TESTS Foto & Video Hi-fi Hjemmebiograf Hovedtelefoner Højttalere TV
L&B’s julekalender 2024 Deltag her!

: Yamaha RX-V779

Klassens bedste

Med rå baskontrol og i det hele taget skyhøj underholdningsfaktor trækker Yamaha fra de andre og kommer ubesværet først i mål.

Af / 04/11/2015 - 05:00
Yamaha RX-V779

Lyd & Billede mener

  • Yamaha har den sejeste bas i klassen og opløsning nok til at skildre musik og detaljer i lydsporet med stor overbevisning. Pladespiller-indgang og multikanals analogudgang giver fleksibilitet, og multirumsfunktion er prikken over i’et.
  • Lydbilledet kunne være mere gennemsigtigt. MusicCast-funktionen har også plads til forbedring.

Yamaha RX-V779Den seneste generation af Yamaha-receivere har fået en funktion kaldet MusicCast. Det er Yamahas nye multirumssystem til trådløs lyd. RX-V779 kan dermed indgå i et trådløs system sammen med soundbars, mikroanlæg og meget andet godt fra Yamahas nye MusicCast-katalog. Det hele styres med app’en MusicCast Controller, og du kan vælge at spille samme musik på alle enheder eller lade dem operere individuelt.

Hvert rum kan nemt navngives i app’en og få sit eget unikke billede. Selve afspilleren til iPhone er dog noget begrænset. Hvis man vælger en sang, starter den med det samme, selv om man er midt i en anden sang. Der er med andre ord et stykke op til Sonos her, men opdateringer kommer.

Receiveren har pladespiller-indgang og er testens eneste med multikanals analogudgang, hvilket gør, at den kan bruges sammen med en effektforstærker.

Den overskuelige skærmmenu gør receiveren let i brug, og auto-opsætningen går nemt. Bare vælg, om du vil korrigere lyden for én eller fem siddepladser, så klarer systemet resten. iPad-version af Yamaha fjernstyrings-app er i øvrigt den bedste af dem alle.

Yamaha_RX-V779_bak
Yamaha er den eneste receiver i denne klasse med multikanals analogudgang, som gør den kompatibel med en ekstra effektforstærker. Foto: Yamaha

Annonce

 

Lydkvalitet

Yamaha-receiveren udmærker sig med masser af kræfter! Ed Sheerans ballade “Thinking Out Loud” gengives med god kontrol over bassen, og Eds stemme kommer meget tydeligt frem. Tracy Bonhams “Noonday Demon” fra hendes seneste country/folk/blues-skive har god rytme, og receiveren gengiver taktslagene på kontrabaskassen med et godt groove.

Filmen Interstellar bliver dødspændende, og receiveren får det fint frem. Her er der kraft nok til, at kontrasterne bliver helt tydelige, og det er vigtigt, for der er stor forskel på eksplosive sammenstød hørt inde fra rumskibet, og når man ser dem udefra, hvor vakuum gør dem stille som graven. Dialogerne er meget fyldige i mellemtonen og basområdet. Der mangler måske noget luft, men lyden er så behagelig og samtidig supersej, at det ikke spiller den store rolle.

Receiveren feder lyden noget op i EQ-indstillingen Natural, og jeg foretrækker Front, der i stedet prøver at få alle højttalerne til at lyde som fronthøjttalerne, eller Pure Direct, der giver den reneste lyd i stereo.

Yamaha_RX-V779_skrå
MusicCast-funktionen kan gøre RX-V779 til en del af et multirumssystem. Foto: Yamaha

 

Konklusion

Kombinationen af lydkvalitet, kvalitetsindtryk, udstyrsniveau og brugervenlighed er det, der gør, at Yamaha klarer sig bedst. Den nye MusicCast-funktion glæder vi os til at prøve noget mere, da den forvandler Yamahas produkter til trådløse multirumsmusikanter, men indtil videre kan selve afspilleren blive bedre.

Alligevel er RX-V779 en imponerende underholdningsmaskine, der samlet set skiller sig ud som den bedste i klassen.

Yamaha_RX-V779_app
Yamahas fjernbetjenings-app er god. iPad-versionen er bedst. Foto: Yamaha

Yamaha_MusicCast_app
Afspil musik med MusicCast-app’en. Foto: Yamaha

Også i denne test:

Sony STR-DN1060

Næsten i mål

Sonys receiver har godt med funktioner, lyder sejt og byder på trådløs multirumsfunktion. Men den er ikke lydefri.

Højttalerkalibrering går lynhurtigt, receiveren er generelt nem i brug, og den lyder sejt. SongPal-app’en fungerer fint til musik-streaming.
Indimellem fik vi ikke lyd på HDMI. Løsningen var at hive kablet ud og sætte det i igen. AirPlay fungerede mindre stabil end på de andre receivere. Dolby Atmos og DTS:X mangler.
Læs hele testen

Pioneer VSX-930

Stærk og tydelig

Receiveren fra Pioneer lyder klokkeklart og har kræfter nok til at udfordre de sejeste.

Klar og åben lyd kombineret med tilstrækkelig power gør VSX-930 til en meget vellydende receiver. Dolby Atmos har den også, og opsætningsmenuen er blevet mere overskuelig.
Lyden kan opleves som noget kold og steril. App’ens mange funktioner kunne have været præsenteret klarere.
Læs hele testen

Onkyo TX-NR646

Overbevisende

Onkyos receiver lyder glimrende til både film og musik. Der mangler bare lige det sidste brugervenlighed.

NR646 er måske den receiver i testen med den bedste lyd. Her får du både mere kraft og bedre opløsning, end prissedlen tilsiger. Dolby Atmos er også et plus.
Selv om fjernbetjenings-app’en er blevet bedre, er der lidt problemer med brugeroplevelsen. HDMI-switching fungerer ikke altid optimalt, og rumkorrektionen kunne have været bedre.
Læs hele testen

Denon AVR-X2200W

Brugervenlig og potent

Denon har forstået det med overskuelige og smagfulde skærmmenuer. Receiveren er en fornøjelse at bruge og lyder ganske godt.

Brugervenligheden er i top. Skærmmenuerne er letforståelige, og bagpanelet meget overskueligt. Højopløste musikformater kan streames, og der er både Dolby Atmos og DTS:X.
Der mangler lidt power, og hårde sibilanter kan blive for tydelige. Multikanals forforstærker-udgang er der ikke, så man kan ikke koble mere kraft til.
Læs hele testen
Geir Gråbein Nordby
(f. 1978): Journalist. Gråbein har aldrig haft et fuldtidsjob, før han kom til Lyd & Billede. Her har han til gengæld været næsten halvdelen af sit liv, siden han i 2001 sendte en jobansøgning til den forkerte adresse (han ville egentlig søge job i et lydstudie af samme navn). Gråbeins ekspertise er hovedsagelig inden for hi-fi, hovedtelefoner og hjemmebiograf, men det sker, at han brillerer på andre områder.

Skriv din kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Læs videre med LB+

50%

Juletilbud - 50% Rabat!

50% På LB+ Total i 1 år!

Prøv LB+ Total i 1 måned

Fuld adgang til alt indhold i 1 måned for 49 kr

LB+ Total 12 måneder

Fuld adgang til alt indhold på Lyd & Billede og L&B Home i 12 måneder

650,-
49,- / for 1 måned
108,- / mnd
Med et abonnement får du også:
  • Adgang til mere end 7.500 produkttests!
  • Store rabatter hos vores samarbejdspartnere i LB+ Fordelsklub
  • Ugentlige nyhedsbreve med seneste nyheder/li>
  • L&B TechCast – en podcast fra L&B
  • Deaktivering af annoncer
Vi har ingen bindingsperiode, du kan sige abonnementet op, når du vil.
Annonce

Ultra short-throw-projektorer – det perfekte alternativ til et kæmpe-TV?

100 tommer fra 1,5 meter!

Short-throw-projektor i luksusklassen

Rullende hjemmebiograf

Tag skærmen med dig overalt! 

Marantz' flagskib på testbænken

Præcision til fingerspidserne

Her får soundbaren klø

Marantz gi'r os en hæsblæsende oplevelse

Denon har overgået sig selv

"Usynlig" storskærm med laser

Skræmmende realistisk biografbillede