De tidligere tjenester Film2Home og Headweb er slået sammen og blevet til Plejmo. Ud over at man selvfølgelig kan se tjenesten på computeren, er der apps til se den på mobile enheder. Hvis man har et smart-tv fra Samsung eller Philips, vil Plejmo også være der. Desuden lanceres muligheden for at streame til sit tv via Chromecast i skrivende stund.
De fleste af titlerne er tilgængelige i HD-opløsning, og selv om der ikke er surround-lyd i dag, står det på listen over kommende funktioner.
Der er mange måder at finde noget at kigge på. Lige fra at gennemse kategorierne og bruge Plejmos egne temabaserede samlinger, til at tjekke, hvad der ligger på hitlisterne, og at få tips og anbefalinger. Derimod er der ikke personlige anbefalinger baseret på, hvad man tidligere har set.
Informationen om hver titel er god med både bedømmelser og fakta, og man kan klikke sig videre til flere film af samme instruktør eller med samme skuespillere.
Takket være sammenlægningen er der et større filmkatalog end tidligere, og der er også ambitioner om at have et stort udbud af nye film. Da Plejmo ikke er en abonnementstjeneste, kan man nemlig få adgang til dem, så snart de er forsvundet fra biograferne. Premierefilm koster 29-39 kroner, men hvis man vil slippe billigere, er ældre film dynamisk prissat. Der er også tilbud, hvor enkelte film er gratis.
Kort sagt et godt sted at lede efter film, som man ikke finder andre steder.
Konklusion
Plejmo er den moderne pendant til videobutikken på hjørnet. Ved indgangen står de nyeste film, der lige er taget af plakaten i biograferne, men de koster også mest. Midti står favoritfilm, som man måske gerne vil se flere gange, til en bedre pris. Og bagerst er der en tilbudskasse med obskure film til spotpris.
For enkelte titler, som man absolut vil se, er det en bekvem måde at få fat i dem på. Det er dog ikke helt så let at se dem på tv’et som med de bedste af konkurrenterne. Men tjenesten er i rivende udvikling, så det kan ændre sig.
Også i denne test:
YouBio
Den store familiepakke
TDC satser på underholdning til familien, ikke mindst børnene – og fylder efter med film og serier fra C More.
Viaplay
Rigt og lettilgængeligt udbud
Har mange titler samt eksklusive sportsudsendelser og findes på mange platforme.
SF Anytime
Nye og unikke titler
En nem måde at se nye film på samt indhold, der er svært at finde andre steder.
Netflix
Samlet set bedst
Nem adgang, mange egenproduktioner og først med den nyeste teknologi.
C More
Serier, børn og klassikere
Hvis der står premierefilm og gamle kendinge på menuen, er C More Play et nærliggende valg.
HBO Nordic
Amerikansk kvalitets-tv
Bedst til at følge med i nye amerikanske serier uden at skulle vente.