TEST: Denon AVC-A1H

I forbindelse med sit 110-års jubilæum for tre år siden lancerede Denon sin hidtil bedste hjemmebiografforstærker, AVC-A110. Et ægte flagskib, der med sine hele 13 forstærkerkanaler overgik sit monster af en forgænger, AVC-X8500H.   

Jeg måtte dengang bare konkludere, at Denon AVC-A110 var “en overdådig, enestående surroundforstærker”. Med en endnu mere finpudset og stram lyd end sin forgænger. Der var kraft i pose og sæk her, og med 13 kanaler kunne man fylde sin high-end hjemmebiograf med stribevis af højttalere.  

På en forstærker af denne kaliber savnede jeg dog XLR-stik, især til subwooferne. Højttalerterminalerne var også ret elendige. 

AVC-A1H: 15 kanaler og XLR, hvor der er brug for det

Derfor er det godt at se, at dette problem er blevet løst på den nye AVC-A1H. Den har balanceret XLR-udgang på samtlige fire subwooferudgange samt en stereo XLR-indgang til valgfri kilde. Den har fået et par ekstra kanaler og kan nu kalibrere og processere for hele femten kanaler samtidig, plus at der er separat justering for op til fire subwoofere!  

Hvis du ikke har brug for balanceret drift til dine subwoofere, kan disse XLR-udgange i stedet omdirigeres til f.eks. en hovedtelefonforstærker eller balancerede effektforstærkere til de forreste kanaler. 

Immersiv lyd øger kravet til antallet af kanaler

Immersive lydformater bliver stadig mere populære, og hvor 13 kanaler for to år siden virkede ekstremt, er kravene fra nogle hjemmebiografelskere blevet endnu større. Har du f.eks. en hjemmebiograf, hvor de forreste højttalere er skjult bag et lærred, begrænser dette afstanden mellem dem. Derfor er det måske ønskeligt at tilføje et par front wide-højttalere for at skabe en bedre forbindelse mellem front og bag i lydbilledet. Vi vil også gerne have fire bagkanaler, og så er vi oppe på i alt ni højttalere i ørehøjde.   

Derudover er der alle de højttalere, der skal installeres i loftet. To er et minimum, fire er ønskeligt. Men nogle vil også gerne have seks loftshøjttalere for virkelig at få det fulde udbytte af den omsluttende (immersive) lydoplevelse.   

Ikke mindst fordi det stadig er ganske få Dolby Atmos-film- og musikudgivelser, hvor front wide overhovedet er en del af lydbilledet. I mange tilfælde vil man derfor ikke høre noget som helst fra disse højttalere, og så er det rart med ekstra punkter i loftet, som er med til at binde lydbilledet sammen.   

Nu skal jeg ikke sidde her og påstå, at du faktisk har brug for femten hjemmebiografkanaler i din hjemmebiograf. Jeg har ikke engang formået at lave et så stort setup til denne test, men har måttet nøjes med tretten. Men at enkelte kan have gavn af så mange kanaler er sikkert, og så er forventningerne i high-end klassen også, at forstærkeren kan opfylde disse. Kan du klare dig med 13 kanaler, er A110 stadig på lager, med meget af den samme lydkvalitet. 

9.1.6

15 kanaler betyder, at AVC-A1H kan drive en 9.4 surround-opsætning (fire separate subwoofere, husker du?) samt seks ekstra lofthøjttalere (9.1.6). Har du planer om færre højttalere, kan du bruge overskydende forstærkerkanaler til at bi-ampe fronthøjttalerne, eller adressere dem til andre zoner i hjemmet. For eksempel til et stereoanlæg i soveværelset. 

Mere kondensatorkraft

Effekten pr. kanal er opgivet til 150 watt i 8 ohm, med to kanaler drevet samtidigt. Dette er det samme som for både A110 og X5800H. Der er dog nogle vigtige forskelle. A1H har en meget større kondensatorbank. Hvor hver kondensator i effektforstærkertrinnet måler 22.000 µF (mikrofarad) hos forgængerne, er de på hele 33.000 µF for A1H. Der er tale om 4-polede kondensatorer, som reducerer opbremsning som følge af magnetisk påvirkning (induktans).   

Trafoen, som er monteret på en 2 mm tyk kobberplade, vejer hele 11,5 kg! Det er 41 procent tungere end den, der sidder i X8500H og A110, og det er med til at gøre AVC-A1H meget mere massiv, idet vægten er oppe på 32 kg. Det er ni kilo mere end forgængerne. 

HDMI med 8K

Hvor AVC-A110 kun havde 4K 120Hz og 8K 60Hz på én HDMI-indgang, har AVC-A1H dette på alle syv. Det er ikke så udbredt endnu, men så kan du f.eks. tilslutte en gaming-PC eller en spilkonsol og vide, at skærmens frekvens eller opløsning ikke bremses på vej gennem processoren. 

For at kunne understøtte de nyeste HDMI-formater sammen med så mange højopløste lydkanaler har Denon været nødt til at opgradere processoren. Det er nu en dual-core 1 GHz-processor med dobbelt clockfrekvens i forhold til sine forgængere.  

Auro-3D

En alternativ højttaleropsætning til de etablerede Dolby Atmos og DTS:X, som forstærkeren også understøtter, er Auro-3D. Her anvendes en anderledes højttalerplacering, hvor hver eneste højttaler i ørehøjde har en tilsvarende højttaler i loftet. 5.1 bliver derfor til 10.1, mens 7.1 bliver til 14.1. Når jeg skriver 1 og ikke 4, skyldes det, at baseffekterne på lydkilden kun har én kanal. Uanset hvor mange subwooferkanaler Denon-forstærkeren kan processere.  

Formatet lyder fantastisk med indspilninger optaget i Auro-3D, men udvalget er så beskedent, at det er for de særligt indviede. Jeg vil derfor anbefale at bruge et Dolby Atmos-setup i stedet og acceptere, at det ikke er helt optimalt til at lytte til Auro-3D. Godt bliver det alligevel. 

Simuleret lyd fra oven

Har du ikke mulighed for eller lyst til at placere højttalere i taket eller ovenpå hovedhøjttalerne, byder Denon AVC-A1H på såkaldt Dolby Atmos Height Virtualization og DTS Virtual:X, som ved hjælp af avanceret digitalprocessering simulerer højdekanaler ud fra en traditionel højttaleropsætning. Det har sine lydmæssige begrænsninger, men hvis du absolut ikke orker at rode med det, kan det give en ekstra stor illusion af 3D-lyd i forhold til at have denne funktion slået fra. 

IMAX Enhanced

AVC-A1H er mærket IMAX Enhanced. Sådanne filmtitler finder du mange af på Disney Plus.

Vær opmærksom på, at IMAX Enhanced ikke er et billed- eller lydformat, men en certificering, som skal garantere den bedste gengivelse af lyd og billede. Bl.a. ved at sikre, at HDR-gengivelsen er tip-top, og det samme med lyden. På lydsiden er det næsten altid DTS:X, som benyttes. 

Efter min mening er det ikke så vigtigt, at en forstærker til hjemmebiografer understøtter alle mulige formater, i hvert fald ikke på billedsiden. Hvis der fremover er billedformater, der ikke understøttes, skal man bare tilslutte videokilden til TV’et, og derefter få lyden ud til forstærkeren via audio return (eARC). 

Avanceret, men brugervenlig

AVC-A1H er en meget avanceret maskine, men den er stadig relativt enkel at bruge. Når du tænder forstærkeren første gang, fortæller den dig trin for trin præcis, hvilket stik der skal bruges hvor, og derefter afspiller den lidt musik, kanal for kanal, så du kan høre, om du har tilsluttet den korrekt, efterhånden som musikken bevæger sig fra højttaler til højttaler.  

Jeg opdagede f.eks. undervejs, at jeg havde koblet en Surround- og en Surround Back-kanal sammen. Let at opdage, lige så let at fikse.  

Menusystemet er også meget enkelt at bruge. Det er både logisk og med en fin grafisk udformning. 

Rumkorrektion

Forstærkeren har indbygget rumkorrektion af typen Audyssey MultEQ XT32. Et gammelt, men gennemprøvet system, der kalibrerer højttalerne i rummet så automatisk som muligt. Du skal kalibrere for mindst tre steder i rummet, men helst otte for at systemet får så stor viden om akustikken som muligt. Med op til femten højttalere og fire subwoofere tager det et stykke tid, men det er det hele værd.    

Audyssey-korrektionen fungerer virkelig godt, idet den får alle højttalerne til at lyde så ens som muligt og også justerer den indbyrdes timing og lydniveau. Dermed får du en dejlig lydboble omkring dig, når alt er klar. 

Audysseys svaghed

Jeg havde gerne set, at Audyssey gav flere muligheder for klangideal efter endt kalibrering. Med højttalerne bag vores perforerede DreamScreen V6-lærred bliver diskanten en smule dæmpet. Nok til at jeg ikke ønsker at bruge Bypass L/R-lydbilledet. Det er ellers guld værd, hvis man f.eks. har et par high-end-højttalere i front og ønsker, at resten af systemet skal efterligne disse.   

Men jeg vil gerne kalibrere højttalerne bag skærmen, og så ender man med Flat, som udjævner hele frekvensresponsen, så den bliver så flad som muligt. Det lyder for slankt og spidst for mig. Så står jeg tilbage med Audyssey Reference, som er et klangideal, Audyssey har besluttet sig for. Dette er det bedste kompromis i vores testrum. Men jeg synes stadig, at diskanten er lidt vel frisk. 

Dirac Live

Men Denon har et andet es i ærmet: Dirac! Det kræver, at du køber en licens, men det kan være det hele værd, hvis du savner muligheden for at indtegne en ønsket frekvenskurve, som systemet skal følge. Selve korrektionssystemet er også meget mere avanceret. Det er ikke nær så brugervenligt, men resultaterne bliver bedre, når man tager sig tid til det.  

Lagring af indstillinger

Ligesom med A110 kan A1H gemme højttalerkalibreringer i to forskellige hukommelser. Hvis du f.eks. ønsker at finde ud af, om 7.1.6 eller 9.1.4 fungerer bedst for dig, kan du køre to separate kalibreringer og lytte frem og tilbage, før du beslutter dig. Du skal bare have nok højttalere til at teste med først.  

Eller foretag to forskellige kalibreringer for forskellige siddepositioner, eller hvad med én kalibrering til hjemmebiograf og en helt anden til stereolytning med det nye sæt højttalere? Eller brug f.eks. hukommelserne til at skifte mellem konfigurationer med og uden subwoofer. Hvis du f.eks. ønsker en opsætning uden subwoofer til brug sent om aftenen, når du ikke ønsker at forstyrre andre, der forsøger at sove. Mulighederne er mange. 

Højttalersystemet

Vores faste højttaleropsætning i testrummet er et Procella THX-system i 7.1-konfiguration med et par Martin Logan SLM‘er monteret i loftet til Atmos-indhold. Det er for det meste det, jeg lytter til.  

Selvfølgelig fortjener Denon-forstærkeren at blive testet med flere kanaler end dette. Det er en udfordring, eftersom jeg ikke har adgang til nok højttalere af samme type, men det er her Audyssey-opsætningen kommer ind i billedet og udjævner forskellene.  

I den alternative opsætning ender jeg med følgende højttalere:

• Front: 2 x Procella P6   
• Center: Procella P6   
• Front Wide: 2 x B&W 702 S3   
• Surround: 2 x JBL L52 Classic   
• Surround bagud: 2 x B&W 705 S3   
• Top front: 2 x Martin Logan SLM   
• Top bag: 2 x Logan Logan bag: 2 x Procella P6   
• Subwoofer: Procella P15

Opsætning

Denon har en meget enkel trin-for-trin-opsætning, der guider dig gennem højttaleropsætning og kildetilslutning. Kalibrering af højttalere tager tid, og du bør mindst kalibrere for seks mikrofonpositioner i rummet, helst otte. Inden du har set dig om, er der gået en halv time. Derefter er det en god idé at gå det hele manuelt igennem og sikre dig, at delefrekvens, afstand og lydniveau ser rigtigt ud. Vores Procella-højttalere bliver næsten altid sat til at dele ved 40 eller 60 Hz, men de bør faktisk dele ved 80 Hz. Subwooferen skal også tjekkes, så den er indstillet på 80 Hz og ikke lavere, for så er den svær at høre, eller højere, for så den overlapper den for meget.  

En krigserklæring

Efter netop at have testet seks high-end soundbars er det næsten chokerende, hvor meget bedre, større og mere autoritativ lyden er med dette setup.   

Først ude er vores almindelige 7.1.2-setup med Procella plus et par Martin Logans i loftet. Kontrollen på hvert eneste skud på Intet nyt fra Vestfronten er så overlegen, at man bare må overgive sig, og dialogerne er klare og rene. Lydbilledet ånder, og brisen gennem skoven i filmens begyndelse er skildret meget overbevisende.  

To højdekanaler løfter lyden i højden, men objekterne placeres ikke så præcist, som jeg havde håbet. Det er næsten, som om væggene er blevet revet ned, og vi transporteres direkte ind i filmens handling. Men ikke helt. 

Tretten højttalere er superfedt

Med alle tretten højttalere i drift kommer der andre boller på suppen. Man kommer tættere på bladenes raslen i skovens træer, vinden omgiver lytterne, og der sker også noget andet, som er ret fedt. Når jeg rejser mig fra sofaen og bevæger mig rundt i rummet, er lydbilledet meget mere sammenhængende.

Hvis jeg bevæger mig tættere på fronten, bliver lyden selvfølgelig højere derfra. Men timingen fra kanalerne bagved og over bliver ikke ødelagt. Lyden er meget mere i fase, selv når man bevæger sig rundt i rummet. Det gør oplevelsen optimal på langt flere siddepladser end med færre kanaler.  

Selv om der er mange højttalere af forskellige typer i opsætningen, har forstærkeren udjævnet forskellene, så højttalerne faktisk lyder som en sammenhængende familie. 

Forbehold: Intet nyt fra Vestfronten i Dolby Atmos har ingen lyd i Front Wide, så her bruges i virkeligheden elleve højttalere. Blandt film, der rent faktisk har Front Wide, finder man for eksempel Wonder Woman og Aquaman, og man kan finde mange flere, hvis man kigger efter. Med Front Wide er lydbilledet om muligt endnu mere sømløst og omfangsrigt. Forskellen bliver større i et større rum, vores rum har egentlig ikke brug for disse kanaler. Ja, det bliver bedre, men det er måske ikke det ekstra arbejde eller prisen for et ekstra sæt højttalere værd. 

Musik i alle kanaler

Mange film har meget stemningsfuld musik i surround. Men hvis du vil have en virkelig omsluttende musikoplevelse, vil jeg opfordre dig til at lægge ører til nogle af pladeselskabet 2L’s mange fantastiske udgivelser. Som Tuvayhun af Kim André Arnesen, akkompagneret af Nidarosdomens pigekor og TrondheimSolistene. En helt fantastisk indspilning, som også er langt mere musikalsk tilgængelig end mange af de særprægede 2L-indspilninger.  

Albummet er et anerkendende nik mod verdens problemer med miljøkrise, massemigration, politisk polarisering og ikke mindst, hvordan børn lider under det hele. Sangene har et religiøst udgangspunkt, men selv ateister vil nok få en klump i halsen her.  

Der er dybe orgeltoner og fjerlette soliststemmer. Kirkerummet fra kirken breder sig rundt, og musikerne er nøje placeret rundt i rummet. Scenen er enorm, og det samme er klangen over os.   

Jeg har lyttet meget til denne optagelse i stereo, men det er i den omsluttende, immersive surround sound, at den virkelig viser sig i sin mest fantastiske pragt. Med Denon-forstærkeren kommer klanglag på klanglag med luft frem, og dynamikken er desuden endnu bedre end på den allerede fabelagtige A110. 

Musik i stereo

Til musik i stereo har forstærkeren integreret HEOS brugergrænseflade med musikstreaming. Mange streamingtjenester understøttes, men fra Tidal får du hverken MQA-lyd eller Dolby Atmos.  

Lydkvaliteten er alligevel rigtig god. A1H er endnu en tand bedre end A110, når det gælder kontrol og ro. Den har nok ikke helt samme kraft og kontrol som retroforstærkeren NAD C 3050 LE, ej heller det store, svævende og varme lydbillede fra Denon PMA-1700NE. Men den leverer en helstøbt musikoplevelse med stor overbevisning. 

For sjovs skyld prøvede jeg at koble A1H til de enorme – og vanvittigt dyre – Dali Kore, som for tiden boltrer sig i vores testrum. Den kunne selvfølgelig ikke yde et sæt højttalere til 600.000 kroner fuld retfærdighed, men den har heller ingen grund til at gå i skammekrogen. Det går vildt og heftigt for sig, og det lyder godt.  

Konklusion

AVC-A1H er Denons hidtil bedste flerkanalsforstærker. Med god margin. Ikke nok med at den har et svimlende antal højttalerkanaler, den lyder også endnu bedre end sine forgængere.  

I surround byder den på både Audyssey og Dirac rumkorrektion, hvor sidstnævnte kræver en betalt licens. Lyden er pragtfuld, og jo flere højttalere den får lov at drive, desto mere helstøbt og livagtigt bliver lydbilledet. Dynamikken er fortræffelig, sangstemmer og dialoger lyder fabelagtigt, og kanalseparationen er eminent. 

Musik i stereo lyder også glimrende, med både kontrol og opløsning i god behold. 

Dette er en sand end game-forstærker for entusiaster, som er villige til at strække sig længere end langt for at opnå hjemmebiodrømmen.