TEST: Denon AVC-A10H

Jeg var ved at gøre klar til aftenens filmunderholdning, men havde ingen anelse om, hvad der ville ramme mig. Lige midt i mellemgulvet. Med 13 forstærkerkanaler, der hver kan levere 150 kraftige watt, er Denons nyeste surroundforstærker klar til at levere en hjemmebiografoplevelse som ingen anden. Og da jeg troede, at det ikke kunne blive federe, aktiverede jeg Dirac-rumkorrektion. Det var, som om væggene forsvandt ud i intetheden, og så var jeg midt i handlingen. Så godt lyder AVC-A10H, når den er bedst.

Men lad os træde et skridt tilbage: Hvad er det egentlig, Denon har skabt her? På papiret taler vi om en næsten flagskibsforstærker med 13.4 kanaler sammenlignet med storebror A1H’s 15.4, men til en betydeligt mere spiselig pris. Men hvor stor er forskellen i praksis?

Meget af det samme under motorhjelmen

AVC-A10H bruger de samme kvalitets-DAC’er fra ESS Sabre (bare lidt færre), og strømforsyningen er kun skaleret en smule ned med 22.000 µF kondensatoreffekt sammenlignet med A1H’s 33.000 µF. Transformeren er også lettere – 8,1 mod 11,5 kilo. Da forstærkeren arbejder i klasse AB og ikke i switched klasse D, vil det måske overraske nogle, at den bruger EI transformer og ikke ringkernetype. Det skyldes, at en EI transformer angiveligt håndterer ujævne effektkrav bedre, hvilket er tilfældet, når mange kanaler kører samtidig.

Byggekvaliteten virker meget solid, ikke mindst på grund af de 23,6 massive kilo. Det solide kabinet med kobberplade bidrager til mindre resonans, og den symmetriske konstruktion, der er bygget op af separate monoforstærkertrin, vidner om nidkært ingeniørarbejde.

Tilslutninger

Der er ind- og udgange til alle 13 kanaler plus hele fire separate subwooferudgange, alle med separat behandling. Det giver mulighed for sofistikeret basbehandling, især hvis du opgraderer til rumkorrektion med Dirac Live Bass Control.

Den største forskel fra A1H er manglen på balancerede XLR-forbindelser. A1H kan tilsluttes både en stereolydkilde på en balanceret måde, men endnu vigtigere er det, at den har balancerede forbindelser til alle fire subwoofere. Det reducerer problemerne med støj og brum forårsaget af lange kabler.

For de fleste opsætninger betyder forskellene ikke så meget, men hvis du har meget lange kabelføringer til subwooferne – eller virkelig føler behov for virkelig mange højttalerkanaler – bør du overveje flagskibet.

Brugervenlighed

Denon har arbejdet meget med brugervenlighed, og det kan ses. Den første opsætning fører dig gennem alt trin for trin med tydelige illustrationer på TV-skærmen. Den indbyggede Audyssey-rumkorrektion fungerer problemfrit med otte målepunkter for optimal lyd i hele siddeområdet.

Opgradering til Dirac Live kræver dog en pc og sin egen målemikrofon – og lidt mere tålmodighed. På plussiden kan alle indstillinger justeres via den medfølgende fjernbetjening, den nye Denon AVR-app og HEOS-musikstreaming-app’en.

Menu-systemet er også en fryd for øjet med grafik i HD-opløsning, som gør det nemt at navigere gennem de mange funktioner.

Fantastisk til film og TV

I vores dedikerede testrum med Procella THX-højttalere og en dobbelt 15” subwoofer viser AVC-A10H, hvad den er lavet af. Dolby Atmos-sporet på anden sæson af den animerede blockbuster ”Arcane: League of Legends” er en ren nydelse.

Karakterstemmerne er klare og naturlige, mens et musikalsk soundtrack med dynamiske elektroniske rytmer og mørk rock omslutter dig med en sjælden autoritet – ikke mindst takket være den omfattende brug af surroundkanalerne. Selv højdeeffekterne er placeret med kirurgisk præcision, så man virkelig føler sig omsluttet.

Dirac skaber magi

Audyssey XT32-rumkorrektionen gør et godt stykke arbejde med at justere tonale forskelle og timing mellem højttalerne. Men det er, når man gør sig den ulejlighed at sætte Dirac Live op, at magien virkelig sker. Ja, det koster ekstra penge, og ja, det tager tid at sætte det op med en pc og den nødvendige målemikrofon (Umik-1). Som skal købes ved siden af. Men sikke et resultat!

Med Dirac bliver alting syet sammen til en højere enhed. Højttalerne forsvinder helt fra lydbilledet og efterlader et holografisk lydbillede, som svæver i luften. Man er ikke bare omgivet – man er virkelig omsluttet af lyd. Ikke mindst er subwooferne endnu bedre integreret med resten af systemet.

I mit hjem er Dirac faktisk helt nødvendig. Jeg har to in-wall-subwoofere fra Miller & Kreisel, som faktisk kræver en dedikeret DSP-forstærker for at blomstre. I stedet driver jeg dem med en Hegel H30A effektforstærker, og med Dirac får jeg endelig den lineære og præcise bas, jeg har drømt om.

Skuffende i stereo

Jo mere ekstatisk jeg bliver over lyden i surround, jo mere skuffet bliver jeg, når jeg skifter til musik i stereo. Misforstå mig ikke; med den samme højttaleropsætning som i surround, med subwoofere og satellitter, forbliver lydbilledet også i stereo. Det er, når jeg skifter til større gulvhøjttalere, at svaghederne bliver tydelige.

Tilsluttet de ellers fantastiske Dali Epikore 9 (220.000 kroner pr. par) er det tydeligt, at de mangler dynamik og autoritet. Lyden er tynd og ufokuseret, selv ved moderate lydniveauer. Den langt mere prisvenlige Marantz Model 60n integrerede forstærker (11.000 kroner) klarer sig faktisk bedre her. Det samme gælder for Hegel H95, og jeg ville ikke blive overrasket, hvis den billige Bluesound PowerNode effektforstærker gør det mindst lige så godt.

Hvis man skal drive et par krævende gulvhøjttalere med fuldt frekvensbånd, er det derfor oplagt at anbefale en dedikeret stereo-effektforstærker til fronthøjttalerne. Det vil ikke kun forbedre musikgengivelsen i stereo betragteligt, men også give et bedre fundament i de vigtige frontkanaler på film. NAD C298 (18.000 kroner) med 2 x 185 watt er et rigtig godt alternativ, men den billigere NAD C268 (7.500 kroner) vil også give en forbedring. Det kan virke kontraintuitivt for en så dyr forstærker, men sådan er det, når så mange forstærkerkanaler skal dele den samme effekt.

Konkurrenterne

Stereoudfordringer er på ingen måde unikke for AVC-A10H. Jo flere forstærkerkanaler, jo flere kredsløb og komponenter skal det samlede budget fordeles på. Men nogle konkurrenter formår stadig at engagere sig mere i stereo end Denon-forstærkeren.

AVC-A10H overgår Marantz Cinema 30 med sine 13 mod 11 forstærkerkanaler. Yamaha RX-A8A (27.000 kroner) tilbyder mere råstyrke i stereo, men mangler Dirac (Yamaha har sin egen YPAO-rumkorrektion). Onkyo TX-RZ70 (24.000 kroner) med 11,2 kanaler har den enkleste version af Dirac Live inkluderet i prisen og også en mere dynamisk stereolyd. For den kræsne musikentusiast er Arcam AVR21 (35.000 kroner) et fristende alternativ.

Det er værd at bemærke, at af alle disse er det kun flagskibet Denon A1H, der tilbyder balancerede subwooferudgange. Hvis du vil have det samme fra Marantz, skal du opgradere til separate komponenter, hvilket fordobler dit budget yderligere.

Bortset fra den begrænsede stereoydelse udmærker næsten-flagskibet AVC-A10H sig i hjemmebiografen. Her prioriteres flerkanalsydelse, rumkorrektion og processorkraft over rå stereokraft.

Konklusion

Medmindre du specifikt har brug for 15 kanaler eller XLR-forbindelser, tilbyder AVC-A10H det meste af ydeevnen fra flagskibet A1H til en betydeligt lavere pris. Som hjemmebiografforstærker imponerer den stort, især med Dirac Live i spil. Opløsningen, dynamikken og den naturlige musikalitet er helt i top, når alle kanaler arbejder sammen.

Men vær opmærksom på begrænsningerne ved stereo – hvis du kører med store gulvhøjttalere, kan en dedikeret effektforstærker til frontkanalerne være en god investering.