At få adgang til et enormt udvalg af film og tv-serier til en lav månedlig pris – helt lovligt – var for blot få år siden mere eller mindre utænkeligt på disse kanter. Men nu kæmper giganter som Netflix og HBO samt lokale udbydere som YouBio og Viaplay om din opmærksomhed og dine penge. Hvad adskiller deres tilbud, og hvilke af dem er lettest at få op på tv-skærmen? Vi har tjekket, hvordan de fungerer, hvor nemt det er at finde noget godt at se, og hvem der er bedst til forskellige genrer.

Hvad får man for pengene?
I denne artikel springer vi alle de tjenester over, hvor man kan købe eller leje enkeltfilm. I stedet ser vi på abonnementer, hvor der trækkes et fast beløb på kreditkortet hver måned. Derefter kan man se så mange film man vil, så mange gange man vil. Hvis man ser mere end to eller tre titler om måneden, er det altså billigere end at leje.

Filmene bliver ikke gemt på din computer eller tablet. I stedet sendes de “live” over internettet, såkaldt video-streaming. Når filmen er slut, er der ikke noget tilbage på din maskine. Det kræver selvfølgelig, at du har en rimelig hurtig internetforbindelse, hvis du vil have god kvalitet. De fleste tjenester tilpasser dog kvaliteten til din forbindelse, så du i hvert fald får billeder på skærmen.

Det gør det til gengæld svært at sige noget om billedkvaliteten. Den kan variere afhængigt af internet​​forbindelsen, og hvordan man ser tjenesten. Bare fordi der står, at en titel er tilgængelig i HD, så det betyder ikke, at man automatisk får det. Desuden er HD-kvaliteten langt fra det, vi er vant til med Blu-ray, og behøver ikke engang at være lige så god som tv-programmer i HD.

Hvordan får man dem op på sit tv?
Den nemmeste måde er, hvis den tjeneste, man gerne vil se, er indbygget i ens smart-tv, smarte Blu-ray-afspiller, medieafspiller eller kabelboks. Den næstnemmeste måde er, hvis tjenesten findes til en tablet, hvor man kan spejle indholdet til sit tv. Det mest udbredte her er at bruge iPad og en Apple TV-boks med AirPlay. Det virker dog ikke med alle apps. Det mest besværlige er at forbinde sin computer til tv’et med HDMI-kabel og bruge det som skærm.

Hvem har hvilke film hvornår?
I modsætning til musik, hvor man som regel kan finde de samme sange på forskellige tjenester, så er filmrettigheder eksklusive. Det betyder, at nye film normalt kun er tilgængelige på én af tjenesterne ad gangen. Men det er ikke så simpelt, at den så altid er at finde der. Filmselskaberne anvender nemlig såkaldte rettighedsvinduer, der afhænger af, hvor gammel en film er.

Biografvinduet: De første fire måneder kan man kun se filmen i biograferne.

Leje/købe-vinduet: De næste seks måneder kan man købe filmen til download eller leje den online. Her kan filmen altså findes på CDON, Headweb, iTunes, SF Anytime eller Voddler. Fra nu af er den også tilgængelig til køb og leje som fysisk film.

Betalings-tv-vinduet: De efterfølgende 12 måneder findes filmen på betalingskanaler og abonnementstjenester som CMORE, HBO Nordic, Netflix eller Viaplay.

Free TV-vinduet: Nu kan filmen vises på public service tv eller reklamefinansierede kanaler.

Efter et stykke tid bliver den igen tilgængelig til køb og leje online, ofte til en lavere pris. Siden vil den være tilgængelig for abonnementstjenester igen.

Dette komplicerede system gør det svært for forbrugerne at vælge tjeneste, eftersom ens yndlingsfilm sandsynligvis er spredt på forskellige tjenester. Og en tjeneste, der ser ud til at have et udvalg, som passer til dig, kan et halvt år senere have et andet, dårligere udvalg.

Hvis film på nettet virkelig skal blive stort, må filmselskaberne tænke nyt, når det gælder rettigheder, og følge musikbranchens eksempel. Først da kan vi basere vores valg af tjeneste på, hvem der har de film, vi godt kan lide, på de apparater, vi vil se dem på, og til en pris, som vi er villige til at betale.

Testkriterier
I testen her indgår alle lokalt tilgængelige internettjenester, der tilbyder et bibliotek af titler, som kan streames for et fast månedligt beløb.

Karaktergivningen er sket således: Billedkvalitet omfatter ikke kun selve kvaliteten, men også andelen af HD-materiale. Lydkvalitet inkluderer også adgang til surround sound. Funktionalitet omfatter funktioner og antallet af platforme, som tjenesten fås til. Brugervenlighed handler om navigation og søgning. Kvalitetsindtryk er det generelle indtryk af præsentationen, og om alt fungerer, som det skal. I den endelige vurdering indgår udbud og pris også.