TESTS Foto & Video Hi-fi Hjemmebiograf Hovedtelefoner Højttalere TV

: Pioneer SC-LX76 og Onkyo TX-NR1010

Sværvægtere i hjemmebiografen

Alle ved, at en kraftigere motor rykker bedst. Det gælder bestemt også i hjemmebiografen. Derfor går man aldrig galt i byen med receivere i sværvægtsklassen.

Af / 31/10/2012 - 00:00
Pioneer SC-LX76 og Onkyo TX-NR1010

Intet kan blæse liv i filmlyden som en kraftig receiver. Kraftige strømforsyninger skal der til for at levere nok kræfter til alle kanaler. Men kvantitet er ikke nok, man har også brug for kvalitet. Det får man helt sikkert i denne klasse – nemlig den nye generation af receivere med bedre lydprocessering, understøttelse af trådløs streaming af lyd og billede, og et potentiale for lydkvalitet i en klasse, hvor billigere receivere må give op.

Duel
Denne gang står slaget mellem sværvægterne Pioneer SC-LX76 og Onkyo TX-NR1010. Til 15.000 kroner befinder de sig klart i den veludrustede og kraftige ende af skalaen. Det inkluderer høj lydkvalitet og flere hundrede watt. Pioneer kan drive ni højttalere med 180 watt hver, mens Onkyo holder styr på syv højttalere, hver med 200 watt. De ekstra kanaler kan f.eks. bruges til at drive yderligere et par højttalere, som placeres over højttalerene i front for at skabe ægte 3D-effekt.

Streaming
Surround-receivere har flere andre opgaver end at gengive filmlyd. Musik i både to og flere kanaler må også lyde godt, og ingen vil i dag købe en receiver uden mulighed for streaming. Direkte afspilning af musik og video over netværket.

Men mens disse receivere begge kan dette, må jeg indrømme, at jeg selv er mindre begejstret for at streame musiksamlingen på computeren direkte via receiverens menu. Man må have mulighed for at lave spillelister og kunne søge hurtigt i listerne. Da kan Pioneer glæde med understøttelse af AirPlay, så det bare er at hanke op i din iPhone eller iPad og spille musikken direkte fra den. Eller bruge iTunes fra pc eller Mac.

Derudover har både Pioneer og Onkyo direkte adgang til Spotify for brugere med sådan en konto. Så har du adgang til det meste af den musik, som er udgivet på verdensmarkedet, lige ved fingerspidserne. Det styres nemt via fjernbetjenings-app’en til din Apple- eller Android-enhed. Smart!

Annonce

4K
Begge receivere understøtter det nye HD-video format 4K (3840 x 2160 pixel). Det er fire gange så mange pixels som dagens HD, 1080p, og rigtig fedt at kaste øjnene på! Mens Pioneer-receiveren kun understøtter gennem-streaming af 4K-materiale (4K pass-through), kan Onkyo desuden opskalere lavopløst materiale til 4K (4K upscaling).

Pioneer SC-LX76

D for dynamik

Med Klasse D-forstærkning satser Pioneer på høj effektivitet og lav varmeudvikling. Her er rigeligt med tilslutningsmuligheder plus kraftig og god lyd.

Hurtig og dynamisk AirPlay
Opleves lidt tynd i klangen
Læs hele testen

Onkyo TX-NR1010

Komplet nydelse

Nye finesser forbedrer brugervenligheden på denne Onkyo. Lydkvaliteten er også så absolut på plads i en receiver, som er noget nær komplet.

Kraftig Finkornet lyd Spotify integreret
Mangler AirPlay
Læs hele testen
Geir Gråbein Nordby
(f. 1978): Journalist. Gråbein har aldrig haft et fuldtidsjob, før han kom til Lyd & Billede. Her har han til gengæld været næsten halvdelen af sit liv, siden han i 2001 sendte en jobansøgning til den forkerte adresse (han ville egentlig søge job i et lydstudie af samme navn). Gråbeins ekspertise er hovedsagelig inden for hi-fi, hovedtelefoner og hjemmebiograf, men det sker, at han brillerer på andre områder.

Skriv din kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Ultra short-throw-projektorer – det perfekte alternativ til et kæmpe-TV?

100 tommer fra 1,5 meter!

Short-throw-projektor i luksusklassen

Rullende hjemmebiograf

Tag skærmen med dig overalt! 

Marantz' flagskib på testbænken

Præcision til fingerspidserne

Her får soundbaren klø

Marantz gi'r os en hæsblæsende oplevelse

Denon har overgået sig selv

"Usynlig" storskærm med laser

Skræmmende realistisk biografbillede