TESTS Foto & Video Hi-fi Hjemmebiograf Hovedtelefoner Højttalere TV
L&B’s julekalender 2024 Deltag her!

Test: Creative Sound BlasterX Katana

Til spilentusiaster

Creatives soundbar er til spillere og den eneste i testen med USB-indgang, der erstatter lydkortet i pc og Mac.

Af / 29/05/2018 - 14:41
Creative Sound BlasterX Katana

Lyd & Billede mener

  • Lydbilledet får en okay surround-følelse på film og spil, og subwooferen hænger godt sammen med lyden fra soundbaren. Et tydeligt display forenkler brugen.
  • Overtonerne er lidt for tilbageholdende, dialoger på film lyder uldent, og musikken mangler lidt gnist. Subwooferen er ikke trådløs, og HDMI og understøttelse af DTS mangler.

Creative er bedst kendt som opfinder af Sound Blaster-lydkortet, der dominerede pc-markedet i 1990’erne. Derfor er det meget passende, at soundbaren Katana kan fungere som pc-lydkort via USB. Et overskueligt display gør den nem at bruge i det daglige.

Desværre mangler der HDMI-indgang. Løsningen er så at slutte tv’et til den optiske digitalindgang og håbe, at lyden er synkroniseret med billedet, så dialogerne høres i takt med læbebevægelserne (lip-sync). Det gør de fint nok på det Sony-tv, vi brugte til at teste med. Lyden er så lidt bagefter, at vi synes, det er acceptabelt.

Lydkvalitet

Soundbaren formår at engagere, når køreevnerne skal testes i racerspillet Forza Horizon 3 på Xbox One S. Det brager godt i subwooferen, når man smadrer bilen, og motoren lyder massivt nok. Lidt mere rundt end Panasonic, men Creative opleves alligevel som kraftigere.

Det blå lys på undersiden af soundbaren i Gaming-indstillingen er vi mindre sikre på er en god idé, eller at hele undersiden lyser op i alle regnbuens farver ved Concert-lyd på musik.

Film engagerer fint, og subwooferen følger godt med. Den er kablet og dermed mindre placeringsvenlig, men Creatives soundbar fungerer ganske godt her, synes vi.

Annonce

Musik bliver derimod en temmelig tam oplevelse med uldne sangstemmer pga. for lidt energi i diskanten. Som er dér, hvor overtonerne og klarheden i musikken ligger. Men Bluetooth fungerer faktisk her, meget bedre end på Panasonic.

Konklusion

Creative Sound BlasterX Katana er et godt forsøg på en soundbar. Den er på ingen måde nogen kraftstation, men har muskler nok til at engagere på spil, og den fungerer også fint til film og tv.

Vi savner opløsning i diskanten, hvilket gør musikoplevelsen mindre fristende. Uden HDMI-indgang må vi ty til optisk indgang fra tv’et, og så er man ikke garanteret perfekt lip-sync.

Også i denne test:

Samsung HW-N660

Perfekt balance

Soundbaren fra Samsung har en flot sammenhæng i tonerne, hvilket gør både film og musik til en behagelig oplevelse.

Lydbilledet er stort og fungerer usædvanlig godt på film og spil. Soundbaren har en meget veljusteret klangbalance.
Vi ønsker os flere kræfter, og det lille display rummer alt for lidt tekst, som derfor vises i en rullende manøvre.
Læs hele testen

JBL Bar 3.1

Et kraftcenter

Ingen af de andre giver samme hjemmebiofølelse. JBL jorder alle på ren og skær kraft, og lydkvaliteten er god nok til at sikre tronen.

Ingen i klassen er i nærheden af disse kræfter. Især subwooferen på 10 tommer imponerer. Det lyder også rigtig godt, og brugervenligheden er fin.
Der findes andre med højere opløsning og endnu bedre sammenhæng i tonerne. Understøtter ikke DTS:X.
Læs hele testen

Klipsch RSB-6

Følger ikke op

Trods et maskulint udtryk og barsk lyd har Klipsch ikke kræfterne til at følge op og rammer ved siden af målet.

Hvis du kan lide PA-lyden fra koncertsteder og natteliv, vil du nikke genkendende til RSB-6.
Soundbaren har ikke kraft nok til at følge det “rockede” lydbillede til dørs. Det hele lyder fladt, og Bluetooth lyder så dårligt, at det må frarådes.
Læs hele testen

LG SJ8

Lad lyden flyde

LG’s soundbar er en af de billigste med indbygget netværks- funktionalitet og streaming af musiktjenester. Og den lyder godt.

Lyden er klar med tydelige dialoger på film, og lydbilledet er stort. Plus i margin for netværk og streaming-tjenester.
Vi savner lidt kraft, og den kan lyde lidt tyndt.
Læs hele testen

Sony HT-XF9000

Ekstra dimension i højden

Sonys soundbar simulerer både Dolby Atmos og DTS:X i højden, hviket skal give lydbilledet en ekstra dimension. Og det fungerer.

Lydbilledet er stort på film, og dialogerne er klokkeklare. Den har også acceptabelt med kræfter.
Kan lyde lidt hårdt i overtonerne, og subwooferen har lidt for meget energi i det øvre register og mindre i dybbasområdet. Musik i stereo er ikke nogen åbenbaring.
Læs hele testen

Philips Fidelio B1/12

Bedre til tv end musik

Fidelio B1 er en af markedets mindste soundbars. Den lyder større, end den ser ud, men har sine mangler.

Meget kompakte mål gør soundbaren diskret, og den er også meget brugervenlig. Lyden er kraftigere, end man skulle tro.
Lyder ikke lige så godt på musik som på film. Bassen er noget ukontrolleret, og mellemtonen kunne have haft mere energi. HDMI understøtter ikke HDCP 2.2 og dermed ikke 4K Blu-ray.
Læs hele testen

Yamaha YAS-207

Overraskende stor lyd

Yamaha var først på markedet med en aktiv soundbar. Her er deres første med DTS Virtual:X surround-sound

Lydbilledet breder sig udad og opad, og soundbaren gør et glimrende arbejde med at simulere ægte surround-sound.
Vi savner et display, da lysdioder giver begrænset overblik fra afstand. Overtoneområdet kunne have været mere luftigt.
Læs hele testen

Panasonic SC-HTB250

Lille – og halvhjertet

Den lille soundbar fra Panasonic lyder større og kraftigere, end man skulle tro. Men den har nogle problemer.

Der er godt med snert i lyden og mere punch, end vi havde troet. Pænt stort lydbillede på film.
Bluetooth lyder elendigt, og uden analog indgang kan man derfor ikke nyde musik fra mobilen.
Læs hele testen
Geir Gråbein Nordby
(f. 1978): Journalist. Gråbein har aldrig haft et fuldtidsjob, før han kom til Lyd & Billede. Her har han til gengæld været næsten halvdelen af sit liv, siden han i 2001 sendte en jobansøgning til den forkerte adresse (han ville egentlig søge job i et lydstudie af samme navn). Gråbeins ekspertise er hovedsagelig inden for hi-fi, hovedtelefoner og hjemmebiograf, men det sker, at han brillerer på andre områder.

Læs videre med LB+

50%

Juletilbud - 50% Rabat!

50% På LB+ Total i 1 år!

Prøv LB+ Total i 1 måned

Fuld adgang til alt indhold i 1 måned for 49 kr

LB+ Total 12 måneder

Fuld adgang til alt indhold på Lyd & Billede og L&B Home i 12 måneder

650,-
49,- / for 1 måned
108,- / mnd
Med et abonnement får du også:
  • Adgang til mere end 7.500 produkttests!
  • Store rabatter hos vores samarbejdspartnere i LB+ Fordelsklub
  • Ugentlige nyhedsbreve med seneste nyheder/li>
  • L&B TechCast – en podcast fra L&B
  • Deaktivering af annoncer
Vi har ingen bindingsperiode, du kan sige abonnementet op, når du vil.
Annonce

Ultra short-throw-projektorer – det perfekte alternativ til et kæmpe-TV?

100 tommer fra 1,5 meter!

Short-throw-projektor i luksusklassen

Rullende hjemmebiograf

Tag skærmen med dig overalt! 

Marantz' flagskib på testbænken

Præcision til fingerspidserne

Her får soundbaren klø

Marantz gi'r os en hæsblæsende oplevelse

Denon har overgået sig selv

"Usynlig" storskærm med laser

Skræmmende realistisk biografbillede