TEST: Denon AVC-A110

I år er det 110 år siden, Denon blev grundlagt, hvilket firmaet fejrer med specialmodeller af fire populære high-end-produkter med ny teknologi og de bedste komponenter, de har kunnet opdrive.

Blandt de udvalgte produkter er surround-forstærkeren AVC-A110. Et ægte flagskib, der er baseret på hjemmebiomonsteret AVC-X8500H og har hele 13 forstærkerkanaler. Det virker voldsomt, og det er det også. Men objektbaserede lydformater, der også giver lyd i højden, såsom Dolby Atmos og DTS:X Pro (som har endnu flere kanaler end almindelig DTS:X), lyder bedst med flest mulig kanaler.

Det gør, at 3D-lydbilledet kan tegnes op med flere punkter og dermed blive mere præcist. Hvilket er vigtigt for at få en så realistisk oplevelse af film og spil som muligt. Og af musik, for der findes også musikudgivelser i disse formater. De bedste af slagsen lyder fantastisk, når akustikken fra indspilningslokalet omslutter os og nærmest teleporterer os ind i musikkens landskab.

7.1.6

13 kanaler betyder, at AVC-A110 kan drive en 7.1 surround-opsætning plus seks ekstra loftshøjttalere (7.1.6) eller fire loftshøjttalere og et ekstra par brede fronthøjttalere (Front Wide). Men mens dette fungerer godt med DTS:X, så understøttes Front Wide-højttalere ikke af Dolby Atmos. Dermed må man bruge en DSP-indstilling i forstærkeren for at få liv i dem.

Efter at have prøvet et par forskellige muligheder synes jeg personligt, at det bliver fedest med 7.1.6, hvis jeg absolut vil bruge alle højttalerkanalerne.

Hvis man ikke rent faktisk har tænkt sig at montere højttalere i loftet, kan man vælge det næstbedste, nemlig særlige Atmos-højttalere, der placeres oven på hovedhøjttalerne. De retter så lyden op mod loftet, hvorfra den reflekteres ned på lyttepositionen, så man føler, at lyden kommer ovenfra. Det fungerer, men bliver altså ikke lige så godt som med ægte loftshøjttalere.

Auro-3D

Et alternativ til Dolby Atmos og DTS:X er Auro-3D, som forstærkeren også understøtter. Det typiske her er en 10.1- eller 11.1-opsætning, hvor hver højttaler placeret i ørehøjde har en tilsvarende højttaler i loftet over sig. Samt eventuelt en ekstra bagerste centerhøjttaler i loftet.

Formatet lyder fantastisk med optagelser indspillet i Auro-3D, men udvalget er så beskedent, at det kun er for de særligt interesserede. Jeg vil derfor generelt anbefale en Dolby Atmos-opsætning.

Simuleret lyd fra oven

Hvis man ikke har mulighed for eller lyst til at placere højttalere i loftet eller oven på hovedhøjttalerne, kan Denon AVC-A110 tilbyde såkaldt Dolby Atmos Height Virtualization og DTS Virtual:X, som ved hjælp af avanceret digitalprocessering simulerer højdekanaler med en traditionel højttaleropsætning. Helt uden højdehøjttalere.

Det har afgjort sine lydmæssige begrænsninger, men hvis man bare ikke gider rode med den slags, kan det give en større illusion af 3D-lyd i forhold til at have det slået fra.

IMAX Enhanced

AVC-A110 er IMAX Enhanced-mærket. Det betyder, at den understøtter IMAX, og vi bliver lovet, at en hel række filmtitler fra Sony vil blive rullet ud i løbet af efteråret og vinteren.

Hvad IMAX Enhanced egentlig er for noget, henstår stadig lidt i det uvisse. På billedsiden lader det til at være et separat dynamisk HDR-format pakket parallelt med almindelig, statisk HDR10. Hvis dit TV understøtter IMAX Enhanced, får du “den totale IMAX-følelse” med dynamisk HDR, der giver endnu mere liv og dybde til billedet. Hvis det derimod ikke er IMAX Enhanced-certificeret, vises videotitlerne med standard HDR10.

På lydsiden anvender IMAX Enhanced-titler derimod DTS:X-lydspor. Det understøtter Denon-forstærkeren i forvejen, IMAX-logo eller ej. Jeg vil tro, at de fleste IMAX-titler, man støder på, vil komme fra streaming-tjenester, og så er det HDMI eARC-udgangen fra TV’et, der anvendes. I så fald er understøttelsen af videoformatet i forstærkeren irrelevant.

8K-video og HDMI 2.1

Denon-forstærkeren har den nyeste HDMI-type (2.1) og understøtter 8K-videosignaler og desuden 4K med fuld billedhastighed på 120 Hz. Plus variabel billedhastighed, hvilket er nyttigt for gamere.

I øjeblikket har alle nyere receivere og forstærkere fra Denon (og Marantz og Yamaha) desværre problemer med 4K ved 120 Hz fra de nyeste spilkonsoller og giver sort skærm i den anden ende. Indtil der kommer en firmware-opdatering, er løsningen at koble spilkonsollen til TV’et og hente lyden ud via lydreturkanalen (HMDI eARC).

HDMI-forsinkelse

Der kan under alle omstændigheder være god grund til at koble spilkonsollen eller PC’en til TV’et på den måde, for hvis signalet går gennem forstærkeren, får man en ekstra videoforsinkelse. Jeg målte den til et sted mellem 13 og 16 millisekunder (ms), afhængigt af hvilken HDMI-indgang jeg brugte.

Interessant nok var der en større forsinkelse på Game-indgangen end Blu-ray-indgangen. Denne forsinkelse kommer oven i TV’ets forsinkelse, som typisk vil være et sted mellem 10 og 30 ms, hvis TV’et er af nyere årgang. Til spil vil man have så lav forsinkelse som muligt, så jeg vil under alle omstændigheder koble spillet direkte til TV’et og få lyden ud via eARC.

Et par ufede detaljer

Der er et par ting, jeg bider mærke i: Det her er en forstærker til 40.000 kroner, men alligevel har den højttalerterminaler af banal plastic. Hvad blev der af de gyldne metalterminaler?

En større svaghed, som ikke kun er æstetisk, er at forstærkeren mangler balanceret udgang til subwooferen. Her har man ofte brug for lange kabeltræk, og mange kan finde på at trække subwoofer-kablet langs væggen parallelt med strømførende ledninger. Men hvis der samles for meget støj op på vejen, vil nogle subwoofere brumme. Nogle gange kan man også få jordstøj fra tilsluttede HDMI-stik. En balanceret subwoofer-udgang løser problemet.

Vi har dette problem med vores Procella-subwoofer. Min løsning var at koble gennem en balanceret forforstærker og trække et langt XLR-kabel fra den til sub’en. Man kan også bruge DI-boks.

Avanceret, men brugervenlig

AVC-A110 er et meget avanceret apparat, men alligevel forholdsvis enkel i brug. Og det selv om der er en fantasillion stik på bagpanelet. Når man tænder forstærkeren første gang, fortæller den trin for trin, præcis hvilket stik der skal hvorhen, og den afspiller så lidt musik fra kanal til kanal, så man kan høre, om man har tilsluttet korrekt, efterhånden som musikken flytter sig fra højttaler til højttaler.

Menusystemet er også meget enkelt at forholde sig til. Det er både logisk og har en fin grafisk udformning.

Rumkorrektion

Forstærkeren har indbygget rumkorrektion af typen Audyssey MultEQ XT32. Det er et gammelt, men velprøvet system, der kalibrerer højttalerne i rummet så automatisk som muligt.

Man skal kalibrere til allermindst tre placeringer i rummet, men helst seks eller otte, så systemet får så meget information som muligt om akustikken. Med op til 13 højttalere plus subwoofer tager det et stykke tid, men det er dét værd.

Endelig kalibreringshukommelse

Med forgængeren AVC-X8500H savnede jeg muligheden for at gemme forskellige højttalerkalibreringer i en hukommelse. F.eks. hvis jeg ville finde ud af, om det var en 7.1.6- eller en 9.1.4-højttalerkonfigurationen, der fungerede bedst for mig. Med forgængeren var man nødt til at lave autokalibreringen igen, hver gang man flyttede højttalerne.

Men Denon har lyttet til fornuft, for nu kan man gemme to forskellige kalibreringer! Det gør det meget nemmere at skifte mellem forskellige opsætninger. Eller man kan f.eks. skifte mellem en konfiguration med og en uden subwoofer. F.eks. hvis man vil have en opsætning uden sub til sent om aftenen, når man ikke vil genere andre, der prøver at sove. Mulighederne er mange.

Højttalersystemet

Vores faste højttaleropsætning i testrummet er et Procella THX-system i 7.1-konfiguration med et par loftsmonterede MartinLogan SLM til Atmos-indhold. Det er for det meste det, jeg lytter til.

Men fordi forstærkeren har 13 kanaler, har jeg brug for flere højttalere for at teste dens fulde potentiale. Men det byder på en stor udfordring, nemlig at jeg ikke har adgang til nok højttalere af samme type.

I den alternative opsætning bruger jeg de store (og dyre!) Dynaudio Confidence 60 (test på vej) som fronthøjttalere, som jeg sammen med Sonus faber Olympica III også bruger til at vurdere lydkvaliteten i stereo. Fordi Dynaudio’erne lyder så glimrende i sig selv, sætter jeg Audyssey-systemet til Bypass L/R, hvilket vil sige, at fronthøjttalerne forbliver ukorrigeret, mens alle andre højttalere i opsætningen justeres til at lyde så meget som muligt som disse.

Jeg lærte med lillebror, at en 7.1.6-opsætning fungerer bedre end 9.1.4, bl.a. fordi Atmos ikke understøtter Front Wide.

Opsætningen bliver derfor som følger:

• Front: 2 x Dynaudio Confidence 60
• Center: Procella P6
• Surround: 2 x Bowers & Wilkins AM-1
• Surround bag: 2 x JBL 4411
• Top front: 2 x MartinLogan SLM
• Top center: 2 x Procella P6
• Top bag: 2 x Procella P6
• Subwoofer: Procella P15

Opsætning

Denon har en meget enkel trin-for-trin-opsætning, som leder én ved hånden gennem højttaleropsætning og kildetilslutning. Højttalerkalibreringen tager sin tid; det anbefales, at man kalibrerer for mindst seks mikrofonpositioner i rummet, helst otte. Inden man har set sig om, er der gået en halv time.

Derefter er det en fordel at gennemgå det hele manuelt og tjekke, at delefrekvens, afstand og lydniveau ser rigtigt ud. Vores Procella-højttalere bliver næsten altid sat til at dele ved 40 eller 60 Hz, men i virkeligheden skal de dele ved 80 Hz. Det er det, de er specificeret til, og så kan de tåle mest mishandling.

Subwooferen skal også tjekkes. Den bør stå på 80 Hz – ikke lavere, så den bliver for svag, og ikke højere, så overlapper den for meget.

Spil filmen!

Så kan vi endelig gå i gang med underholdningen. Og underholdende, det er det! Spielberg-filmen Ready Player One har et energisk og heftigt lydspor, og med Dolby Atmos males lyden ud rundt om og over publikum.

Med vores faste Procella-opsætning (7.1.2), hvor frontrækken er gemt bag vores akustisk transparente lærred (DreamScreen V6), er der fuld kontrol over alting. Ligesom fængselsbetjenten i The Shawshank Redemption går Denon-forstærkeren løs på alt, hvad der rører sig, og holder højttalerne i et jerngreb.

Forstærkeren styrer højttalerne legende let og serverer lyden med fejende flot dynamik. Brugen af surround- og højdekanaler er rigtig god, og man får en gedigen følelse af at blive flyttet ind i filmen. Hvilket passer godt, da Ready Player One jo handler om at spille computerspil i en virtuel virkelighed.

Audyssey lydindstilling

Denne højttaleropsætning lyder bedst i lydindstillingen Audyssey, hvor korrektionssystemet tvinger højttalerne til at følge sin frekvenskurve. Men brug ikke Audyssey Flat, der lyder alt for tyndt og skarpt i toppen.

Dialoger lyder åbent og ufarvet med en kontrol over artikulationen, så man skulle tro, at Denon-forstærkeren havde gået på teaterskole! Denne distinkte diktion er virkelig få forundt, og AVC-A110 gør det uden at lyde stresset eller påtaget. Bare naturligt.

Det lyder mere finkornet opad i overtoneområdet end med tilsvarende kraftige forstærkere, jeg har hørt, inklusive Denons egen AVC-X8500H. Det skulle da også bare mangle, da prisen er næsten det dobbelte. Men det er ikke altid givet, at der er så meget at vinde med en forfinet variant af samme konstruktion. Her får man heldigvis et godt løft i lydkvaliteten, som i forvejen var strålende.

En overflod af højttalere

Hvad sker der så, når rummet fyldes af 13 højttalere? Jo, altså … Fordi vi har flere højttalere, bliver der simpelthen mere af alt det fede!

Lyden fra alle kanalerne væves endnu mere sømløst sammen, så når en bil flyver gennem luften over vores hoveder, lyder det endnu mere realistisk. Selv om der er mange højttalere af forskellige typer her, har forstærkeren udjævnet forskellene, så de faktisk lyder som en sammenspillet familie.

Selve klangbalancen er noget anderledes, fordi alle højttalerne nu justeres i forhold til fronthøjttalerne, i stedet for at Audyssey skal vælge frekvenskurve. Resultatet er en varmere lyd med mere kød på benet i mellemtoneområdet. Der er mere fylde i alting, og så ryster det endnu mere i væggene – og blafrer i buksebenene! Både fordi der er flere højttalere, og fordi de majestætiske fronthøjttalere går dybere i basregisteret på egen hånd.

Oplevelsen af film er simpelthen endnu federe nu! Som om man er gået fra en god biografsal og ind i den fedeste IMAX-sal, hvor lydeffekterne flyver gennem luften som projektiler. Her er det bare at finde popcornene frem, folkens!

Musik i alle kanaler

Musik i surround finder man ikke kun i storfilm; der findes også fremragende musikudgivelser, som er indspillet med surround-sound. De bedste eksempler på musik, der virkelig gør sig godt med den ekstra lyddimension, kommer fra det norske pladeselskab 2L.

Tag f.eks. udgivelsen The Horn in Romanticism med Steinar Granmo Nilsen på historiske horn og Kristin Fossheim på hammerklaver. Det store rum fra den kirke, de har lavet indspilningen i, spejles af lydanlægget, og det er, som om nogen har brudt vores vægge ned!

Hornet har en fantastisk klang, mens snerten fra hammerklaveret er indiskutabel. Det er en klassisk-udgivelse, der virkelig fortjener at blive hørt i fuld surround-sound. Og med Denon AVC-A110 får man flere klanglag og mere luft, så de modernistiske musikstykker virkelig kryber ind under huden.

Musik i stereo

Til musik i stereo vil mange nok vælge HEOS streaming-systemet, der er indbygget i forstærkeren. Det er nemt i brug og understøtter mange streaming-tjenester. Men man får ikke højopløst MQA-lyd fra Tidal her, kun standardkvalitet – dog i tabsfrit lydformat.

Der er dog ingen tvivl om lydkvaliteten. Brandy Clarks fine country-ballade “Same Devil” med Brandi Carlile på kor kommer ud med fornem lyd på Clarks stemme, og steelguitaren synger gennem de store Dynaudio-højttalere. Det er vanskelige højttalere, men jeg synes, forstærkeren klarer det fint.

Den holder ganske godt trit med den enorme McIntosh MA7000, og selv om den klart må give fortabt til Hegel H590 (75.000 kroner – hvad havde du regnet med?), har den en varm og stor lyd, der passer godt til high-end-højttalerne.

Den er et endnu bedre match med Sonus faber Olympica III. Fokus i mellemtonen på det elektroniske joik-nummer “Máze” med det samiske band ISÁK er upåklagelig, og Ella Marie Hætta Isaksens stemme står smukt ud af højttalerne. Det, joik mangler i ord, vinder det ind igen med følelse. Og det er der masser af her!

Samtidig har trommerne et næsten fysisk punch, og de elektroniske toner hænger som luftige svævninger i rummet. Det her er noget af de bedste, jeg har hørt af stereolyd fra en surround-forstærker.

Konklusion

Denon AVC-A110 er et overdådigt unikum af en surround-forstærker. Den er baseret på den topseje AVC-X8500H, hvor lyden så er finpudset og strammet op. Ud kommer tonalt guld, der fylder rummet med klange og følelser. Kræfter var der nok af i forvejen – her kan du bare pøse decibel på, til du bliver dårlig. Men nu har vi fået det sidste lag kvalitet oveni.

Sådan en lydkvalitet er meget dyr, når man skal have så mange kanaler og så meget udstyr under motorhjelmen. I dette tilfælde taler vi om 40.000 kroner, og så får man en lydkvalitet i stereo oveni, der udfordrer forstærkere som Marantz Model 30 (21.500 kroner) og måske nærmer sig Denons egen specialforstærker PMA-A110 (26.000 kroner).

AVC-A110 giver i pose og sæk til dem, der vil betale for det. Man kan godt kalde den dyr, men hvis du nu venter et år med de markiser, du havde tænkt dig at installere, så vil du ikke mærke det på familiebudgettet alligevel …

Et lille tip: Hvis du vil have meget af den samme lyd, men ikke har brug for så mange kanaler og gerne vil ned i et mere sobert prisleje, kan du kigge i retning af Denon AVC-X6700H.