TEST: Marantz AV 10 og AMP 10

Marantz har kastet sig ind i kampen om at tilbyde de allerbedste hjemmebiografoplevelser. Og hvor vi har hørt flere enormt fede integrerede surroundforstærkere, har Marantz valgt en todelt løsning. Med AV 10-processoren og AMP 10-effektforstærkeren, med ikke mindre end 15 kanalers lydbehandling, plus fire separate subwoofere. Og strøm til hele 16 højttalerkanaler. Prisen er selvfølgelig derefter, og det skal den også være, når målet er at formidle oplevelser fra en anden verden!

Vild, vildere, vildest!

Det er virkelig vanvittigt at ønske sig noget endnu bedre og mere kraftfuldt end den integrerede AVC-A1H fra Marantz’ søsterselskab Denon. Vi taler om et 15.4-kanals hjemmebiografmonster, der leverer tæt på den ultimative Dolby Atmos-oplevelse i enhver opsætning.

Men mens vi leger med tanken om noget endnu bedre, hvorfor så ikke adskille forstærkeren i to for at frigøre plads omkring elektronikken og reducere elektromagnetisk støj? Marantz’ HDAM-moduler siges også at reagere hurtigere på hver transient og have bedre kontrol over dynamikken.

Ved at placere effektforstærkersektionen i et separat kabinet vil dens høje strømforbrug ikke længere påvirke processorens forforstærkersektion, mens effektforstærkeren selv får bedre arbejdsbetingelser. Alt er bedre med separate komponenter. Og dyrere. Meget dyrere!

15 kanaler og XLR overalt

AV 10-processoren er et monster med en processorkraft svarende til et lille atomkraftværk. Med 15 kanaler og mulighed for at vælge mellem balanceret XLR og ubalanceret RCA på alle kanaler. Den har også fire subwooferkanaler, som alle kan kalibreres uafhængigt af hinanden. Igen med XLR, hvilket jeg især anbefaler, hvis du bruger lange kabler. Det reducerer støjniveauet ganske betydeligt, afhængigt af hvor langt kablet er, og om det er trukket langs en uskærmet strømledning.

Hvis du har brug for færre end 15 kanaler, hvilket gælder for de fleste, kan flere grupperes sammen, hvis du f.eks. vil bi-amp’e nogle af højttalerne.

Fordybende lyd kræver flere kanaler

Immersive lydformater vokser i popularitet hver dag, og hvor 13 kanaler føltes ekstremt for to år siden, er kravene fra nogle hjemmebiografentusiaster vokset betydeligt. Hvis du f.eks. har en biograf, hvor fronthøjttalerne er skjult bag et lærred, og du vil have et bredere lydbillede end lærredets bredde, kan det være passende med et par front wide-højttalere, som øger bredden og bedre forbinder for- og bagside af lydbilledet. Hvis du vil have fire bagkanaler, er vi oppe på i alt ni højttalere i ørehøjde.

Så er der alle de højttalere, du har brug for i loftet. To er et minimum, fire er ønskeligt. Nogle vil gerne øge til seks lofthøjttalere for at skabe en endnu større og mere glidende halvkugle af lyd omkring dem.

Front wide bruges sjældent

Hvis du ser meget Dolby Atmos-indhold, skal du vide, at meget få film- og musikudgivelser bruger de brede frontkanaler. De vil derfor for det meste være muted, medmindre du vælger en DSP-lydprofil i processoren, hvilket du selvfølgelig kan gøre med Marantz AV 10. Personligt foretrækker jeg at lade lydsporet være lydsporet, og accepterer hellere, at de ekstra fronthøjttalere som regel ikke spiller med. Af samme grund tror jeg, at hvis der er nogen højttalere, jeg ville droppe helt, så er det disse. Og hellere bruge ekstra forstærkerkraft til front- og centerhøjttalerne.

Jeg legede med de brede frontkanaler, da jeg testede Denon AVC-A1H, som fungerer, når den fungerer. Men denne gang vil jeg have seks højttalere i loftshøjde i stedet. For at være sikker på, at alle kanaler fungerer hele tiden. Tretten kanaler i alt, plus en subwoofer.

Procella og mere til…

Vi har ikke tretten højttalere i vores faste setup. Det består af syv Procella P6 THX-højttalere plus en Procella P15 AMP-subwoofer i et lukket kabinet. Med to kraftige 15-tommers højttalere. Derudover har vi et par Martin Logan Motion SLM’er monteret i loftet som Atmos-kanaler.

For at udvide dine højttalere er du nødt til at være kreativ. Alle vores surroundhøjttalere er monteret højt oppe på væggen, fra en tid hvor immersive ikke var et begreb, og Dolby Atmos ikke eksisterede. Dengang skulle surroundhøjttalerne sidde højt over lytteren for at skabe en større atmosfære end almindelig 5.1- og 7.1-surroundlyd.

I stedet lader jeg Procella-højttalerne spille Atmos-kanalerne. Så sætter jeg fire højttalere på stativer i ørehøjde under Procella-højttalerne. Da jeg ikke har adgang til den samme type højttalere rundt omkring i bygningen, bruger jeg, hvad jeg har. JBL L52 Classic som surround, B&W 705 S3 som rear surround.

Ideelt set bør du selvfølgelig have de samme højttalere til alle kanaler. Men det er faktisk ikke så vigtigt, for rummet vil alligevel ikke behandle alle højttalere ens. Det er vigtigere, at parrene er identiske. Det giver os også mulighed for at teste, hvor godt processorens indbyggede rumkorrektion fungerer. Den tilpasser nemlig lyden fra alle højttalerne, så den bliver så harmonisk som muligt.

Kraftfuld og brugervenlig

AV 10-processoren er både fleksibel og brugervenlig. Men det er effektforstærkeren AMP 10 også. Vælg mellem ubalanceret RCA eller balanceret XLR, og du kan mikse og matche. For eksempel balanceret til fronterne og ubalanceret til surround- og lofthøjttalerne.

Der er også en kontakt på hver forstærkerkanal. Brug en kontakt til at vælge mellem normal, bi-amp eller bridged (forkortet BTL på bagsiden). Bi-amp og bridged mode kombinerer to kanaler til én, så husk at tilslutte signalkablerne til hver anden indgang.

Bi-amping adskiller diskant fra bas på højttalerne og kan give en renere lyd. Plus lidt ekstra kraft, men det er ikke det vigtigste. Det kræver to højttalerkabler ud til højttalerne.

I stedet smelter bridging to forstærkerkanaler sammen til én, hvilket fordobler højttalernes effekt. Der kræves kun ét højttalerkabel.

Enkel, men avanceret opsætning

Det tager lidt tid at tilslutte forstærkersættet, men det er kun, fordi der er så mange kabler, der skal tilsluttes. Det er faktisk rigtig nemt, så længe du holder tungen lige i munden. Bare sørg for, at du bruger det røde stik på begge kanaler, der skal flettes sammen, og lad de hvide stik være, hvis du bridger.

Jeg har valgt at brokoble fronterne og centerkanalen for at forbedre deres dynamik. Resten af højttalerne er nemme at tilslutte. Jeg foretrækker at bruge balancerede XLR-kabler til alt for at sikre, at signalet har det lavest mulige støjniveau. Det er især vigtigt for subwooferen, hvor kabellængden hos mig er over 10 meter.

Slip monsteret løs!

Når alt er tilsluttet og kalibreret, hvilket faktisk er en meget enkel affære med Audyssey, er scenen sat til noget af den mest intense musik, jeg har hørt i vores testrum.

Åbningssekvensen af Intet Nyt Fra Vestfronten på Netflix starter med en panorering hen over en skov, hvor man kan høre den svage brise gennem træerne. Med Marantz-forstærkerne føler du nærværet, som om du står i skoven med luften over og omkring dig.

Med alle tretten højttalere i drift er lydbilledet meget sammenhængende, selv hvis du bevæger dig rundt fra sæde til sæde. Og surroundhøjttalerne af forskellige mærker og modeller er blevet blandet af Marantz. Forskellene er blevet udjævnet, så højttalerne lyder som en sammenhængende enhed.

Seks højttalere ovenover i stedet for fire giver bedre opløsning i lydbilledet på tværs af rummet. Kanonmissiler, der flyver gennem skoven og slår ned, giver en større følelse af at flyve gennem det rum, vi sidder i. Forskellen er langt fra nat og dag, men når man først har investeret i et forstærkersæt som dette, ser jeg ingen god grund til ikke at gå hele vejen.

Musik i alle kanaler

Det er ikke kun filmlyd, der kræver lyd fra alle sider. I dag er det også muligt at opnå nogle meget sjældne musikoplevelser kodet i Dolby Atmos-lignende lyd. På et niveau, der kan få selv hardcore tokanalsentusiaster til at fælde en tåre.

Tag for eksempel Tuvayhun af Kim André Arnesen, akkompagneret af Nidarosdomens pigekor og Trondheimsolisterne. En smuk indspilning, som virkelig skinner i Dolby Atmos. Dybe orgeltoner og luftige soliststemmer. Kirkelyden breder sig i hele rummet uden nogensinde at miste fokus på placeringen af instrumenter og stemmer. Den tredimensionelle scene er stor som bare pokker, og masser af lyd spreder sig også over og omkring lytteren.

Det hele er endnu mere nuanceret end med den fantastiske integrerede Denon AVC-A1H. Som stadig er tilsluttet i vores rum, så vi kan sammenligne frem og tilbage. Der er ikke et hav til forskel, men Marantz-sættet har endnu bedre dynamik, der er mere liv og kontrol i lydeffekterne, samtidig med at man bedre kan fornemme stilheden mellem udblæsningerne. Og så er der endnu mere power, når du spiller højt. Noget, man nemt bliver fristet til at gøre.

Fabelagtig i stereo

Til stereomusik har processoren en indbygget HEOS-brugergrænseflade med musikstreaming. Mange streamingtjenester understøttes, herunder Tidal Connect, som lader dig afspille musik direkte fra Tidal-appen.

Også her er lyden endnu bedre end med Denon. Jeg havde måske forventet, at effektforstærkeren havde endnu flere kræfter til overs, for hvis du f.eks. tilslutter en Hegel H20 til frontkanalerne, får du faktisk endnu mere punch og sjov ud af gulvhøjttaleren Bowers & Wilkins 702 S3. Som jeg her bruger i stereo.

Den faktiske lydkvalitet er til gengæld ret god, og det ville være løgn at sige, at jeg savner noget ved musikoplevelsen.

Audyssey MultEQ XT32

Processorens skærmmenu er meget overskuelig, og autokalibreringen med Audyssey er utrolig nem. Her skal du kalibrere for otte mikrofonplaceringer (ikke otte sæder!), og de bedste resultater opnås, hvis du centrerer alle målinger omkring hovedsædet i midten. I menuen står der, at hver måling skal være inden for 60 cm af den foregående, selv bruger jeg 40 cm. Det er efter samråd med vores kalibreringsekspert Gorm Sørensen. Det er også ønskeligt, at ingen af målingerne foretages på den samme akse. Alle placeringer skal derfor have lidt forskellige højder på mikrofonstativet.

Når alle kalibreringer er foretaget, er det egentlig bare et spørgsmål om at afspille en film fra din streamingenhed eller Blu-ray-afspiller, og du behøver i princippet aldrig at se på menuen igen.

Jeg vil dog stadig anbefale, at du går ind og justerer afstandene og lydniveauerne. Hvis du har sørget for, at alle højttalere er placeret symmetrisk i forhold til siddepositionen, kan Audyssey stadig have indstillet lidt forskellige afstande. Sørg for, at venstre og højre front, venstre og højre surround osv. har den samme parvise afstand i opsætningen. Det sikrer det bedste fokus i lydbilledet.

Hvis du elsker lyden fra dine fronthøjttalere, kan du vælge den lydkarakter, der hedder L/R Bypass. Så vil resten af dine højttalere tilpasse sig deres lyd. Eller vælge Audyssey Reference, som giver den lyd, Audyssey synes er bedst. I vores rum synes jeg, det fungerer bedst. Men jeg ville gerne have haft flere forudindstillinger for lydkarakter. Her kan Audyssey lære af Lyngdorf RoomPerfect, som tilbyder mange flere valgmuligheder.

 

Dirac Live

Endnu mere avanceret end Audyssey er Dirac Live, som også understøttes af processoren. Bemærk venligst, at dette kræver en licens, som du skal betale 300 dollars for. Derudover skal du bruge målemikrofonen UMIK-1 fra miniDSP til lidt over en tusse.
Du skal derfor være helt sikker på, at du vil bruge Dirac, før du betaler for det. Du skal også bruge en pc eller Mac til opsætningen. Mere avanceret, mindre brugervenligt. Men det kan give et bedre resultat. Bemærk, at jeg ikke har brugt Dirac i denne test.

Marantz AV 10 og AMP 10: Konklusion

Marantz AV 10 og AMP 10 er et sjældent forstærkersæt. For det første er det meget avanceret og bygget til de mest kræsne brugere. For det andet er det langt mere brugervenligt, end man er vant til i high-end-segmentet. Det er nemt at tilslutte, man bliver guidet trin for trin hele vejen, og det er næsten umuligt at lave fejl.

Der er mere end nok kraft til næsten at sprænge lytterummet i småstykker. Selv om de mest kræsne nok kunne ønske sig lidt flere muskler.

Det er naturligt at sammenligne med den integrerede Denon AVC-A1H. Marantz er bedre, men til den dobbelte pris er det bare ikke nok. Du skal også bruge en masse kabler, som kan lægge en hel del til prisen, afhængigt af hvor du sætter barren.

Denon-forstærkeren laver præcis de samme tricks. Men Marantz gør dem bedre. Ganske vist ikke dobbelt så godt, men i denne klasse er hver eneste lille forbedring dyr. Meget dyrt. Og Marantz har gjort stor brug af sit budget. Bravissimo!