelt bedre.

JBL-soundbaren fungerer også fint til musik og overrasker med rytmik og en rigtig heftig spillestil. Men stereobredden er begrænset til soundbarens længde, og det bliver ganske snævert.

Også i denne test: