At fremkalde den intense filmoplevelse fra biografsalen hjemme i stuen kræver foruden god lyd først og fremmest et stort og godt billede. Du får ikke ægte biografbillede fra et tv, hverken 40, 50 eller 60 tommer. Selv om de bedste af slagsen giver gode filmoplevelser og klart overgår projektoren, hvis du ser film med lyset tændt, er der intet, der slår en projektor med et kvalitetslærred, når lyset bliver slukket.
Uden at lave en direkte sammenligning med dem, der er bedre og dyrere, vil de bedste projektorer til 10.000-15.000 kroner give umiddelbart imponerende gode billeder, omtrent svarende til kvaliteten på et godt tv. Men billig optik gør, at lysstyrken ikke er helt ens over hele billedet, så man specielt i mørke billeder kan se lidt forskellige nuancer i skyggeområderne. Billedet bliver som regel heller ikke helt så skarpt og detaljeret som fra dyrere projektorer. En billigere billedsensor gør også, at sortniveauet generelt er lidt lysere på grund af strølys.
Med 3D-video bliver det ekstra vigtigt, at der er mørkt i rummet, da lysstyrken fra projektoren bliver kraftigt reduceret gennem de aktive billeder. Selve kontrastniveauet i billedet behøver ikke at blive meget reduceret, før sortniveauet også bliver mørkere.
LCD eller DLP?
Her ser vi på en LCD-projektor fra Epson og en DLP-projektor fra Optoma. DLP-projektorer har ofte bedre kontrast end dem med LCD-sensor, selv om de på papiret ofte hævder noget andet. LCD bruger ofte dynamisk iris for at snyde sig frem til et mørkere sortniveau, men med det resultat, at også lysere områder bliver mørkere. DLP er desuden så godt som vedligeholdelsesfrit.
Ulempen er regnbueeffekt. Farverne gengives her en ad gangen af et farvehjul, som går hurtigt rundt. Hver pixel er et spejl, som går af og på i forhold til den farve, som skal gengives af netop den pixel. Artefaktet regnbueeffekt forekommer i hurtige pulsslag, hvis billedet har pludselige kontraster, men det er ikke alle, der ser regnbuen. Du bør selv teste, før du bestemmer dig.
Hvis du er specielt følsom over for regnbueeffekten, så vælg LCD. Det viser alle farverne simultant. LCD-billedsensoren er imidlertid modtagelig for støv, og derfor har LCD-projektorer et støvfilter. Det skal skiftes eller renses af brugeren med jævne mellemrum, gerne et par gange om året.
Epson EH-TW6000
Autokalibrering
Epson EH-TW6000 justerer farverne automatisk til rummets lysforhold. Smart! Den lave pris kan desuden gør denne projektor populær i mange stuer.
Optoma HD33
Kvalitet til lavpris
Optoma HD33 blæser skarpe billeder op med en flot kontrast og lysstyrke. 3D-gengivelsen er desuden rigtig god.