TEST: BenQ W5700

Mens TV’er med 4K-opløsning er blevet hverdagskost, og 8K er på vej ind, er det stadig en kostbar affære at få så høj opløsning i en projektor. 4K-panelerne er så dyre, at projektoren hurtigt kommer op i 40.000 kroner eller mere. Så kan man tale om dyre hjemmebio-oplevelser!

Læs også: Her er vores egen hjemmebiograf

4K til folket

BenQ har derfor sat sig for at give 4K-opløsning til de brede masser ved at “snyde” sig til fire gange så mange pixels fra et standard HD-panel. Det gøres med såkaldt Pixel Shift, hvor et optisk linse-element vibrerer panelets pixels både vertikalt og horisontalt, så hver pixel på billedpanelet producerer fire pixels på lærredet. Rimelig smart.

Mens TV’er har fordelen af bedre kontrast mellem sort og hvidt, og desuden kan give en langt bedre HDR-effekt end en projektor, er der noget særligt ved det store billede, man får på et lærred.

Grunden til, at en projektor ikke kan give ordentlig HDR-effekt, er at man ikke kan øge lysstyrken uden også at øge sortniveauet, så man er nødt til at lægge sig et sted midtimellem. Det betyder dog ikke, at det ikke kan se blændende ud alligevel, ikke mindst på grund af det øgede farverum med dybere og mere funklende farver.

Imponerende skarpt billede

At BenQ W5700 har højere opløsning end HD, er let at se. Alt er mere finmasket. Men at den snyder sig til et 4K-billede fra et 1080p billedpanel, kan man se, hvis man bruger den som PC-monitor, for skriften bliver ikke lige så skarp, som hvis det var ægte 4K. Det skyldes, at pixels overlapper hinanden og gør billedet mere sløret.

Der er en effekt kaldet 4K Pixel Enhancer, men den giver skarpe kanter omkring objekterne på lærredet. Jeg ville maksimalt sætte den på tre ud af i alt 15 trin, hvis man overhovedet skal bruge den; selv slår jeg den fra.

Rigtig gode farver

Lige ud af æsken er farverne virkelig gode. I Cinema-indstillingen opleves de som neutrale og ægte, og jeg oplever ikke noget specielt behov for kalibrering på vores hvide DreamScreen-lærred. Selv om det aldrig er en ulempe at få projektoren kalibreret til netop dit lærred.

HDR-effekterne fra 4K Blu-ray er som forventet ikke alverden. Men jeg kan godt lide projektorens enkle tone-mapping, der forskyder detaljerne i HDR-indhold ned til det synlige dynamiske område. Man kan vælge imellem øget lysstyrke i billedet eller mere synlige HDR-effekter, der skaber mere dybde i billedet. Jeg foretrækker at have det sådan cirka midtimellem, så jeg får lidt HDR-indtryk, men stadig ikke et alt for mørkt billede.

Hvis HDR-effekterne ikke opleves som så specielle, så er det øgede farverum, der følger med, til gengæld noget helt andet.

Alien: Covenant begynder i et lyst rum, hvor Guy Pearce har en samtale med androiden David, spillet af Michael Fassbender. Med standardfarver opfattes lyset som hvidt. Men slå Wide Color Gamut til, og det bliver tydeligt, at der er et blåt skær i lyset. Øjnene på personer på lærredet får også mere levende farver; i det hele taget ser billedet mere livagtigt og naturtro ud. Og ægte 4K eller ej, billedet ser virkelig højopløst og skarpt ud.

 

God kontrast

Det samme sker i Ready Player One, en film med masser af digitale effekter og indimellem spektakulære farver. Projektoren leverer en meget naturtro gengivelse af billedet. Igen er HDR-effekterne ikke noget at skrive hjem om – især ikke hvis man er vant til store, lysstærke TV’er. Men det giver i det mindste noget ekstra i forhold til indhold uden HDR. Og igen er der ordentlig smæk på farverne.

Billederne har godt med tryk på i lys kontra skygger i scener med både lyse og mørke områder samtidig. Okay, man får ikke samme indtryk af tredimensionalitet som med dyrere projektorer fra Sony og JVC, men det er stadig godt. Det giver en fin biograffølelse.

Blegt sortniveau

Da der er tale om en DLP-projektor, er sortniveauet ret lyst. Man kan løse det med dynamisk iris, men efter at have skruet kontrasten op til, hvor jeg vil have den (95), og lysstyrken i sort – Brightness – til, hvor jeg vil have den (45), bliver spændet mellem lyst og mørkt sådan, at iris står og arbejder hele tiden. Den mindste ændring af lyset i en scene, og iris står og arbejder.

Den er meget hørbar og heller ikke specielt hurtig. En scene når at skifte til en mørk baggrund, i god tid før man ser iris gøre billedet mørkere. For mig bliver det lidt irriterende. Men jeg er heller ikke begejstret for at slå den fra, så jeg ender med at stille kontrast og lysstyrk tilbage til 50 hver. Så er iris mindre rabiat og til gavn snarere end til irritation.

Indstillinger

Menusystemet er overskueligt nok. Alle de grundlæggende funktioner er lettilgængelige, og fjernbetjeningen har også direkte knapper til de vigtigste indstillinger.

I øvrigt: Hvis der er en funktion, du leder efter, men ikke kan finde, så ligger den sandsynligvis under fanen Cinema Master. Her finder man funktioner som farveforbedring, 4K pixelskarphed, hudtoner og Motion Enhancer. Sidstnævnte giver glatte bevægelser med interpolering, men hvis du bruger den, så sæt den til Lav, ellers ser det bare kunstigt ud.

Jeg er ikke specielt begejstret for at prøve at øge skarpheden, da det giver hårde, hvide kanter omkring objekter. Selv om det sker i mindre grad, end jeg frygtede, bør man lade funktionen være for at få det bedst mulige billede.

Alt, hvad der hedder farveforbedring, inklusive BrilliantColor, skal man bare styre uden om. Wide Color Gamut, derimod, er straks noget helt andet. Det bør være slået til, så filmindhold med øget farverum (DCI-P3/BT.2020) får meget dybere og mere livlige farver.

Ikke motoriseret optik

En ting, man nødvendigvis må trække ned for, er at W5700 fuldstændig mangler motorisering af optikken. Det betyder, at zoom, skarphed og linsejustering må ordnes manuelt. Hvis du har et 16:9-lærred, er det ikke noget stort problem, da det kun skal gøres, første gang du tilslutter projektoren. Men hvis du har et bredere lærred, vil du opdage, at du konstant må zoome billedet ind og ud, afhængigt af om det indhold, du ser, er 16:9 eller 2,35:1. Og hver gang du zoomer ind, skal skarphed og linsejustering også gøres om.

Hvis optikken havde været motoriseret, kunne forskellige indstillinger gemmes i hver sin hukommelse, så man kunne skifte mellem dem med en knap på fjernbetjeningen.

Det er fristende at sige, at W5700 er ubrugelig til et bredt lærred.

Overordnet indtryk

Samlet set er W5700 en god projektor, hvor 4K Pixel Shift ikke kommer i vejen for seeroplevelsen. I stedet er det til hjælp og tegner et mere detaljeret billede op, end en 1080p HD-projektor formår. Filmoplevelsen er god og understreger, hvor fedt det er med et stort billede.

Der kunne godt have været mere tryk på billedet, og projektoren er ikke helt lysstærk og kontrastfyldt nok til at forsvare, at billedet blæses op på vores lærred på over 140 tommer i 2,35:1 bredformat. Det bliver lidt fladt sammenlignet med de allerbedste. Men på et 100 tommers 16:9-lærred vil projektoren være på hjemmebane med bedre lysudbytte.

Regnbue-effekt

Til sidst må jeg lige nævne den regnbueeffekt, som alle 1-chip DLP-projektorer har, hvor man lejlighedsvis kan opleve hurtige RGB-farveskift. På nogle projektorer er det værre end andre, og selv om W5700 ikke er blandt de værste, er den heller ikke blandt de bedste. Snarere midt i feltet.

Konklusion

Diskussionen om, hvorvidt projektorer med Pixel Shift har ægte 4K-opløsning, dør næppe ud lige med det samme. Hvis du spørger BenQ, har W5700 med sit 1080p-panel reelt ægte 4K-opløsning, fordi det stemmer med antallet af pixels, man kan se på lærredet.

Ægte 4K eller ej, så er BenQ W5700 en fin projektor med god farvekalibrering lige ud af æsken og en skarphed på video, der minder meget om 4K Ultra HD. Slå Wide Color Gamut til, og du får virkelig gode farver fra HDR-materiale. Selv om selve HDR-effekten er begrænset på grund af den begrænsede lysstyrke.

Et ankepunkt er det blege sortniveau i mørke scener (hvilket gælder for alle 1-chip DLP-projektorer), hvor en bedre dynamisk iris ville have hjulpet på oplevelsen. Værre er det, at optikken ikke er motoriseret, hvilket nærmest udelukker alle med et lærred bredere end 16:9.